Uge 39 - De første refleksioner

Ronja Lundberg Cand.scient.pol. (2016) Teach First Danmark graduate og lærer på Islev Skole 

Ronja Lundberg
Cand.scient.pol. (2016)

Teach First Danmark graduate
og lærer på Islev Skole 

Det er søndag aften. Ugen er slut. Søndag aften er et frirum i en hverdag, der de sidste seks uger har bestået af en gennemsnitlig daglig arbejdstid på 12 timer. Søndag aften bruger jeg på at tænke over ugen, der kommer og reflektere over ugen, der gik. Ikke struktureret eller skemalagt, men bare et virvar af idéer, følelser og fornemmelser.   

Når jeg tænker tilbage, er det utroligt, hvor anderledes mine mandage er blevet. Det er kun fem måneder siden, at min hverdag bestod af artikellæsning, kodning i R, interviewtransskribering, kontormøder, projektstyring, fondsansøgninger og sene nætter foran mailindbakken.

Nu starter min mandag med en gårdvagt fra 7:50 til 8:00 i en neon gul vest. Men en gårdvagt er ikke bare en gårdvagt. En gårdvagt er 25 ”godmorgener” på ti minutter, det er snakke om weekendfangede Pokémons, konfiskerede bolde og langsomme high-fives. Jeg er udskolingslærer, så mine elever er ikke de mest snaksaglige mandag morgen. Men antallet af smil og vink overstiger på de ti minutter en hel uges indkasserede hilsner som specialestuderende. Og det er et fint udgangspunkt for en beskrivelse af den forandring, jeg har oplevet.

Min hverdag er blevet meget mere uforudsigelig samtidig med at den er ekstrem skemalagt: Hver mandag underviser jeg i dansk og engelsk og har kontaktsamtaler i mine to sjette klasser, hvorefter jeg går til fire timers undervisning i matematik på Metropol. Den samme struktur hver uge. Det kan næsten føles trivielt og begrænsende sammenlignet med den selvbestemmelse, jeg havde som studentermedarbejder hos Red Barnet Ungdom og som specialestuderende.

Samtidig er hver mandag unik. Og en mere præcis beskrivelse af sidste mandag ville indeholde knus, udsagnet ”jeg vil hellere dø af ebola, end at have dig som lærer igen”, røverhistorier, ordstafet, snakke om uvenskaber, venskaber og når det er svært at være 11 år, faglige aha-oplevelser, gentagelsen ”nej, du må stadigvæk ikke hoppe ud ad vinduet”, frustrationer, kaffepletter på tøjet og en samtale på gulvet bag et køleskab om hvor svært matematik er.

Jeg er gået fra at snakke om børn til at snakke med børn. Og de når helt ind under huden på mig: Jeg har aldrig før følt, at jeg har gjort noget mere betydningsfuldt.

Samtidig vil jeg ikke sige, at mit pre-graduateliv er dårligere end mit graduateliv. Men det er anderledes. Det er nyt. Det er udfordrende og ufattelig hårdt. Det er fuld af modsætningsforhold: Lange arbejdsdage, der føles korte, fantastiske elever og ekstremt provokerende elever, faglige succeser og faglige fiaskoer, stærke relationer og svage relationer. De gode dage føles bedre end før jeg startede som graduate, og de dårlige dage rammer langt under bæltestedet. 

Weekenden er slut, og mandag morgen kræver tilløb. Det har den altid gjort. Det er som om ugen skal trækkes op, inden den kan køre. Og så kigger jeg på en post-it, jeg skrev til mig selv, da jeg startede i programmet: ”Husk at have det sjovt!” Dette slogan er vigtigt for mig, for ikke at drukne i planer og forsvinde i et tankespind over dagens næste aftale, i stedet for at være til stede som underviser og være oprigtig og ærlig i samværet med mine elever.

Nærvær og oprigtighed er en nødvendig del af læreruniformen, selvom den er mindre synlig end den neon gule gårdvagtvest.

Og så bruger jeg søndag aften på at glæde mig: Jeg er netop blevet færdig med at rette 18 engelskafleveringer. Jeg har givet en af mine svagere elever et velfortjent 7-tal, og jeg kan mærke helt ned i maven, at min uge bliver god, fordi jeg skal fortælle ham, at hans hårde arbejde har båret frugt. For jeg ved, at hans succes måske kun er et lille skridt for menneskeheden, men et stort skridt for ham. Og så tænker jeg ikke længere over, hvor meget jeg arbejder.

..