Ud med skældud, ind med rosende ord, opbakning og tillid!

Anne-Sofie har en kandidat i kriminologi og blev Teach First Graduate i 2019. Hun afslutter det 2-årige Teach First program i sommeren 2021, men hun er slet ikke færdig med at være lærer endnu. For Anne-Sofie er en ildsjæl, og hun brænder for sine elever og deres store potentiale. Og så elsker hun ikke mindst den energi og glæde, hendes elever giver hende.

Ros og høje forventninger hele vejen

Det meste af Anne-Sofies hverdag foregår i Albertslund i en 8. klasse. Derudover deltager hun i en række andre projekter på skolen, blandt andet i sin funktion som trivselslærer, sit engagement i elevdemokratiet og sin rolle som SSP-lærer. Anne-Sofie har mange roller, men hendes tilgang til sine elever er den samme, uanset hvad hun er i gang med. For Anne-Sofie er det allervigtigste nemlig at se og anerkende sine elever. Skældud kan ikke nær så meget som at vise en grundlæggende tro på og interesse for dem:

Den anerkendende tilgang kan være styrkende i forhold til relationen, det kan booste eleven, og så gør dét, at jeg får mine elever til at vokse og blive glade, at de vil spejle sig i mig.

Derfor lægger Anne-Sofie meget energi og tid i at opbygge en god relation til sine elever. For “hvis du har en god relation til de unge, er det dét, der kan løfte dem”, forklarer Anne-Sofie. Hun dyrker den gode relation ved at lære eleverne godt at kende, give dem masser af positiv opmærksomhed, vise dem tillid gennem forventninger og rose dem for alt det, de er gode til. Og hvem ville ikke være vild med det?

Jeg vil gerne hjælpe de unge til at blive lige det, de gerne vil, så det der med, at de begynder at tro på deres egne potentialer, er vigtigt.

På den måde lever Anne-Sofie sig ind i Teach Firsts vision. Håbet på at kunne give de elever, som sjældent oplever success i skolen, et blik for deres egne talenter. For hvis man vil motivere elever i 7. klasse til at lære Pythagoras torsdag eftermiddag, når vennerne foreslår fodbold i stedet, så er det afgørende, at man har givet dem troen på, at det kan de godt. Kun hvis de tror på, at de har potentialet til at lære noget, vil de give det et skud, og måske endda flere, hvis det ikke lykkes første gang.

Vi siger ikke hvis du kommer i gymnasiet, vi siger når!

Men gør ros og opbakning virkelig en reel forskel for eleverne? For Anne-Sofie er det tydeligt, at det gør, for hun har set masser af eksempler på det. Blandt andet mødes Anne-Sofie ofte med en dreng fra 8. klasse. Han kommer nogle gange til at træde ved siden af, men han er en god dreng, der gerne vil videre i gymnasiet, blandt andet for at gøre sine forældre stolte, fortæller hun. Og selvom deres relation ikke kun handler om samfundsfag og matematik, men også om venskab, humor og sarkastiske sms-beskeder, hvor man sætter hinanden lidt på plads, oplever Anne-Sofie også en forskel i klasselokalet. Eleven nævner selv, at han sætter pris på Anne-Sofies rosende ord i kontrast til den skældud, han desværre ofte mødes med, og de lægger sammen planer for, hvordan han skal opnå det ønskede snit. Hele vejen igennem viser Anne-Sofie stor tiltro til ham: “Vi siger ikke HVIS du kommer på gymnasiet, vi siger NÅR”. Det giver eleven et gåpåmod, og på den måde bliver positiv opmærksomhed og anerkendelse en selvopfyldende profeti, forklarer Anne-Sofie: “Den anerkende tilgang for mig er vigtig, fordi jeg kan se, at det virker. Altså jeg kan se, at hvis jeg går ind med et positivt mindset og hele tiden forventer det positive og forandring, så er det også i højere grad det, der sker.”

God energi, fede minder og en udvidet horisont

Overalt i sit arbejde samler Anne-Sofie på stjernestunder. Små lysglimt, fremskridt og præstationer, der minder hende om, at hendes arbejde gør en stor forskel for de elever, hun brænder så meget for. Hun skriver endda hjem til elevernes forældre, når deres børn har oplevet en ny success. Det kan man læse meget mere om på vores insta-post fra den 12. marts 2021.

Eleverne kan komme med godt humør og god energi, så en dårlig morgen ikke behøver sætte tonen for resten af dagen.

For det er også vigtigt at nævne, at ingen, og heller ikke Anne-Sofie, altid træder ind i et klasselokale fuld af initiativ og gåpåmod. Der vil altid være morgener, hvor kaffen var lidt lunken, man kom for sent ud af døren eller havde modvind hele vejen på arbejde. Men så er det heldigt, at eleverne kan komme med godt humør og god energi, så en dårlig morgen ikke behøver sætte tonen for resten af dagen. Det er tydeligt, at Anne-Sofie bruger en masse tid og tankekraft på at gøre en forskel for sine elever. Men det er i lige så høj grad dem, der giver hende masser af god energi, fede minder og en udvidet horisont. De kan endda lære hende lidt slang, så hun kan være endnu mere med på beatet i skolegården.