“Hvis Anton har 5 æbler, og Alma har 6 pærer, hvor mange appelsiner har de så til sammen?” De fleste kender matematikopgaver, der forsøger at konkretisere regnestykker ved at lade børn regne med virkelige ting såsom frugter. Dette eksempel giver ikke meget mening, det kan de fleste se, men hvad nu hvis selv de eksempler, der burde give mening for alle, ikke gør? Det har Teach First alumne, lærer, iværksætter og nu forfatter Mikkel Stoltenberg Hatting forsøgt at gøre op med i sin nye bog “Ord & Matematik”. 

Mikkel Stoltenberg Hatting, som har en baggrund fra DTU, var med i Teach Firsts første årgang af graduates, der startede i 2015. Her blev han ansat på Kokkedal Skole, hvor han skulle undervise i matematik, natur og teknologi og engelsk. Den fagkombination, samt hans erfaring som lektiehjælper og underviser i matematik, blev startskuddet til hans arbejde med sammenhængen mellem sprog og matematik. For hvorfor har så mange svært ved matematikken, og hvad er det, der gør, at nogle elever går fra undervisningen mere frustrerede end oplyste? Måske er det, der er brug for, en ny vinkel på undervisningen, som startede et helt andet sted end selve de matematiske formler. 

Matematik som fremmedsprog

Igennem sit arbejde på Kokkedal Skole blev Mikkel mere og mere klar over, at matematikken i sig selv måske ikke var problemet, men nærmere den måde, vi snakker om matematik, og den måde vi bruger sprog til at beskrive matematiske problemstillinger. For hvad gør man, hvis man ikke forstår, hvad der bliver spurgt om? Hvad hvis en elev altid regner med æbler og pærer, men det, han eller hun bliver bedt om, er at regne med appelsiner? Så opstår frustrationen, og eleverne går fra undervisningen med en følelse af, at de er tabt fra starten. Om eleverne har forstået konteksten er altså afgørende for at få succes med faget. 

Udfordringerne med matematik startede dermed ved, at eleverne ikke kunne afkode, hvad der blev spurgt om. Det var noget Mikkel kunne genkende fra sin engelskundervisning – her var det tydeligt, hvis eleverne ikke forstod spørgsmålet og derfor svarede forkert. Så hvad ville der ske, hvis man så på matematik som fremmedsprog og forkerte svar som et resultat af, at nogle ord i spørgsmålet blev forstået forkert? Det blev startskuddet til en ny måde at gå til undervisningen på og et øget fokus på først at skabe den fælles forståelsesramme, der gav forudsætningerne for elevernes succes i matematik. Her blev forældrene en vigtig ressource til at få udvidet elevernes horisonter og givet dem den viden, der skulle til. 

Forældrematematik og en fælles viden om verden 

Ifølge Mikkel er det ofte en overraskelse for lærere og forældre, at matematikfaget også kan være påvirket af kulturen i samfundet. Mange tror at matematikfaget er neutralt, og at matematikopgaver om f.eks. lommepenge er helt universelle og kan anvendes i flæng. Men man glemmer måske, at sådanne opgaver kun giver mening i udvalgte dele af verden og i udvalgte dele af Danmark. Det er ikke alle børn, der får lommepenge. Helt ned på folkeskoleniveau falder nogle elever bagud i matematikken, fordi vi som voksne tager en bestemt samfundsmæssig og kulturel viden for givet. Hvis ikke vi møder eleverne der, hvor de er, så taber vi de svageste elever. Mikkel mener at sproget i matematikopgaverne giver et meget konkret indblik i det vidensgrundlag, vi forventer af vores børn og unge.

