7 organisationer, hvor du kan gøre en forskel for livet

I Danmark har vi en stærk tradition for organisationer og frivillige, der støtter og løfter udsatte børn og unge. Netop dette tema var i fokus, da Teach First Danmark dannede rammerne om et arrangement med nogle af Danmarks mest inspirerende organisationer, der arbejder for at støtte, motivere og løfte udsatte børn og unge i Danmark.


 

Mere end 40 deltagere mødte op hos Teach First Danmark for at høre frivillige fra Headspace, Matematikcenter, Red Barnet hovedstaden, Dansk Flygtningehjælp, Børns Vilkår og Ungdommens Røde Kors fortælle om deres organisationer og deres arbejde som frivillige.

 

Der var ingen billeder, men blot lyd, og det virkede helt utroligt stærkt. Vi hørte børn ringe ind til Børnetelefonen med problemer og bekymringer, som børn slet ikke bør have.

 

Oplægsholderne kom med gribende historier og eksempler på, hvordan man som frivillig i organisationerne gør en forskel for rigtig mange børn og unge. Det kan for eksempel være ved at tilbyde ekstra lektiehjælp i matematik eller andre fag. Eller ved at skabe gode og unikke oplevelser med sommerlejre. Eller ved bare at være der og lytte via personlig rådgivning eller anonyme samtaler over telefonen og chat.

 

Oplægholdere fra Børns Vilkår fortæller om Børnetelefonen, som giver børn og unge mulighed for at tale med en voksen, der lytter til dem

Noget af det, der personligt berørte mig dybt – og helt sikkert også mange andre den aften – var da to oplægsholdere fra Børns Vilkår afspillede et klip med autentiske optagelser fra Børnetelefonen. Der var ingen billeder, men blot lyd, og det virkede helt utroligt stærkt. Vi hørte børn ringe ind til Børnetelefonen med problemer og bekymringer, som børn slet ikke bør have. En voksen tager telefonen og taler stille og roligt med barnet, og man fornemmer vigtigheden af, at børn har mulighed for at tale med en voksen om deres problemer.

 

Som graduate kommer du tæt på problemstillingerne i det virkelige liv

Netop det at gøre en forskel ved at være der, se, lytte og tale med børn og unge er omdrejningspunktet i alle organisationerne, og det er også en vigtig del af at være graduate hos Teach First Danmark. Som graduate møder man børn og unge med meget forskellige sociale baggrunde, og man får mange forskellige problemstillinger helt tæt ind på livet, både fagligt og menneskeligt.

 

Dette kunne to tidligere graduates, Mikkel Bruun og Vibeke Schmidt fortælle mere om. De holdt to meget inspirerende oplæg, hvor de på hver deres måde koblede deres erfaringer fra deres tidligere arbejde som frivillige til deres arbejde som graduates.

 

Mikkel har nu startet sin egen NGO, Lektiepiloter, inden for lektiehjælp – ikke til børnene, men til forældrene

 

Først og fremmest lagde Mikkel og Vibeke begge stor vægt på, at en god og dyb relation til børnene er noget af det vigtigste for at skabe plads og rum til trivsel og læring.

 

Vibeke forklarede, hvordan hun brænder for at vise børnene, at hun tror på dem og gerne vil dem – også når de har problemer og skolen måske ikke er førsteprioriteten i deres hoveder. Hun fortalte, hvordan hun i rollen som lærer bruger nogle af de samme værktøjer og arbejder i den samme ånd, som hun har gjort i sit frivillige arbejde hos bl.a. Dansk Flygtningehjælp.

 

Til arrangementet deltog frivillige fra Headspace, Matematikcenter, Red Barnet hovedstaden, Dansk Flygtningehjælp, Børns Vilkår og Ungdommens Røde Kors

Mikkel fortalte, hvordan hans erfaring som frivillig i Matematikcenter og senere som Teach First graduate har givet ham idéer til, hvordan han selv kan udrette noget, der gør en forskel for andre og kan løse nogle af de problemer, han har oplevet på tætteste hold som graduate. Mikkel har nu startet sin egen NGO, Lektiepiloter, inden for lektiehjælp – ikke til børnene, men til forældrene, som kan få faglig støtte og didaktiske redskaber til at hjælpe deres børn med matematik-lektierne.

 

Alt i alt var det et inspirerende arrangement med masser af gode initiativer og et godt engagement. Det var et arrangement, der tydeliggjorde, at vi er mange, der ønsker at gøre en forskel for børn og unge. Vi gør det på forskellige måder, men vi har alle det samme formål. Det gav anledning til nogle gode snakke og nye ideer.

 

Bliv frivillig

Dansk Flygningehjælp

Ungdommens Røde Kors

Matematikcenter

Headspace

Redbarnet 

Børns Vilkår 

 


Kom til et andet spændende event med Teach First Danmark

Har du lyst til at vide mere om Teach First Danmarks graduate-program? Vi har flere spændende arrangementer, som kunne være noget for dig.

 

Se alle events i de kommende måneder

 

The following two tabs change content below.
Katrine Sneftrup

Katrine Sneftrup

Katrine Sneftrup, rekrutteringsspecialist hos Teach First Danmark

Katrine Sneftrup

Nyeste indlæg af Katrine Sneftrup (se alle)

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Holler Box