Alder: 27 år
Uddannelse: Cand.scient.pol.
Dimmitendår: 2014
Kommer fra: Stilling som fuldmægtig

Hvad er dine forventninger til programmet?
Jeg har jo ret høje forventninger til programmet. Jeg blev virkelig inspireret af de her tre søjler i programmet – at vi både kommer ud og arbejder som lærere, tager en uddannelse og samtidig har en mentor, som hjælper os hele vejen. Det appellerer til den måde, jeg selv lærer på og motiveres til at gøre en forskel og udvikle mig. Så jeg har høje forventninger til, at det sammenspil kommer til at fungere.

Hvordan ser du det som et ledelsesudviklingsprogram?
Jeg ser det som et ledelsesudviklingsprogram, fordi en god leder skal have praktisk erfaring og og have været der selv. Så jeg synes, det giver så god mening, hvis jeg fremadrettet skal være leder inden for undervisningsområdet. Så giver det bare virkelig god mening at have stået i en folkeskole selv og mærket de udfordringer, der er. Jeg vil gerne have været der selv.

"Sanne er den bedste", skrev eleverne en dag på tavlen inden timen

"Sanne er den bedste", skrev eleverne en dag på tavlen inden timen

Hvilken forskel håber du at gøre?
Det kan virke helt kliche-agtigt at ville ud og gøre en forskel for unge. Men det jo det, jeg brænder for. Om det er for en lille bitte gruppe børn eller i den større ramme, det er helt vildt svært at sige. Jeg tror, at lige nu har jeg brug for at mærke, at jeg gør en forskel. Og jeg tror, at jeg får meget igen, når jeg står derude og underviser. 

Hvordan oplever du de andre graduates?
Vi er meget forskellige, og det er fedt. Vi kommer fra forskellige sociale og faglige baggrunde. Men vi kommer også med samme motivation – vi vil gerne ud og lave noget i folkeskolen og arbejde med nogle børn og unge og lære dem at lære. Og det her vidensbegær, vi alle kommer med, fordi vi alle har været i uddannelsessystemet i mange år. Det er motivationen for alle, at vil vi så gerne give noget videre. Det synes jeg er helt vildt fedt. Alle på programmet kommer med noget helt særligt, og det er vildt inspirerende at få lov til at være en del af.

Hvad har været den største oplevelse indtil videre?
Lær for livet camp – det er den vildeste oplevelse, jeg nogensinde har haft. Jeg synes, det var helt fantastisk, og det var den oplevelse der gjorde, at jeg tænkte, at det her vil jeg virkelig gerne. Jeg havde nærmest ikke lyst til at tage derfra. Det var som at være i en bobbel, jeg havde svært ved at slippe igen. Det synes jeg, var helt vildt fedt.  Samtidig var det en vildt fedt teambuilding-øvelse.

Har du du gode råd til andre, der overvejer at søge programmet?
Man skal være personligt klar til at gøre det. Og kunne sætte tid af til det.  Man skal tro på det. Jeg var usikker på og kan stadig være det: Kan jeg det her? Er det for svært? Selvfølgelig tror jeg på, at jeg kan komme igennem det, men jeg tror også, det bliver hårdt. 

..