Han startede derfor projektet med forældrematematik i sine klasser, hvor han inviterede forældrene ind på skolen, så de kunne blive undervist i den slags matematikopgaver, eleverne bliver stillet i dag. Det blev en stor øjenåbner både for Mikkel og forældrene og første skridt på vejen til at sikre en fælles referenceramme og viden om verden, som de kunne samarbejde om at give videre til børnene. For forældrene måtte sande, at der var sket meget i måden at undervise på, siden de gik i folkeskole: “Bare regneregler og måden at stille opgaver på har ændret sig meget, så mange forældre bliver selv frustrerede, når de skal hjælpe deres børn med lektierne. Det reproducerer den frustration, som eleverne føler og giver en masse konflikter. Derfor ville jeg gerne klæde forældrene bedst muligt på, så det kunne blive et fælles projekt at hjælpe eleverne til ikke bare at forstå matematikken, men også andre fag,” fortæller Mikkel. 

Når litteraturen mangler, må man skrive den selv

Mikkel fortsatte arbejdet med at gøre matematikken mere tilgængelig for både elever og forældre, og et oplæg omkring at søge midler til læringsprojekter fra Egmont Fonden  arrangeret af Teach First inspirerede ham til at tænke større. Han søgte derfor midler og fik en bevilling til at videreføre og udvikle projektet på flere skoler rundt om på sjælland. “Det viste sig hurtigt, at det ikke bare var i Kokkedal, at sprog og viden om verden havde indflydelse på læring i matematiske fag. Jeg talte ligesom ind i et vakuum, hvor det at snakke om matematik både mere uformelt og i hverdagssprog gør en kæmpe forskel. Matematik er et af de mere abstrakte naturvidenskabelige fag, så det er enormt vigtigt, ikke bare at vi konkretiserer faget, men hvordan vi gør det,” forklarer han. 

Men det var ikke kun ude på skolerne, at måden man talte om matematikken manglede en forståelse af elevernes og deres forældres forskellige baggrunde og referencerammer. Ifølge Mikkel oplevede han, at både det, der blev undervist i på professionshøjskolerne og senere for hans vedkommende på DPU (Det pædagogiske institut ved Aarhus Universitet), manglede at tage hensyn til den sproglige og sociale dimension af netop matematisk læring. Og hvad gør man så? Hvis man er som Mikkel, så tager man sagen i egen hånd og skriver en lærebog med tilhørende opgavehæfter, der tager udgangspunkt i hans arbejde både i Kokkedal og Tårnby. 

Det blev til bøgerne “Ord & Matematik”, der består af et arbejdshæfte og en vejledning. Som han selv beskriver ved: “Det er vigtigt for mig, at vejledningen i sig selv er interessant læsning, at den faktisk er et selvstændigt værk med mening og ikke bare et tillæg til opgavehæfterne. Jeg vil gerne give den viden videre, som jeg selv manglede, da jeg stod på Kokkedal Skole og i starten ikke kunne sætte ord på, hvorfor der var så stor en andel af eleverne, der havde så svært ved matematik.” Han fortsætter: “Jeg synes det er vigtigt som forfatter, at man har et ansvar for at lave en spændende og relevant lærervejledning, så forhåbentlig kan den gøre en forskel derude – specielt de steder, hvor de sprogligt svagere elever kæmper med at følge med i matematikundervisningen.” 

Som skolelærer har man rigtig mange skift og forskellige kasketter på. Du tænker måske, at man bare møder op, underviser og går hjem. Men i virkeligheden skal man alt fra at danne relationer, lave team- og forældresamarbejde, have gårdvagter, håndtere konflikter, være mægler, trøste og meget andet.

Du tænker måske, at det er et 8-16 job? Den fortælling vil Rasmus gerne udfordre, for hans dagligdag som folkeskolelærer var meget mere kompleks. I dag bruger han sine kompetencer i en projektstilling i Fonden for Socialt Ansvar, hvor han arbejder med at skabe positive læringsmiljøer i udsatte familier. Rasmus ser tilbage på sin tid som lærer og fortæller, hvordan en helt almindelig dag kunne se ud. Læs hans skema her:

jh

Der sker noget magisk i frikvartererne og i de uformelle situationer. Eleverne er uden for skolens faste rammer, og det hele bliver lidt mere frit. Man bliver derfor mødt på en anden måde, og der er tid til at snakke og spille med eleverne.

