Kan vi regne med æbler og pærer? Ordvalg og sprogforståelse i matematikundervisning

“Hvis Anton har 5 æbler, og Alma har 6 pærer, hvor mange appelsiner har de så til sammen?” De fleste kender matematikopgaver, der forsøger at konkretisere regnestykker ved at lade børn regne med virkelige ting såsom frugter. Dette eksempel giver ikke meget mening, det kan de fleste se, men hvad nu hvis selv de eksempler, der burde give mening for alle, ikke gør? Det har Teach First alumne, lærer, iværksætter og nu forfatter Mikkel Stoltenberg Hatting forsøgt at gøre op med i sin nye bog “Ord & Matematik”. 

Mikkel Stoltenberg Hatting, som har en baggrund fra DTU, var med i Teach Firsts første årgang af graduates, der startede i 2015. Her blev han ansat på Kokkedal Skole, hvor han skulle undervise i matematik, natur og teknologi og engelsk. Den fagkombination, samt hans erfaring som lektiehjælper og underviser i matematik, blev startskuddet til hans arbejde med sammenhængen mellem sprog og matematik. For hvorfor har så mange svært ved matematikken, og hvad er det, der gør, at nogle elever går fra undervisningen mere frustrerede end oplyste? Måske er det, der er brug for, en ny vinkel på undervisningen, som startede et helt andet sted end selve de matematiske formler. 

Matematik som fremmedsprog

Igennem sit arbejde på Kokkedal Skole blev Mikkel mere og mere klar over, at matematikken i sig selv måske ikke var problemet, men nærmere den måde, vi snakker om matematik, og den måde vi bruger sprog til at beskrive matematiske problemstillinger. For hvad gør man, hvis man ikke forstår, hvad der bliver spurgt om? Hvad hvis en elev altid regner med æbler og pærer, men det, han eller hun bliver bedt om, er at regne med appelsiner? Så opstår frustrationen, og eleverne går fra undervisningen med en følelse af, at de er tabt fra starten. Om eleverne har forstået konteksten er altså afgørende for at få succes med faget. 

Udfordringerne med matematik startede dermed ved, at eleverne ikke kunne afkode, hvad der blev spurgt om. Det var noget Mikkel kunne genkende fra sin engelskundervisning – her var det tydeligt, hvis eleverne ikke forstod spørgsmålet og derfor svarede forkert. Så hvad ville der ske, hvis man så på matematik som fremmedsprog og forkerte svar som et resultat af, at nogle ord i spørgsmålet blev forstået forkert? Det blev startskuddet til en ny måde at gå til undervisningen på og et øget fokus på først at skabe den fælles forståelsesramme, der gav forudsætningerne for elevernes succes i matematik. Her blev forældrene en vigtig ressource til at få udvidet elevernes horisonter og givet dem den viden, der skulle til. 

Forældrematematik og en fælles viden om verden 

Ifølge Mikkel er det ofte en overraskelse for lærere og forældre, at matematikfaget også kan være påvirket af kulturen i samfundet. Mange tror at matematikfaget er neutralt, og at matematikopgaver om f.eks. lommepenge er helt universelle og kan anvendes i flæng. Men man glemmer måske, at sådanne opgaver kun giver mening i udvalgte dele af verden og i udvalgte dele af Danmark. Det er ikke alle børn, der får lommepenge. Helt ned på folkeskoleniveau falder nogle elever bagud i matematikken, fordi vi som voksne tager en bestemt samfundsmæssig og kulturel viden for givet. Hvis ikke vi møder eleverne der, hvor de er, så taber vi de svageste elever. Mikkel mener at sproget i matematikopgaverne giver et meget konkret indblik i det vidensgrundlag, vi forventer af vores børn og unge.

Han startede derfor projektet med forældrematematik i sine klasser, hvor han inviterede forældrene ind på skolen, så de kunne blive undervist i den slags matematikopgaver, eleverne bliver stillet i dag. Det blev en stor øjenåbner både for Mikkel og forældrene og første skridt på vejen til at sikre en fælles referenceramme og viden om verden, som de kunne samarbejde om at give videre til børnene. For forældrene måtte sande, at der var sket meget i måden at undervise på, siden de gik i folkeskole: “Bare regneregler og måden at stille opgaver på har ændret sig meget, så mange forældre bliver selv frustrerede, når de skal hjælpe deres børn med lektierne. Det reproducerer den frustration, som eleverne føler og giver en masse konflikter. Derfor ville jeg gerne klæde forældrene bedst muligt på, så det kunne blive et fælles projekt at hjælpe eleverne til ikke bare at forstå matematikken, men også andre fag,” fortæller Mikkel. 

Når litteraturen mangler, må man skrive den selv

Mikkel fortsatte arbejdet med at gøre matematikken mere tilgængelig for både elever og forældre, og et oplæg omkring at søge midler til læringsprojekter fra Egmont Fonden  arrangeret af Teach First inspirerede ham til at tænke større. Han søgte derfor midler og fik en bevilling til at videreføre og udvikle projektet på flere skoler rundt om på sjælland. “Det viste sig hurtigt, at det ikke bare var i Kokkedal, at sprog og viden om verden havde indflydelse på læring i matematiske fag. Jeg talte ligesom ind i et vakuum, hvor det at snakke om matematik både mere uformelt og i hverdagssprog gør en kæmpe forskel. Matematik er et af de mere abstrakte naturvidenskabelige fag, så det er enormt vigtigt, ikke bare at vi konkretiserer faget, men hvordan vi gør det,” forklarer han. 

Men det var ikke kun ude på skolerne, at måden man talte om matematikken manglede en forståelse af elevernes og deres forældres forskellige baggrunde og referencerammer. Ifølge Mikkel oplevede han, at både det, der blev undervist i på professionshøjskolerne og senere for hans vedkommende på DPU (Det pædagogiske institut ved Aarhus Universitet), manglede at tage hensyn til den sproglige og sociale dimension af netop matematisk læring. Og hvad gør man så? Hvis man er som Mikkel, så tager man sagen i egen hånd og skriver en lærebog med tilhørende opgavehæfter, der tager udgangspunkt i hans arbejde både i Kokkedal og Tårnby. 

Det blev til bøgerne “Ord & Matematik”, der består af et arbejdshæfte og en vejledning. Som han selv beskriver ved: “Det er vigtigt for mig, at vejledningen i sig selv er interessant læsning, at den faktisk er et selvstændigt værk med mening og ikke bare et tillæg til opgavehæfterne. Jeg vil gerne give den viden videre, som jeg selv manglede, da jeg stod på Kokkedal Skole og i starten ikke kunne sætte ord på, hvorfor der var så stor en andel af eleverne, der havde så svært ved matematik.” Han fortsætter: “Jeg synes det er vigtigt som forfatter, at man har et ansvar for at lave en spændende og relevant lærervejledning, så forhåbentlig kan den gøre en forskel derude – specielt de steder, hvor de sprogligt svagere elever kæmper med at følge med i matematikundervisningen.”