Sophia har i sin studietid arbejdet på Experimentarium. Hun er cand.polyt. i matematisk modellering. Nu er hun graduate og folkeskolelærer.
Af Michael Diepeveen. Foto: Jacob Nielsen.
[Uddrag fra artikel i Skoleledernes medlemsblad Plenum 24. januar 2018
Plenum har mødt en af Teach First kandidaterne, der er på vej i sit toårige forløb på Kokkedal Skole. Oven i en uddannelse som civilingeniør med speciale i Matematisk Modellering fra DTU, er Sophia Bardenfleth nu på vej til at få en læreruddannelse med linjefagene matematik, fysik/kemi og natur/teknologi.
Hun har i sin studietid bl.a. haft studenterarbejde på Experimentarium. Det har interesseret hende at kunne formidle den viden, hun har studeret mere teoretisk til et basalt-praktisk niveau til børn og unge. Nu er det folkeskoleeleverne, det gælder, og når det går godt, er det det bedste i verden… ”Jeg får masser af bekræftelse og opmuntringer fra forældre, elever og kolleger. Men det er også svært at leve op til de høje forventninger, man mødes med, når ens arbejde indebærer at danne og uddanne folks guldklumper. Der er pres på, og man undgår ikke at begå fejl”, siger Sophia Bardenfleth.
Det rammer personligt. At ikke gøre det godt nok, ikke være god nok. Men succeserne og at opleve virkelig at kunne gøre en forskel fylder heldigvis mest, og det er man gode til at støtte hinanden i på aftenmøderne med de andre kandidater på tværs af Teach First skolerne i forbindelse med uddannelsen – og den opfølgning, der løbende er med de eksterne mentorer.
”Det er rutsjebanetur. Fantastisk og lidt skræmmende. Jeg vidste godt, at det ville være udfordrende at være lærer. Man investerer rigtig meget af sig selv, men får til gengæld også rigtig meget tilbage, og det gør mig glad”, siger Sophia Bardenfleth, der ikke er bange for at sætte sig selv på spil. I 5. kl. blev et væddemål, om eleverne kunne lære en række sætninger udenad på engelsk inden jul, vundet af eleverne, og hun måtte spise en habanero chili og derefter hoppe i iskoldt vand.
Ud over at læringsmålet blev nået, har det givet kæmpe respekt blandt elever og forældre. Hvad næste gimmick skal være er uvist, men sikkert er det: Sophia bliver som lærer på Kokkedal Skole.
[Uddrag fra artikel i Skoleledernes medlemsblad Plenum 24. januar 2018 Læs fulde artiklel i Plenum]
Læs også
Kom til sommerfest og generalforsamling hos Teach First Danmark fredag 7. juni 2024
Vi inviterer alle medlemmer, graduates og alumner til sommerfest og generalforsamling.
Kan vi regne med æbler og pærer? Ordvalg og sprogforståelse i matematikundervisning
TF-alumne Mikkel Stoltenberg har udgivet en bog om sprogets store betydning for elevernes udbytte af [...]
Velkommen til årgang 2023!
De nye Teach First-graduates er netop begyndt ude på skolerne. Tag godt imod dem!
Vi åbner for nye ansøgninger til vores vinteroptag
Skal der ske noget nyt i dit liv og din karriere? Drømmer du om at [...]
Her er vores to nye lærerfaglige mentorer
Vi kan nu med stolthed præsentere vores to nye lærerfaglige mentorer: Lasse Rømer og Thomas [...]
Sara er uddannet havbiolog, men arbejder som lærer på Tingbjerg Skole (artikel i Politiken)
Folkeskolen er i stor mangel på uddannede lærere. På Tingbjerg Skole er flere af lærerne [...]
Kom til sommerfest og generalforsamling hos Teach First Danmark 9. juni 2023
Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023
Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]