Tid	Hvad	Beskrivelse
15:00-15:40	Forberedelse til dagens møder	Som lærer går jeg til rigtig mange møder! Nogle gange er det med ledelsen ift. sparring om en situation, hvor en elev er udadreagerende. Det kan også være et netværksmøde, hvis jeg har brug for sparring fra en kompetenceperson om, hvordan jeg bedre håndterer et specifikt barn med udfordringer. Andre dage er det et teammøde eller fag-teammøde. Vi har to lektioner om ugen, hvor vi i fællesskab skal planlægge projektuger, ekskursioner ud af huset, koordinere eksterne samarbejder, diskutere klasse- og teamfællesskabet osv. Igen er relationen vigtig, vi er hinandens team og støtte.
15:40-16:00	Forberedelse af elevrådsarbejde	Jeg er kontaktlærer for elevrådsarbejdet, hvor jeg skal koordinere med eleverne og høre deres inputs ift. læring og trivsel.
16:00-17:00	Hjem	De uforudsete ting, der opstår i løbet af en arbejdsdag, gør, at jeg tager hjem uden at have nået de opgaver, som jeg havde planlagt. Selvom jeg burde holde fri, ved jeg, at jeg har lidt mere arbejde derhjemme.
17:00-18:00	Opfølgninger	Jeg bruger noget af aftenen på at følge op på elevsager, forældrekontakten, teamsamarbejdet og forberede det, som jeg ikke nåede tidligere.
Resten af aftenen	Fri	Jeg holder fri, men man er jo altid lærer

Hvis du også gerne vil lave spændende læringsforløb for elever, der gør en forskel, er Teach First Danmarks Graduate program måske noget for dig?

Læs også

En opgave min klasse elskede

Jeg manglede dog hurtigt noget, de skulle bruge deres bøger til, for ingen synes, det var fedt at skrive boganmeldelser. Derfor fandt jeg på en lidt anderledes bogopgave. Jeg blev inspireret af et oplæg fra vores sommerakademi, hvor vi hørte om at bruge alle sanserne i undervisningen. Det stimulerer hjernen, og gør det meget mere attraktivt for eleverne at deltage.

Opgaven min klasse elskede

1. Tegn forsiden på din bog, som du mener den skulle se ud, uden tekst. (Visuelle)

2. Find en sang på Youtube, der beskriver din bog. (Auditive) 

3. Forestil dig et sted på skolen, der ville være hovedpersonens yndlingssted. Gå derhen med klassen og forklar hvorfor. (Bevægelse)

Til sidst skulle de gætte hinandens bøger. Min klasse ELSKER konkurrencer. De spørger efter dem hver dag, så denne opgave faldt i god jord. 

Fantastisk kreative elever

Opgaven endte med at tage hele ugen, selvom det slet ikke var planen. Jeg bliver ofte overrasket over, hvad der kan fange deres opmærksomhed. De gik så meget op i det og der var noget for alle – både dem der er gode visuelle, ved lyd og har brug for mere bevægelse. Det blev en stor konkurrence for dem at gætte hinandens bøger!

Uden de opdagede det, lavede de en boganmeldelse, analyserede og fremlagde foran hinanden. Derudover hyggede de sig helt vildt! Det var en kæmpe succesoplevelse for dem, for der var ikke noget rigtigt og forkert.

De var så gode og kreative! Især opgaven med yndlingssted gik de rigtig meget op i. De lavede posteløb, fandt steder som symboliserede hovedpersonen, fandt både hade- og yndlingssteder.

Uden de opdagede det, lavede de en boganmeldelse, analyserede og fremlagde foran hinanden. Derudover hyggede de sig helt vildt! Det var en kæmpe succesoplevelse for dem, for der var ikke noget rigtigt og forkert. De kunne have fokus på den del, de synes var sjovest, og det var med til at skabe et sammenhold mellem dem. Mere kan man vist ikke bede om af en opgave med frilæsningsbøger!

