Teach First Danmark fylder 5 år!

Lørdag den 21. september 2013 var en helt fantastisk dag for mig: Om formiddagen skulle jeg til Teach First Danmarks første og stiftende generalforsamling, og bagefter skyndte jeg mig hjem for at mødes med mine bedste venner til smørrebrød på Café Fremtiden, inden vi skulle til en af vores bedste venners bryllup.

 

For mig var dagen samtidig en kulmination af flere års forberedelser og tanker om hvordan vi kan bidrage til at give alle børn og unge i Danmark muligheden for en god uddannelse uanset deres sociale baggrund.

 

I mandags gik det op for mig, at det allerede er 5 år siden nu, og ligesom mine nærmeste kan skrive under på, at jeg ikke er god til at huske fødselsdage, så havde jeg også næsten glemt Teach First Danmarks 5-års fødselsdag.

Jeg holder meget af at se Milan spille, og én af grundene er, at jeg i de ca. 2 timer fuldstændigt deponerer mit hjerte og mine følelser til en gruppe personer, hvis præstation som jeg på ingen måde har nogen indflydelse på, men bare kan heppe på og stole på, at de gør det så godt, som de overhovedet kan.

Størstedelen af min tid de sidste fem år har været fokuseret på mit arbejde som CEO for Teach First Danmark, og det er et job, som jeg ofte henviser til som verdens bedste job. På trods af alle de ting, der ikke er gået efter planen – alt det som er svært og alle de opgaver, som jeg står over for for første gang og ikke ved, hvordan jeg skal løse – så er det et helt vidunderligt job, som jeg er dybt taknemmelig for.

 

Tre refleksioner fra de første 5 år

Når man som forening fylder 5 år, er det også en god anledning til at stoppe op og reflektere over mange af de erfaringer, vi har gjort os. Jeg vil i fremtiden skrive meget mere om vores erfaringer, men tre refleksioner er:

 

1. Det er godt at have en plan, også selvom den sjældent holder

Vi har helt fra starten gået op i at have en meget struktureret tilgang til vores arbejde og forsøge at planlægge så langt frem i tiden som muligt.

 

Det siger sig selv, at planerne langt fra altid holder, men derfor er der stadigvæk stor værdi i hele den proces det er at lægge en plan, og finde ud af hvad de væsentligste spørgsmål og antagelser er.  Således kigger vi tit tilbage på de planer vi har lagt for også at spørge os selv om hvilke dele af planen der fortsat er relevante og hvilke antagelser, der kan have ændret sig i mellemtiden.

 

2. “Have no fear of perfection – you will never reach it”

I oktober sidste år skulle jeg introducere og give et godt råd til Teach For Ukraines CEO i forbindelse med de blev en del af Teach For All netværket.

 

Mit råd var opsummeret i citatet af den spanske kunstner Salvador Dali “Have no fear of perfection – you will never reach it”

 

Jeg går meget op i detaljer og kan godt lide at blande mig, og jeg har meget høje forventninger til dem, som jeg arbejder sammen med. Det kræver også en del tilvænning at leve op til, men det er ikke desto mindre det rigtige for mig.

 

Teach First Danmark programmet er ikke perfekt, og ingen dele af vores arbejde er perfekt. Det kan og vil alt sammen blive bedre. Men hvis vi for eksempel skulle have ventet med at lancere programmet, fordi vi følte at det hele endnu ikke var perfekt, ville vi aldrig være kommet i gang.

 

3. Man bliver nødt til at være optimist, og det er heldigvis ikke så svært

Alle, der har prøvet at være med til at starte noget, har også prøvet utallige gange at blive mødt af andre, der siger, at det ikke kan lade sig gøre.

 

Ofte er det folk med erfaring og gode argumenter, men det skal man ikke alde sig slå ud af. I stedet skal man holde fast i at komme videre og finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre

 

Der er en meget stor forskel på, om man spørger “om” noget kan lade sig gøre, eller “hvordan” noget kan lade sig gøre. Og derfor er det min generelle erfaring, at iværksættere generelt er meget optimistiske.

 

Efter at mere end 2000 kvalificerede ansøgere har søgt om at blive en del af Teach First Danmark programmet de seneste fire år, er det heldigvis også nemt at bevare optimismen. For de dygtigste og mest motiverede unge mennesker i dag er fulde af engagement og begejstring.

Således er dette indlæg, der markerer 5 år for Teach First Danmark, også begyndelsen på, at vi vil dele langt flere af vores erfaringer, anekdoter og historier på denne blog.

Listen ovenfor er langt fra udtømmende, og en supplerende refleksion er også, at det er et ønske fremover at dele mange flere af de erfaringer vi har gjort os og fortsat gør os.

 

På vores blog findes allerede en lang række fremragende og velovervejede indlæg fra vores graduates – og i fremtiden vil de blive suppleret af indlæg fra ansatte hos Teach First Danmark, som vil skrive om det, som de går op i og interesserer sig for.

 

Således er dette indlæg, der markerer 5 år for Teach First Danmark, også begyndelsen på, at vi vil dele langt flere af vores erfaringer, anekdoter og historier på denne blog.

 

Alt er LOVE

I starten af halvfemserne samlede jeg på fodboldklistermærker (panini naturligvis), og jeg har siden været glødende fan af A.C. Milan, som jeg følger i opture og i de seneste år også i nedture.

 

Jeg holder meget af at se Milan spille, og én af grundene er, at jeg i de ca. 2 timer fuldstændigt deponerer mit hjerte og mine følelser til en gruppe personer, hvis præstation som jeg på ingen måde har nogen indflydelse på, men bare kan heppe på og stole på, at de gør det så godt, som de overhovedet kan. Det kan være frustrerende, men der er noget forfriskende over ikke at kunne kontrollere alting.

Det var aldrig sket uden alle vores fantastiske samarbejdspartnere og ikke mindst kolleger, der har gjort det muligt.

Lidt den samme følelse gælder for mit arbejde med Teach First Danmark, hvor det som har gjort mig mest glad her fem år efter vores stiftelse er, at der mens jeg skriver dette, står omkring 150 Teach First-lærere på 50 skoler og er lige præcis det, vi havde håbet og drømt om, at de ville blive. Det var aldrig sket uden alle vores fantastiske samarbejdspartnere og ikke mindst kolleger, der har gjort det muligt.

 

Det er nemt at blive både nostalgisk og rørstrømsk – og jeg kan have tendens til begge dele – og på lige præcis en dag som i dag, husker jeg den sidste replik fra den geniale norske tv-serie SKAM. Alt er LOVE

 

The following two tabs change content below.

Jesper Bergmann

CEO, Teach First Danmark

Nyeste indlæg af Jesper Bergmann (se alle)

Kommentarer

Holler Box