Teach First Danmarks 3. sommerakademi er skudt i gang!

Lokalet er fyldt med glade mennesker, og der bliver snakket og drukket kaffe. Det er tidligt om morgenen. Det er den første dag på Teach First Danmarks sommerakademi.

Efter flere måneders optagelsesprøver, introduktionsdage og sociale arrangementer er den 3. årgang af graduates endelig klar til næste fase: Seks ugers praktisk og teoretisk indføring i hvordan man tilrettelægger god undervisning, skaber motivation og håndterer forskellige personlige og faglige udfordringer som graduate.

Sommerakademiet er intensivt og hårdt. Man skal kapere et væld af nye indtryk og informationer på kort tid. Men det er også sjovt, lærerigt og berigende. For mange er højdepunktet to ugers praktisk undervisning af anbragte børn på Lær for Livets Learning Camp.  

På den anden side af sommerakademiet venter jobbet på en folkeskole i et socialt udsat område sideløbende med de øvrige aktiviteter i det toårige program. Vi glæder os til at komme i gang! :-)

3. årgang Teach First Danmarks graduates ved starten af sommerakademiet (der mangler lige et par stykker)

3. årgang Teach First Danmarks graduates ved starten af sommerakademiet (der mangler lige et par stykker)

..