fbpx

Det starter med relationen (interview med graduate)

Seks år og 15 camps er der gået siden lærer Rasmus Dige første gang var på to ugers sommer-camp med Lær for Livet. Her fik han øjnene op for, hvor meget man kan rykke børn fagligt og personligt, når man møder dem med åbenhed og oprigtig interesse. Erfaringen fra camp bruger han i sin dagligdag som folkeskolelærer.

Af Lær for Livet. Læs hele interviewet her.


Et smil er den korteste vej mellem to mennesker, siger man. Den læresætning bruger 33-årige Rasmus Dige i sin dagligdag som folkeskolelærer. Han både smiler og hilser på alle de børn, han møder på skolens gange, og når han starter en ny klasse op, bruger han de første måneder på at skabe en god relation til børnene og et trygt fællesskab i klassen. Når børnene føler sig trygge, er det nemlig meget nemmere at arbejde med det faglige samt inddrage deres interesser i og udenfor undervisningen, oplever Rasmus.

”Hvis børnene kan mærke, at du gerne vil dem, så vil de også gerne dig. Og når du skaber et trygt miljø i klassen, så er det nemmere for børnene at lære,” fortæller Rasmus Dige, som har en utraditionel vej ind i den danske folkeskole.

Læs hele interviewet med Rasmus på Lær for Livets hjemmeside

Ramus Sam Dige er uddannet i uddannelsesvidenskab og blev graduate som en del af årgang 2015-17
Ramus Sam Dige er uddannet cand.pæd.soc. og blev graduate som en del af årgang 2015-2017. Foto: Lær for Livet

Om Lær for Livet og Teach First Danmarks samarbejde

Hver år deltager alle graduates fra Teach First Danmark på Lær for Livets sommercamps for anbragte børn som en del af et seks ugers sommerakademi, inden de starter i jobbet på en skole. Det er to uger med fart på, og hvor man både skal undervise og drage omsorg for børnene. Flere af vores graduates har ligesom Rasmus tiltaget som frivillig i mange af Lær for Livets camps, fordi det er en oplevelse, som gør indtryk og hvor man virkelig føler, at man gør en forskel for børnene.

Du kan læse mere om sommerakademiet på programsiden

Kom til vores event

Mød os til Åbent Hus eller et online infomøde

Tilmeld dig

Holler Box