Hvilke karrieremuligheder giver programmet mig?

Vi har ikke det endelige svar. Men vi ved, at du vil få værdifulde erfaringer og opnå resultater. Her følger et længere svar:

 

Først og fremmest skal du vælge at blive graduate, fordi du er motiveret for at hjælpe børn og unge til at opdage, hvad de er gode til og til at finde vej i livet. Samtidig er programmet en mulighed for at udvikle dig selv, se nye sammenhænge og blive en del af et netværk af dygtige mennesker.

 

Det er vigtigt for os, at dine udfordringer og dit ansvar i løbet af programmets to år skærper dine evner til at motivere, planlægge og drive udvikling i enhver organisation. Det er således forventet, at nogle kandidater efter programmet vil få øje på nye muligheder i og uden for uddannelsessystemet, hvor de også kan bidrage til at sikre alle børn og unge i Danmark en god uddannelse.

 

I England er Teach First kandidater en rekrutteringskilde for flere virksomheder, heriblandt Teach Firsts partnervirksomheder. Ifølge en Deloitte-analyse forfremmes kandidater fra Teach First i England tre gange så hyppigt som deres kolleger. Det afspejler den grundige udvælgelse af kandidater.

 

Du bliver optaget, fordi vi vurderer, at du – med den rette vejledning og træning – vil blive en dygtig lærer, der kan rykke dine elever, og fordi vi tror på, at  du har potentiale til også at kunne arbejde for Teach First Danmarks vision andre steder i samfundet. Læs mere i ‘hvem kigger vi efter’ under program.

The following two tabs change content below.

Teach First Danmark

Nyeste indlæg af Teach First Danmark (se alle)

Kommentarer

Dette indlæg var udgivet den . Bookmark permalink.

Læs også