Læs også

Gode relationer, fælleskram og en hane med et afhugget hoved

Vi har hørt det før, relationerne er vigtige. Men hvorfor er de det, og hvordan kan man skabe gode relationer og et trygt læringsrum i en 1. klasse? Og hvad har en hane, med et afhugget hoved, med det at gøre? Læs Anita fortælle om sine oplevelser:

“Relationerne er det vigtigste i mit arbejde. De er essentielle for at skabe et trygt læringsmiljø og klasselokale, hvor alle må være præcis, hvem de er. Jeg har derfor brugt rigtig meget tid på at skabe relationer mellem eleverne og mig selv, mellem eleverne men også med deres forældre. 

Hvordan skaber man en tryg relation?

En tryg relation opstår ikke bare af sig selv. Jeg har derfor brugt rigtig meget tid på samarbejdsøvelser, lege, lære eleverne og deres familier at kende, men også dele ud af mig selv. Ved at give noget af mig selv viser jeg, at vores klasselokale er et sikkert sted, hvor de ved, at det er okay at dele. Vi arbejder på at danne et stort fællesskab, hvor vi alle har et fælles ansvar for, at det lykkedes. Vi bruger derfor den sidste time hver fredag til at snakke om relationer, fællesskab og ansvar, fordi det betyder utrolig meget at få det hele italesat.

jh

Jeg bruger enormt meget tid på relationsdannelse og fællesskabet mellem elever, lærer og forældre, fordi det er så vigtigt, og det kommer heldigvis tifoldigt igen.

I tråd med det, synes jeg, at der skal være plads til at de ér unge og til deres verden i skolen. Hvis man ønsker en relation til et andet menneske, er det nødvendigt at forstå dem og deres livssyn, hvilket også giver bedre undervisning

En hane med afhugget hoved

Vi er så heldige på Tagensbo Skole, at vi har udeskole hver tirsdag. De ture, vi har mulighed for at tage på, gør rigtig meget for relationen, selvom vi også bruger meget tid på den i hverdagen. Turene gør noget specielt, fordi man snakker med eleverne om noget, der ikke er skolerelevant. Vi har f.eks. været til ballet, i operaen, og vi har faktisk lige været ude i Skolehaverne og skære hovedet af en hane og spist den. Mine elever synes, det var den bedste dag, og alle kiggede med, da halsen blev skåret over (undtagen deres lærer…). Jeg blev helt rørt, fordi de er så seje og nysgerrige. Sådanne dage ender altid i et stort fælleskram.

Det er også vigtigt for mig at dele oplevelsen med deres forældre. Derfor sender jeg billeder og skriver om dagen, så børnene nemmere kan snakke om det derhjemme og dele, hvad de har lavet. Vores klasse er et stort fællesskab med både elever, lærer og forældre, hvor alle er engageret.

Det kommer tifoldigt igen 

Selvom man ikke er så heldig at have udeskole, er det vigtigt, at man bruger tiden og energien på at skabe gode relationer, for det er så godt givet ud. At dele sådanne oplevelser giver så meget godt til klassedynamikken, det trygge læringsrum og relationer på kryds og tværs.

Jeg bruger enormt meget til på relationsdannelse og fællesskabet mellem elever, lærer og forældre, fordi det er så vigtigt, og det kommer heldigvis tifoldigt igen.”

Hvis du også gerne vil skabe positive relationer, der gør en forskel, er Teach First Danmarks Graduate program måske noget for dig?

