Husk at fejre de små succeser!

En af mine elever spurgte mig for nyligt, om vi ikke skulle fejre, at der var gået 100 af årets skoledage. For så er der jo kun 100 skoledage til sommerferien… 

– Ja, super god idé!, tænkte jeg. I organisationsteori siges det, at man skal fejre de små successer og opnåede mål på vejen. Det hjælper medarbejderne til at se formålet og motiverer dem til at blive ved. Måske det også gælder for elever i 4. klasse, der konstant bliver præsenteret for nye mål, de skal opnå?

 

Nogle af mine elever er rigtig gode til at fejre sig selv undervejs. For eksempel når de skal skravere mål-barometre, der viser, hvor meget de har lært: ”Det her kan jeg bare mega meget!”, hvorefter de skraverer hele barometret og fortsætter skraveringen videre på papiret – og helt ud på bordet.

 

For andre elever er det ikke helt den samme fest at blive præsenteret for nye læringsmål. ”Ej ikke det igen!” Men især disse elever skal huske at fejre alt det, de allerede har lært – og det gør vi i mine to 4. klasser i matematik. Vi spiser kage, jubler og fejrer vores første 100 skoledage sammen: Alt det vi har været igennem, og alt det vi vil opnå i de næste 100 dage.

 

Hurra, hvor er vi gode!

 

The following two tabs change content below.
Christian Bächler

Christian Bächler

Cand.scient.pol (2017) Teach First Danmark graduate og lærer på Herstedvester Skole
Christian Bächler

Nyeste indlæg af Christian Bächler (se alle)

Kommentarer

Holler Box