Lidt af et cirkus

Da jeg var barn, drømte jeg om at arbejde i cirkus. Så jeg øvede mig rigtig meget. Jeg var enebarn og når der ikke var legekammerater i nærheden, var det et one-man-show, hvor jeg var cirkusdirektør, linedanser, klovn, tryllekunstner og jonglør. Så blev jeg voksen og blev ikke ansat i Cirkus Arena. Til gengæld har jeg indtaget scenen som folkeskolelærer gennem Teach First. På mange måder opfylder det min barndoms cirkusdrøm, og det vil jeg fortælle om her.

 

 


 

Cirkus? Du har sikkert allerede nu en film-scene kørende i hovedet med børn der kaster med papirsflyvere, hopper på bordene og skriger i vilden sky. Enkelte af mine timer kunne godt beskrives på den måde. Men det er ikke helt der, jeg vil hen.

 

For det er ikke mine elevers cirkus. Det er mit eget cirkus, hvor jeg endnu engang er både direktør og artist. Nogle gange føles det som om jeg flyver gennem luften. Andre dage som om jeg er gledet i en bananskræl. Nogle dage er fulde af grin og klovnerier. Andre dage går jeg på en tynd line – og er der nu også et net til at gribe mig, hvis jeg falder?

 

 

“Den ene dag kan jeg dissekere svinehjerter med min 7. klasse og diskutere udviklingspsykologi om aftenen. Den næste kan jeg bygge papirsbroer i natur/teknologi og have forældremøde. Det er fedt, og det er sjovt. Men det er også benhårdt, når det hele er nyt.”

 

Jeg har gået til mange eksamener gennem min studietid. Men første skoledag den 7. august 2017 var jeg mere nervøs, end jeg har været til nogen af mine eksamener. Hvordan vil børnene tage imod mig? Hvad hvis de ikke kan lide mig? Hvad f…. har jeg rodet mig ud i? Jeg havde jo gået hele sommeren og glædet mig og forberedt mig. Hvordan vil jeg gerne være som lærer, og hvordan bliver jeg som lærer? Et væld af tanker og et mylder af sommerfugle. Det gik heldigvis fint i første time. Børnene var søde og sjove, og det var tydeligt, at min fjerde klasse også var rigtig spændte.

 

Over de næste to-tre uger fik jeg mødt alle mine fire klasser og kom igang med undervisningen i de forskellige fag. Det var spændende og det var sjovt, men det føltes også som at gå til eksamen to-tre gange om dagen. Det gør det ikke længere. Der er gået tre måneder, og min sceneskræk har det meget bedre. Jeg er stadig spændt på, hvordan mine elever tager imod, når jeg finder på nye opgaver eller måder at gøre tingene på. Men det er jo netop det der gør det sjovt at undervise.

 

Alle virksomheder efterlyser medarbejdere der kan “have mange bolde i luften.” Så prøv at forestille dig en hel kasse med bolde: Du skal lære dine elever og nye kollegaer at kende, så vi skriver “elever” og “kollegaer” på to bolde og begynder at jonglere med dem. Du skal lære skolen og dens arbejdsgange at kende, så vi skriver “skolen” på endnu en bold og kaster den med. Du skal sætte dig ind i stoffet i dine fag og planlægge lektioner og lave årsplaner – tre bolde mere. Du skal nu i gang med klasseledelse og forældresamarbejde; ind med to bolde mere. Du skal også lige studere om aftenen, når du kommer hjem – tre bolde mere – og prøv nu at følge alle boldene for dit indre blik. Kan du følge med?

 

 

“Du skal vise dem, at det de troede var kedeligt faktisk er spændende, og at det de troede var alt for svært, faktisk godt kan lade sig gøre.”

 

 

Min sceneskræk fyldte så meget de første uger, at jeg ikke spekulerede på så meget andet. Men da september og studietiden ramte, kunne jeg for alvor mærke, at jeg havde meget om ørerne. Jeg kan egentlig godt lide at have travlt, og jeg trives med at lave mange forskellige ting, frem for at nørde en enkelt ting hele tiden. Den ene dag kan jeg dissekere svinehjerter med min 7. klasse og diskutere udviklingspsykologi om aftenen, den anden dag kan jeg bygge papirsbroer i natur/teknologi og have forældremøde. Det er fedt og det er sjovt. Men det er også benhårdt, når det hele er nyt.