Læs også

Det Fantastiske Fællesskab

Teach First graduate-programmet består af flere dele. Du underviser på fuldtid på en folkeskole, læser meritlærer uddannelsen, har en personlig lærerfaglig mentor og du bliver en del af et voksende nationalt netværk. Netværket går på tværs af alle årene, men der er et helt specielt fællesskab på hver årgang. Læs med her, hvor Signe fortæller, hvorfor det er så specielt, og hvordan hun bruger det:

“Vi har et rigtig godt fællesskab på vores årgang. Hvis man vil fællesskabet, så har man rigtig god mulighed for, at blive en del af det. Men man har selvfølgelig også mulighed for at vælge det til og fra, som man har lyst, tid og overskud til. Vi har mødtes til fredagsøl og holdt et par fester indtil videre. Jeg ses også med nogle af de andre graduates engang i mellem til en gåtur eller aftensmad.

jh

 Jeg har flere gange tænkt, at jeg ikke ville have lyst til at gøre det her uden alle de andre. De forstår mig og er en kæmpe støtte. 

Jeg læser min meritlæreruddannelse på Københavns Professionshøjskole, hvor vi fysisk skal møde op til undervisningen to aftener om ugen. Det skaber et fantastisk fællesskab, at vi mødes hver uge og har mulighed for, at tjekke ind med hinanden, få snakket hverdagene ude på skolerne igennem samt dele op- og nedture.

Betydningsfuldt, støttende og opløftende

Vores fællesskab på årgangen er virkelig betydningsfuldt. Jeg har flere gange tænkt, at jeg ikke ville have lyst til at gøre det her, uden alle de andre. De forstår mig, da de er igennem det samme. De er en kæmpe støtte. Jeg kan sagtens snakke om programmet og min hverdag med andre venner og min familie, men det er bare ikke det samme. Os på årgangen forstår hinanden og kan med et enkelt blik mærke om hinanden er okay. Det gode er, at vi oftest skiftes til at have overskud. Den ene uge er det mig, der gør noget, for at løfte en anden op og næste uge, er det mig, der har haft en rigtig dårlig dag ude på skolen og har brug for at blive løftet op.

Det helt unikke fællesskab

Udover at fællesskabet er betydningsfuldt, er det også helt unikt. Vi er en blandet flok og bringer forskellige perspektiver i spil. Vi er nok mellem 25-55 år, vi er forskellige steder i livet og kommer med forskellige uddannelser og baggrunde. Men vi har et fælles ønske om at skabe god og spændende undervisning og hjælpe vores elever. Jeg tror, at vi forstår hinanden så godt, fordi vi virkelig brænder, for det vi laver. Vi har jo aktivt valgt at skifte kurs og starte på noget nyt og andet end det, vi tidligere har læst og arbejdet med.”

Læs også

“Fyrtårnet” i Kalundborg

Som folkeskolelærer bruger man mange forskellige tricks til at forbedre undervisningen og sikre mest mulig læring og trivsel. Claus venter, venter og venter så lidt mere. Læs med her, for at høre, hvordan tænketid kan være et fagligt greb! 

“Da jeg startede som Teach First Graduate, havde jeg travlt. Der var rigtig meget man skulle nå, og jeg var meget ambitiøs. I undervisningen tog jeg ofte den elev, der først rakte hånden op, hvilket blev tydeligt, da min mentor observerede mig. Jeg blev derfor udfordret til at give mine elever mere tænketid.

Tænketid som et fagligt greb

Jeg forsøgte at give dem mere tid, efter jeg stillede et spørgsmål, men det blev nok ikke til særlig meget. Ikke overraskende, udeblev den store effekt. Jeg aftalte med min mentor at forsøge igen. Efter lang tids øvelse, hvor jeg aktivt skulle holde længere og længere pauser, oplevede jeg, at flere elever begyndte at række hånden op! Nogle elever rakte hånden halvt op, så tog de den lidt ned, så halvt op igen.

jh

Jeg har spurgt mine elever, om de havde lagt mærke til, at der var mere tænketid. Det havde de slet ikke, selvom jeg ofte er oppe på 1 minuts stilhed. 

