PA (studerende) for Teach First Danmarks CEO
Teach First Danmark søger en dygtig studerende som har lyst til at assistere Teach First Danmarks CEO med både administrative og praktiske opgaver.
Om Teach First Danmark
Teach First Danmark engagerer højt kvalificerede universitetskandidater fra alle studieretninger til et toårigt graduate-program, hvor de som lærere i udsatte folkeskoler og som kommende ledere vil arbejde for at give alle børn og unge i Danmark muligheden for en god uddannelse – uanset social baggrund. Siden vi startede i 2015 er mere end 160 Teach First Danmark lærere blevet optaget på vores program, hvor de er med til at gøre en forskel ved at undervise nogle af de børn og unge i Danmark, der har mest brug for det.
Om stillingen
Teach First Danmark er en lille NGO med store ambitioner. Som PA for Teach First Danmarks CEO vil du komme til at arbejde med mange forskellige opgaver og får et vigtigt ansvar i at sikre, at Teach First Danmarks sekretariat fungerer så effektivt som muligt.
Stillingen ønskes besat af en ansøger med særdeles gode organisatoriske evner, et højt drive samt gode sprog- og IT-kundskaber. Du trives med et stort ansvar og selvstændige opgaver – og du er god til at få tingene fra hånden og holde styr på mange aktiviteter på samme tid. Vi forventer, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen, og tilbyder til gengæld stor fleksibilitet i forhold til dine studier og eksamener.
Du refererer til Teach First Danmarks CEO og får også et tæt samarbejde med de øvrige ansatte i Teach First Danmark.
Arbejdsområder
Møder og events
- Planlægning af interne møder, seminarer og events, for eksempel deltagelse på folkemødet
- Administrere og opdatere Teach First Danmarks interne kalendere med interne møder, seminarer og events
- Forberedelse af materialer og præsentationer til møder, m.m.
- Bidrage og evt. deltage i interne og eksterne møder
HR og IT
- Vedligeholdelse af IT, herunder printere, e-mail og Google Apps
- Kommunikation og processer i forbindelse med ansættelser, herunder kontrakter og velkomst for nye ansatte
Økonomi, administration og indkøb
- Betaling af regninger, bogføring og assistere med afrapportering til fonde, CEO og bestyrelse
- Lønkørsel og overlevering og kategorisering af alle bilag til bogholder
- Kontakt til alle relevante leverandører, herunder udlejer, bank, rengøringsfirma og forsikringsselskab
- Indkøb af materialer og forsyninger til kontoret
- Kommunikation af processer og politikker til ansatte på sekretariatet
- Løbende dokumentation af best practices og processer
- Praktiske opgaver på tværs af sekretariatet
Dine kvalifikationer
- Du er studerende på en videregående uddannelse
- Du er meget struktureret og har god ordenssans
- Du trives med stramme deadlines og sætter pris på høj kvalitet
- Du er god til at udarbejde og kvalitetssikre alt fra PowerPoints til e-mails
- Du har styr på Office-pakken og har kendskab til Google Apps
- Det er en fordel, hvis du er flydende på engelsk skrift og tale
Vi tilbyder
- Et stort ansvar og fleksible arbejdsforhold
- En spændende arbejdsplads med store ambitioner og en god sag, vi brænder for
- Dygtige kolleger med stærke kompetencer inden for kommunikation, employer branding, projektledelse, didaktik og samarbejde med kommuner, skoler, fonde og virksomheder
- Et voksende netværk af graduates og alumner, som inspirerer og viser vejen med deres vision og viljestyrke
Ansøgningsfrist og startdato
Stillingen ønskes besat fra november 2018 eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er den 14. oktober og der holdes samtaler løbende.
Send os dit CV, seneste karakterudskrifter og en kort motiveret ansøgning på højst en A4 side.