Loading Events

« All Events

Karriererådgivning med Bjarne Corydon: Hvordan passer Teach First til dine karrieredrømme?

21. April 2020 kl. 15:30 17:00

ONLINE-SEMINAR (begrænset antal pladser):

Få karriereråd af Bjarne Corydon. Hør, hvordan han ser på Teach First Danmark som en vej til det, du gerne vil.

Drømmer du om at blive finansminister, konsulent, chefredaktør eller andet? Overvejer du, hvordan dine karriereplaner harmonerer med at blive Teach First graduate? Få Bjarne Corydons syn på sagen og få også en snak med Teach First Danmarks CEO, Jesper Bergmann.

Bjarne Fog Corydon

Få karriereråd af Bjarne Corydon
Til dette online-seminar kan du få input til, hvordan du finder ud af, hvad du gerne vil og hvorvidt en erfaring som graduate hos Teach First Danmark er den rette vej for dig.

Bjarne Corydon vil svare på spørgsmål og dele sine egne erfaringer. Han vil give sit bud på, hvordan du investerer i dig selv, vokser og vinder respekt, når du gør noget som er svært, løfter et stort ansvar og gør en varig forskel for andre og samfundet.

Han vil også komme ind på, hvordan du skiller dig ud blandt andre dygtige kandidater, og hvad han selv lægger vægt på, når han skal ansætte især nyligt uddannede kandidater. Jesper Bergmann vil også kunne fortælle, hvad vi kigger efter hos graduates. Se også www.teachfirst.dk

I bestemmer fokus
Ovenstående er vores bud på, hvad der kan være spændende at tale om. Men det vil handle om jeres overvejelser og karriereplaner. Derfor vil vi i høj grad lade jeres spørgsmål bestemme fokus.

Om Bjarne Corydon
Bjarne Corydon er uddannet cand.scient.pol. Han er tidligere finansminister og har haft en toppost hos McKinsey. I dag er han administrerende direktør og chefredaktør for Dagbladet Børsen. 

Om Teach First Danmark
Vi engagerer topmotiverede bachelorer og kandidater, som kan motivere og lære fra sig – og som har lederpotentialet til at løse et af Danmarks største problemer. Det handler om at skabe lige muligheder for alle børn og unge i Danmark uanset deres sociale baggrund. Vores graduates underviser i folkeskoler i socialt udsatte områder og udvikler deres evner som inspirerende undervisere og fremtidens ledere.

I England er Teach First den 3. mest attraktive karrieremulighed blandt nyuddannede universitetskandidater. Det er også den organisation, der rekrutterer flest kandidater fra Oxford og Cambridge.

Læs mere på www.teachfirst.dk

BEGRÆNSET ANTAL PLADSER
Seminaret foregår via Zoom. Vi vil derfor begrænse antallet af deltagere, så der er gode muligheder for at stille spørgsmål, få feedback og gå i dialog.

TILMELD DIG
Udfyld formularen nedenfor. Når du har tilmeldt dig, vil du senest den 17. april modtage et link til Zoom, som du skal logge på den 21. april kl. 15.25.


Karriererådgivning med Bjarne Corydon: Hvordan passer Teach First Danmark til dine karrieredrømme?

Tidspunkt: 21. april kl. 15.30
Navn





DIN UDDANNELSE


VEDHÆFT CV


Kommentarer


Alle fysiske events er aflyst frem til den 1. maj for at passe på hinanden.
I stedet vil flere events blive afholdt virtuelt (via Zoom).
Se detaljer under de enkelte events. Se også vores Facebook-side.

————–

Deltag i virtuelt infomøde 2. april


Klik her og se alle events >

NB: Fysiske events aflyst frem til 13. april
Holler Box