Det er altid spændende at spørge netop de elever, fordi alle forskellige input er med til at bringe undervisningen videre. Ventetiden handler ikke om, at de skal finde det rigtige svar, om de har ret eller tager fejl. Det handler om, at de skal stå ved deres svar og kunne argumentere for det.

Som min mentor havde forudset, rakte flere elever hånden op. Endda de elever der har svært ved det. Det giver mig mulighed for at vælge dem, og efterfølgende anerkende deres input. Og man kan altid finde noget godt at anerkende. Det er dog vigtigt, at man husker at vælge så mange forskellige elever som muligt, så dem der normalt rækker hånden op, ikke stopper med det, fordi de ikke længere bliver valgt. Jeg sørger derfor for at stille så mange spørgsmål, at der er plads til alle.

1, 2, 3, 4, 5, 6….

Mine pauser bliver stadig længere og længere. I starten var det akavet og lidt ubehageligt, men nu er det blevet naturligt. Jeg går lidt rundt og kigger ud ad vinduet, mens jeg venter. Jeg har spurgt mine elever, om de havde lagt mærke til, at der var mere tænketid. Det havde de slet ikke, selvom jeg ofte er oppe på 1 minuts stilhed. Så ventetid er blevet til tænketid.”

Læs også

Har du også haft en Sabrina i dit liv?

Som mange andre graduates flyttede Kasper fra Jylland for at blive en del af Teach First Danmark. Han blev en del af et bofællesskab i Kalundborg. Huset lå i havnegaden, hvor sømændene førhen hyggede sig under deres landlov. Det – kombineret med ønsket om at gøre en forskel for byens ungdom – gav bofællesskabet navnet “Fyrtårnet”.

At flytte til Kalundborg gav mening for Kasper, der så det som en mulighed for at få en anderledes oplevelse i en by han ikke kendte, hvor han blev tvunget til at se hverdagen med friske øjne. Kasper blev graduate i 2017, hvor han, med en kandidat i musikvidenskab og sidefag i kemi, underviste 5 7.klasser i matematik, naturfag og musik. Læs mere her, om hvor stor en betydning bofællesskabet og fællesskabet med de andre graduates fik for ham:

“Bofællesskabet definerede mine graduate år, mere klart kan det vist ikke siges. At bo og undervise i Kalundborg har rigtig mange fordele, bofællesskabet og fællesskabet med alle mine med-graduates er klart de største. Det var en kæmpe støtte og gjorde tiden endnu mere givende for mig – både professionelt og personligt.

jh

 Kalundborg blev en lille boble for os, med et nært fællesskab og vi blev nærmest som en lille familie. 

Huse, budgetter og en Infernal koncert

Jeg havde gjort mig nogle få tanker om bofællesskab inden mødet med de andre graduates, men intet konkret. Det virkede som en god måde, at lære nogle nye mennesker at kende og finde nogen, jeg kunne snakke med om stort og småt. Heldigvis var der andre der havde samme tanke og vi faldt hurtigt i snak den første dag af sommerakademiet. Vi var en del der hurtigt besluttede os for, at det kunne være fedt at flytte sammen, og stille og roligt gik planlægningen i gang.

Vi begyndte at snakke om ønsker, budgetter og hvem, der skulle bo med hvem. Vi tog ud og kiggede på huse sammen og på en græsplæne en sommeraften til en magisk Infernal koncert blev vi enige om, hvordan vi skulle bo sammen. Efter jovial forhandling opstod de tre bofællesskaber “Fyrtårnet”, “Lunden” og “DDAV”.

Forstilling vs. Virkelighed

Vi havde mange romantiske forestillinger om, hvad det ville sige at bo i et bofællesskab. Vi havde store planer om høns, dyr og en frugthave… Det blev ikke rigtigt til noget.. Til gengæld fik vi en masse andet. Vi lavede mad sammen, havde fællesspisning på tværs af husene, studie grupperne havde altid et sted at mødes, vi både så og drak GoT sammen, og når man kl. 21 var blevet træt efter en fredags bytur, var det dejlig nemt at komme hjem. Der var altid nogen man kunne vende verdenssituationen med og dele både glæde og frustrationer. 

