va er cand.scient (Human Nutrition) og kommer fra en stilling som fødevarekonsulent.

Alder: 29 år
Uddannelse: Cand.scient., Human Nutrion
Dimmitendår: 2013
Kommer fra: Stilling som fødevarekonsulent

Hvad motiverede dig til at søge programmet?
For mig har motivationen for at søge programmet været at få mulighed for at arbejde med mennesker. For og med virkelige mennesker. Det er samtidig en kæmpe stor mulighed for at udvikle mig selv og opleve en masse sammen med de børn og unge, jeg skal ud at være lærer for.

Hvad får du ud af programmet?
Jeg bidrager til det overordnede formål, som handler om at gøre noget ved den sociale ulighed inden for uddannelsesområdet. Jeg er selv uddannet inden for sundhed, og det er mit mål at skabe lige muligheder for sundhed. Da jeg så stødte på programmet var der et lys, der gik op for mig: Her er jo den optimale mulighed for at skabe lighed i sundhed, fordi vejen til det er uddannelse. Som akademiker bliver det ofte til en diskussion, hvor man taler om “hvad kan vi gøre for at hjælpe?”. I dette program bliver det meget mere praktisk, og jeg kan se frugten af mit arbejde med det samme.

Hvad er dine forventninger til programmet?
Da jeg søgte ind som Teach First Danmark graduate, havde jeg et overordnet ønske om, at jeg ville ændre verden og ændre elevernes selvopfattelse og verdensbillede. Og allerede her, et kort stykke tid inde i programmet, er det faktisk også blevet et mere personligt projekt for mig, hvor jeg også personligt forventer at få noget ud af det. Jeg lærer helt vildt meget om mig selv, og det har også betydning for mine ambitioner. Ud over personlig udvikling, forventer jeg at programmet giver mig faglighed. Jeg har passionen, og den kan drive mig rigtig langt, men jeg skal have nogle værktøjer. Jeg tror, at jeg kan bidrage med en gejst og en optimisme på mine elevers vegne. Jeg har en tro på, at de kan, og at vi kan sammen. 

Havde du nogen forbehold?
Jeg havde en masse bekymringer inden jeg søgte, men de har ikke vist sig ikke at være vigtige. Jeg føler mig meget tryg ved at undervise efter at have deltaget på sommerakademiet. Det er en rar følelse at sidde med nu, i forhold til hvor urolig jeg var før. Noget af det der har været udfordrende var at have tillid til, at selvsikkerheden nok skulle komme. For der er så mange bekymringer ved at starte på noget nyt, men der kommer altså mere ro på, når først man er startet.

Hvordan oplever du de andre graduates?
Jeg ved, at det er det her jeg vil, og nu er jeg sammen med 30 andre mennesker, som har det på præcis samme måde. Alle i lokalet har et fælles mål, og alle vil det så gerne. Det skaber den fedeste dynamik. Det, der er det mest unikke ved at være på programmet, er det her fællesskab, hvor alle vil det samme.

 

..