Et år er gået

Et år er gået. På den ene side føles det som i går, at jeg startede på sommerakademiet med en motivation på højde med Babelstårnet. På den anden side er der sket så meget, at det føles som et årti.

Jeg tænker, at det er naturligt at se tilbage på året og lave en slags evaluering af mit første år som lærer. Jeg forestiller mig et tilfredshedsbarometer svinge frem og tilbage, og jeg skal beslutte, hvor nålen skal lande. Konklusionen er klar i mit hoved, men en smule svær at skrive: Jeg er ikke tilfreds – for målet er ikke nået. Der er stadig ting at gøre, og der er tusinde ting, jeg ville have nået at give eleverne med før sommerferien. Jeg er så opsat på visionen om at give alle børn muligheder for uddannelse, at jeg ville slette sommerferien, hvis jeg kunne.

Det siger noget om, hvordan jeg er som menneske, og hvad der motiverer mig. Og det har jeg lært en hulens masse om. Der skal være et mål, og det skal være ambitiøst. Og så stopper jeg ikke, før det er nået. Og det er egentlig en god egenskab at have i den danske folkeskole, hvor der er børn, der har brug for voksne, der insisterer på at ville dem, og insisterer på at de godt kan. Og at det er mig, der er et kvaj og ikke forklarer tingene ordentligt. Og det er også sandheden.

Vigtigst af alt er jeg blevet bekræftet i, at jeg fortsat vil arbejde mange år for at alle børn og unge skal have muligheden for en god uddannelse.

— Helene Nylander, Teach First Danmark graduate

For jeg har oplevet, at det er hamrende svært at lave god og differentierende undervisning til klasser på 27 elever. Jeg kan faktisk ikke mindes, at jeg har haft så svært ved noget nogensinde før.

På trods af at alting kan blive bedre, har jeg lært, at jeg har relativt nemt ved at holde en høj motivation og et godt humør. Men jeg har også lært, at det demotiverer mig mere end jeg troede, at man ikke gør karriere i folkeskolen på samme måde, som man gør mange andre steder. Det lyder og er måske primitivt, men det motiverer mig at arbejde for at få andres anerkendelse og tillid til at kunne påtage sig mere og mere ansvar i et (relativt) hurtigt tempo. Bonusser og talentudvikling er ord, jeg savner. Jeg er vild med at undervise og reflektere over, hvordan jeg kan gøre det bedre, og jeg har fået bekræftet, at det er markant sjovere at have en arbejdsdag, hvor man fysisk er i gang og involverer sig med andre mennesker – både børn og voksne.

Vigtigst af alt er jeg blevet bekræftet i, at jeg fortsat vil arbejde mange år for at alle børn og unge skal have muligheden for en god uddannelse.

Jeg deler til fulde Teach First visionen, og jeg er enormt beæret over at få lov til at være en del af en organisation, der består af mennesker, der gør alt for at gøre projektet til en succes til gavn for det danske uddannelsessystem og til gavn for mange børn nu og i fremtiden. Det er et hamrende ambitiøst projekt, og al anerkendelse skal gå til de folk, der bruger millioner af timer på det.

Selvom jeg ikke er en verdensklasse-lærer endnu, er jeg ikke i tvivl om, at jeg gør en stor forskel for mange børn, og at jeg kommer til at gøre dette i et stigende omfang i fremtiden.

God sommer! 🙂