Vi var en stor støtte for hinanden. Kalundborg blev en lille boble for os, med et nært fællesskab og vi blev nærmest som en lille familie. Vi sparrede med hinanden og var der for hinanden, når det var svært. Vi snakker stadig sammen i dag, og ses når vi kan – bl.a. til den årlige Samsø-tur, når verdens pandemien tillader det. Jeg skulle nok være kommet igennem programmet uden at bo i Kalundborg med mine roomies, men det havde været en anden, hårdere og mindre mindeværdig tid.”

Læs også

9 gode ting ved at være graduate i Kalundborg

Sabrina, graduate fra 2021, er uddannet antropolog og underviser i dansk, historie og livskundskab i en 7. klasse. klasse. Hun oplever at have nogle anderledes måder at tænke på, når det kommer til, hvordan relationer fungerer. Læs her, hvordan hun gerne vil se sine elever, for det de gerne vil, frem for det, de nogle gange gør. Vi kan ikke love, at du ikke får lidt våde øjne til sidst:

“Jeg ønsker at danne en ligeværdig relation til mine elever, selvom der ligger noget magt i at være lærer. Det er især noget, jeg har haft stor fokus på her i starten. Jeg vil gerne vise mine elever, at jeg vil dem. Hvis jeg skal lære dem at kende, er de også nødt til at lærer mig at kende, og jeg skal derfor også vise, hvem jeg er. 

En del af “holdet”

Det har resulteret i at min klasse, eller faktisk hele årgangen, har givet mig et åndsvagt kælenavn. Jeg har valgt ikke at blive sur over det og i stedet, tage imod det med en positiv attitude. Jeg ser det som, at de viser mig, at de gerne vil have mig på deres ”hold”.

jh

Jeg vil så gerne se dem, for det de gerne vil, frem for det, de nogle gange gør.

I tråd med det, synes jeg, at der skal være plads til at de ér unge og til deres verden i skolen. Hvis man ønsker en relation til et andet menneske, er det nødvendigt at forstå dem og deres livssyn, hvilket også giver bedre undervisning

Hvem er din Gertrud?

Men børn og unge skubber jo til grænserne. Jeg taler flydende spansk, hvilket jeg har fortalt mine elever, de synes derfor, det er sjovt at bruge Google Translate til at sige alt muligt til mig. Men i stedet for at blive fornærmet eller sur synes jeg, det er meget federe at overraske dem med den måde, jeg reagerer på. Jeg kan godt lide at spille lidt med og ikke blive den sure irettesætter. Jeg vil så gerne se dem, for det de gerne vil, frem for det, de nogle gange gør. Det har resulteret i, at de gerne vil snakke med mig og dele – jeg har fået skabt en relation.

For noget tid siden, var vi inde og se en film, Blokhavn, med hele årgangen. Efterfølgende spurgte en opdragesholder, om de havde en Gertrud på deres skole. Gertrud er den lærer, de vil redde skolen for, fordi hun altid har været der for dem. En af eleverne, som jeg ikke underviser, rejste sig sagde: ”Det er Sabrina”. Flere af elever stemte i og var enige. Jeg fældede en tåre i biografen, men det skulle de selvfølgelig ikke se! Jeg spillede helt cool!”

Hvis du også gerne vil blive nogens Gertrud, er Teach First Danmarks Graduate program måske noget for dig?

Læs også

Man kan aldrig rose børn for meget!

Camilla er uddannet cand. soc. i Social Entrepreneurship og blev Teach First Graduate i 2017. Da Camilla blev en del af programmet, flyttede hun i et Teach First-bofællesskab i Kalundborg med 3 andre graduates, mens hun underviste i en 4. klasse.

