Hvem har sagt, at det skal være sjovt at gå i skole?

“Hvis eleverne keder sig, så er det fordi, jeg ikke gør mit arbejde godt nok.”

Sådan sagde en folkeskolelærer til mig for et par år siden, da jeg var ansat som vikar på samme skole. Jeg tænkte, at det var en meget ambitiøs og måske en kende urealistisk målsætning. Efter at have undervist fuld tid i halvandet år, har jeg stadig en opfattelse af, at min tidligere kollega havde en urealistisk målsætning. Jeg er dog også i tvivl om, hvorvidt hendes målsætning om at fjerne alt det kedelige fra sin undervisning er ønskværdig.

Der er ingen tvivl om, at eleverne ønsker sig sjov og/eller spændende undervisning hele tiden. Når jeg entrerer klasserummet, bliver jeg ikke sjældent mødt af spørgsmålet: “Skal vi lave noget sjovt i dag?” I min planlægning forsøger jeg ofte, at sætte mig i mine elevers sted og tilrettelægge undervisningen således, at flest muligt vil finde undervisningen interessant og vedkommende. Det gør jeg bl.a. ved at formulere matematikopgaver, som eleverne kan relatere til. Typisk handler opgaverne om eleverne selv, der skal i biografen, til fest, købe nye Yeeze-sko eller lignende.

Det virker som om en stor del af eleverne synes, at det er lidt mere interessant at løse opgaver, som handler om dem selv frem for de mindre personlige opgaverne i bogen. Jeg tror dog ikke, at det er den slags ”relaterbar” matematikundervisning, den spørgende elev sigter efter, når hun spørger, om vi skal lave noget sjovt i dag. Hun tænker nok snarere på, om vi skal lave nogle lege eller spil som også indgår i min undervisning, men kun fylder en mindre del af undervisningen. Jeg tror nemlig ikke på, at løb og leg i skolegården kan erstatte det fordybende “rugbrødsarbejde”.

Derfor må jeg ofte svare eleven, at vi nok ikke kommer til at klaske os på lårene af grin, men at det måske vil blive interessant og som minimum lærerigt.

Vi kan dog ikke bruge al undervisningstiden på at sidde og fedte rundt med barberskum og kontaktlinsevæske eller kramme på skumdyr formet som en nuttet burger med øjne, hvis vi ellers skal forsøge at nå i mål med nogle af de faglige fællesmål, som vi er forpligtet til at undervise efter.

Det er imidlertid langt fra altid, at min undervisning bliver interessant for alle eleverne – på trods af mine anstrengelser. Det er i øvrigt mit indtryk, at de fleste af mine kollegaer heller ikke formår at gøre al deres undervisning interessant. Det synes jeg dog ikke, vi skal piske os selv over, da vi i så fald nok ender med temmelig mærkede rygge. Mange af mine elever (6.klasse) synes, at det mest interessante i verden er at lave hjemmelavet slim eller at lege med en ”squeeze”.

Vi kan dog ikke bruge al undervisningstiden på at sidde og fedte rundt med barberskum og kontaktlinsevæske eller kramme på skumdyr formet som en nuttet burger med øjne, hvis vi ellers skal forsøge at nå i mål med nogle af de faglige fællesmål, som vi er forpligtet til at undervise efter. Vi kan med andre ord ikke give eleverne det, de vil have. Det er urealistisk at gøre al sin undervisning interessant eller sjov for alle elever til alle tider. Der er stof eleverne skal have lært, selvom de synes, det er kedeligt.

I stedet for at fjerne alt det kedelige og sure, så bør læreren også have en målsætning om at skabe mening i det, og derved hjælpe eleverne til at overvinde og gennemføre det kedelige og sure.

Selv hvis man som lærer var i stand til at gøre al sin undervisning interessent, og at gøre al læring til en fest, så ville man måske gøre eleverne en bjørnetjeneste. Såfremt folkeskolen skal klargøre eleverne til livet uden for skolen, så bør skolen vel også indeholde nogle af de elementer, der kendetegner livet uden for skolen? De færreste voksne jeg kender, synes at alle deres opgaver på arbejdspladsen og i hjemmet er interessante eller sjove. Alligevel passer de deres opgaver, fordi de kan se meningen med opgaverne, og fordi de ved, at de skal yde, før de kan nyde.

Det er de færreste, der finder det sjovt eller interessant at vaske sengetøj, men mange af os gennemfører alligevel den sure tjans, fordi vi ved, hvor lækkert det er at lægge sig i en nyvasket, nyredt seng. Det er sikkert også surt og kedeligt for Ronaldo og Messi at blive ekstra tid på træningsbanen for at skyde det ene frispark efter det andet, men de ved, at det er det, der skal til for at kunne sparke dem ind i kampene og nyde hyldest fra deres fans. På samme måde kan det også være kedeligt og surt at lære den lille tabel, men det er et brugbart hjælpemiddel, som kan gøre en masse andre opgaver i skolen og livet lettere.

Det er udmærket, at man som lærer har en målsætning om at gøre så meget af sin undervisning så sjov og interessant som muligt. Det vil sandsynligvis øge elevernes læring, hvis ellers aktiviteterne foruden at være interessante også er lærerige. Det bør dog ikke være den eneste målsætning. I stedet for at fjerne alt det kedelige og sure, så bør læreren også have en målsætning om at skabe mening i det, og derved hjælpe eleverne til at overvinde og gennemføre det kedelige og sure.

Ingen har lovet, at skolen skal være sjov hele tiden, men den skal helst være meningsfuld og lærerig.