Alumner på studietur i Tallinn

I efteråret lød startskuddet for Teach First Danmark Alumneforenings første studietur. Ni alumner fra henholdsvis årgang 2015 og 2016 rejste fire dage til Tallinn for at blive klogere på det estiske uddannelsessystem og udveksle erfaringer med en af de ældste alumneforeninger i Teach for All netværket.


Saltlakrids, skoler og sightseeing

Studieturen bød på en masse gode oplevelser, og takket været vores estiske samarbejdspartner Sandra fra Noored Kooli (Teach For Estonia) havde vi mulighed for at vidensdele med en bred vifte af interessante aktører:

 

  • Embedsfolk fra Undervisningsministeriet
  • Undervisere og alumner ved læreruddannelsen, Tallinn Universitet
  • Alumner og ansatte fra Noored Kooli
  • Lærere, alumner og skoleledere fra partnerskoler i Tallinn
  • Iværksættere og alumner fra forskellige årgange

På andendagen besøgte vi to skoler i Tallinn, hvor vi bl.a. fik mulighed for at observere undervisning og dele nogle af vores danske fødselsdagstraditioner med eleverne – her blev der sunget fødselsdagssang (den med instrumenterne), smagt på lakrids og viftet med Dannebrog.

 

Mikkel og Sophia fortæller mere om deres oplevelser her:

 

 

Great minds think alike

Noget af det mest bemærkelsesværdige under studieturen har været hvor meget det estiske og danske skolesystem har til fælles. Igennem samtaler og observationer af praksis har vi ligeledes lagt mærke til, hvor meget vores mindsets og oplevelser som både graduates og alumner i Danmark og Estland minder om hinanden.

 

I løbet af studieturen har vi oplevet gode eksempler på nedenstående, som bestemt kunne være værd at arbejde videre med i Danmark:

 

  • Observation af erfarne lærere som en del af læreruddannelsen
  • Skolens værdier bruges aktivt i projekter og til hverdag
  • Fokus på projektbaseret arbejde
  • Gratis frokostordning
  • Tolærerordning
  • Fokus på at støtte nyuddannede lærere det første år
  • Særlig uddannelse til klasselærere (under udvikling)
  • Bogklub, frokostmøder, kor og hackathon er eksempler på faglige og sociale arrangementer, som de estiske alumner har taget initiativ til

Alumner der gør en forskel

Undervisningsministeriet, læreruddannelsen, ngo’er og skoler er blot nogle af de steder, hvor de estiske alumner bruger deres erfaringer fra deres tid som graduates.

Helene og Ronja fortæller mere om de seje alumner her:

Årlig begivenhed

Studieturen er en af de årlige begivenheder, som Alumnebestyrelsen har taget initiativ til. Vi blev særligt inspireret til at rejse til Tallinn efter at have læst denne artikel.

Kommentarer

Holler Box