At være bosat i Kalundborg under programmet kom til at betyde noget helt specielt for mig. Jeg har samlet 9 af de bedste ting ved at være graduate i Kalundborg. Listen er i tilfældig rækkefølge – bortset fra første punkt.

1. Fællesskabet

Det allervigtigste for mig var fællesskabet. Det kom til at betyde rigtig meget for os, der boede i Kalundborg. Vi fik et helt specielt fællesskab både på min årgang og på tværs af årgangene, fordi de fleste af os boede væk fra vores familie og venner. Vores fællesskab var en enorm støtte og gjorde, at jeg kom igennem det hårde program på en god måde.

2. Vores bofællesskab

Jeg endte med at bo i et stort hus sammen med 3 andre graduates fra min årgang. De blev min Kalundborg-familie, og de var en stor støtte for mig. Vi hjalp også hinanden med faglig sparring, hvis man lige manglede noget inspiration til undervisningen. Vi sad ofte sammen om søndagen og forberedte os. Det var fedt, fordi vi kunne få og give feedback og gode råd.

Vi var der også for hinanden, hvis man fx havde haft en hård dag og bare lige havde brug for at ligge lidt på gulvet ved siden af hinanden, fordi man følte, at ingen elever forstod noget den dag, eller fordi 5 af ens elever var gået fra undervisningen. Vi delte alle op- og nedture. 

3. Man føler sig ønsket og værdsat

Jeg oplevede, at børnegruppen i Kalundborg var helt vildt taknemmelig. Børnene og deres forældre var taknemmelige for, at der kom nye kræfter og ideer til, da Kalundborg er en kommune, ligesom så mange andre, der lider af lærermangel. Jeg blev taget rigtig godt imod både af børnene og på lærerværelset.

4. Billige huse og store haver

Et andet stort plus er de store, billige huse. Det gjorde det muligt for os at skabe flere forskellige bofællesskaber. Der var fantastisk meget plads – store stuer, køkkener og haver, hvor vi kunne samles.

5. At blive blæst igennem langs vandet

Det var dejligt at være så tæt på naturen. Hver dag, når jeg cyklede til arbejde, cyklede jeg langs vandet. For mig er naturen beroligende og i stressede perioder, gik vi rigtig mange lange ture, hvor vi kunne blive blæst igennem og få snakket om dagen. 

6. Frie rammer, hjælp og støtte

Jeg oplevede, at min ledelse gav mig frie rammer til at prøve en masse forskellige ting af. De var gode til at hjælpe og støtte mig, men stolede også på mig. Når jeg kom med en ny ide, sagde de ofte, “det synes vi bare, du skal gøre!”. 

7. Studiegrupper, hygge og snacks

Når man læser meritlæreruddannelsen på Absalon, har man meget online undervisning og får tilsendt nogle opgaver, som man skal lave hver uge. Vi dannede studiegrupper på kryds og tværs af bofællesskaberne, hvor vi kunne mødes og lave opgaverne i grupper (mens vi hyggede os og spiste masser af snacks). Det var virkelig rart at have en forpligtelse i form af gruppen, men også at man kunne sige fra, hvis man var for presset.

8. At være en del af lokalsamfundet

Det var vanvittigt hyggeligt at føle sig som en del af et lokalsamfund. Jeg mødte altid nogle af familierne til mine elever om søndagen i Føtex. Og næsten alle drengene fra min klasse spillede på det samme fodboldhold. Det var det bedste i verden at sidde på sidelinjen til deres kampe. Det skabte også en stærk relation at se mine elever og deres forældre i andre kontekster, og at vi havde den samme lokale referenceramme.

9. Skolerne er en prioritet

Kalundborg ved godt, at den er en lille by og prøver derfor at gøre meget for skolerne. Der er bl.a. samarbejder på tværs af industrien og skolen. Hvis eleverne ringer til borgmesteren, er der en god chance for, at man får et møde med ham. Det oplevede en af mine med-gradutes med sine elever.

Læs også

Ud med skældud, ind med rosende ord, opbakning og tillid!