 

Der er også en lille linedanser gemt i en Teach First graduate. Hvor meget fis og ballade fra ens elever skal man acceptere? Hvor meget skal de udfordres? Hvor meget skal man instruere i undervisningen, og hvor meget skal de forsøge at undersøge selv? Og så er der ens eget liv, hvor de mange nye ting, man skal sætte sig ind i, gør det til en udfordring også at finde den rette balance i hverdagen: Hvordan prioriterer man sin tid og sine opgaver bedst? Hvor meget kan man arbejde, uden at det bliver for meget? Hvornår skal man se sine venner og sin kæreste?

 

Endelig skal du helst kunne trylle lidt, hvilket er det allersværeste. Nogle gange skal du hive to timer ekstra op af hatten til at forberede et undervisningsforløb, eller til at løse en konflikt mellem to piger i klassen. Og vigtigere endnu, så skal du kunne tryllebinde dit publikum. Du skal vise dem, at det de troede var kedeligt faktisk er spændende, og at det de troede var alt for svært, faktisk godt kan lade sig gøre. Det mislykkes ofte for mig, men de dage hvor det lykkes, er det ret magisk.

 

 

“Min læringskurve har aldrig været stejlere, og jeg føler i den grad at jeg har udviklet mig.”

 

 

Jeg havde sat mig for at beskrive min start som graduate. Men når jeg læser, hvad jeg har skrevet indtil nu, er der næsten flere spørgsmål end der er svar. Det er også kendetegnende for min opstart som lærer. Jeg har stillet spørgsmål til mig selv, til mine elever og til mine egne lærere; om hvem jeg er som lærer og som person, om brøkdele og hængebroer, om folkeskolereformen og dens effekt, og meget, meget mere. Nogle af mine spørgsmål har jeg fået svar på, andre står stadig åbne.

 

Jeg prøver at lære mine elever at stille spørgsmål og undre sig over verden. Det er sådan, de lærer. Og jeg må sige, at jeg selv har lært noget. Min læringskurve har aldrig været stejlere, og jeg føler i den grad, at jeg har udviklet mig. Det har til gengæld også været virkelig hårdt.

 

Jeg er lige nu et sted, hvor jeg glæder mig til at komme på arbejde, og hvor jeg føler mig priviligeret over at være en del af Teach First Danmark med alle de oplevelser og udfordringer der følger med. Men der har også været dage, hvor jeg har sat spørgsmålstegn ved hvad det egentlig lige er, jeg har kastet mig ud i, og om der er nogen der griber mig, hvis jeg falder.

 

Hvad er så det bedste? Det er, når jeg ser mine elever udvikle sig fagligt og socialt – og det ser man, selvom man kun har været der i et par måneder. Det er, når jeg får mine elever til at stille spørgsmålstegn ved hvordan verden hænger sammen. Eller når jeg får dem til at lave matematikopgaver i deres fritid, fordi de synes det er sjovt.

 

 

Hvis du har læst med så langt, fordi du selv overvejer at søge, så har jeg følgende råd:

 

 

1) Læs om Teach First Danmark, kom til et event og tænk over din motivation for at søge.

 

2) Det kræver bl.a. ledelseskompetencer at være en god lærer. Men husk, at du skal ud at være lærer – og at det i høj er dine erfaringer, og den feedback du i programmet får på dine erfaringer som lærer, der vil udvikle dig som lærer og som leder.

 

3) Forbered dig på, at det er hårdt, og at det vil tage rigtig meget af din tid. Det er et job, hvor det ikke er særlig sjovt at komme på arbejde, hvis du ikke både har forberedt dig og sovet om natten. Så det skal prioriteres.

 

4) Hvis du efter at have overvejet punkt 1, 2 og 3 stadig har mod på at tage udfordringen op, så fat pennen og få sendt en ansøgning afsted : )

 


Betinna er cand.oceon. og startede i Teach First Danmarks graduate-program i 2017 

 

The following two tabs change content below.
Bettina Vester

Bettina Vester

Cand.scient.oecon. (2015)

Teach First Danmark graduate og lærer på Arenaskolen
Bettina Vester

Nyeste indlæg af Bettina Vester (se alle)

Kommentarer

Holler Box