fbpx

Sådan hjælper du bedst dit barn med matematik

Hos Teach First Danmark udsender vi et dagligt nyhedsbrev i den periode, hvor skolerne er lukket på grund af covid19-virus. 

Dette nyhedsbrev er til dig, som skal hjælpe dit barn igennem en skoledag derhjemme. Her i nyhedsbrevet kan du få nemme idéer og inspiration til hjemmeundervisningen.

Sådan hjælper du bedst dit barn med matematik

Som forælder kan det være svært at vide, hvordan og med hvilket materiale man bedst hjælper sit barn med matematik. Måske foretrækker dit barn én portal med digitalt undervisningsmateriale frem for en anden. Der er dog ofte nogle fællestræk for det, der kan drille dit barn i matematik. 

Sproget i matematik er svært
Det er ikke altid tallene, der er svære at regne ud for børnene. Nogle gange er det spørgsmålet og ordene, der driller. Tag for eksempel ordet ‘mønster’. Det kan betyde mange forskellige ting – og det afhænger af, hvornår og hvordan det bliver brugt.

Få hjælp af en Lektiepilot
Mikkel Stoltenberg Bruun er Teach First-lærer og står bag organisationen Lektiepiloter. I videoen nedenfor giver han gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at forstå sproget i matematik. Derudover giver Mikkel også gode råd til, hvordan du kan bruge nysgerrighed til at åbne op for en samtale om matematik. Læs mere om Lektiepiloter her.

[envira-gallery id=”21772″]


Hvad kan I lave? Dagens tre gode ideer

Dit barns skole har højst sandsynligt givet besked om, hvad I skal lave hjemme – det skal I selvfølgelig gøre først. Her kan I få inspiration og idéer, hvad I kan lave derudover.

Husk, at denne tid også er en oplagt mulighed for at lave nogle hyggelige ting sammen med dit barn, fx at bage, spille brætspil eller gå en tur.

1. Lær om sæler, hvaler og fisk i naturfag

Vi har tidligere anbefalet Randers Regnskovs live-hjemmeundervisning. Her er et link til Fjord&Bælts live-undervisning, som starter fredag den 20. kl. 11 og derefter vil udkomme regelmæssigt. Undervisningen er rettet mod indskoling og mellemtrin. 

Der vil bl.a. blive undervist i sælernes, hvalernes og fiskenes hemmeligheder.

>>Tilmeld dig Fjord&Bælts Facebook-event


2. Engelskforløb om graffiti

Mange unge synes graffiti er cool, mens nogle voksne synes det stik modsatte. Graffiti er udgangspunkt for et engelskforløb med diskussionsspørgsmål (som kan også laves skriftligt), billeder, videoer m .m.

Det hele er delt op i fire overskuelige kapitler og kan strækkes sig over flere dage, så man ikke behøver at svare på alt på en dag.

I kan gå en tur og tage fotos af graffiti i jeres by: Er der noget graffiti, der ligner hinanden? Kan I finde den samme kunstner flere steder? Måske kan dit barn oprette et fælles chatroom med andre fra klassen, hvor de kan diskutere spørgsmålene?

For at følge linket til forløbet skal du logge ind med et Uni-Login – hvis du ikke selv har et, så har dit barn et.

>>Se forløbet om graffiti

3. Undgå pres på de digitale platforme

Der er i øjeblikket stort pres på diverse undervisningsportaler samt uni-login, og det giver forlængede svartider og kø. Vi har derfor fundet nogle links, hvorfra du kan printe opgaver, som dit barn kan lave i hånden: 

Matematik – alle trin

Engelsk til indskoling:

Dansk til indskoling/mellemtrin:


Dagens ‘brain breaks’

‘Brain breaks’ er korte aktive pauser, som man bruger i stillesiddende undervisning for at aktivere kroppen. Det giver mere energi og øger børnenes motivation og koncentration. 

“Styr på fingrene”
Denne øvelse er en gammel leg, som er sjov for både børn og voksne.

>>Sådan laver man øvelsen

“Tæl til ABC”
I denne ‘brain break’ kommer jeres hjerne og koncentration på arbejde.

>>Sådan laver man øvelsen


Husk ‘Dagens tænker’ til de store børn

Hver dag kl 7:30 stiller to af vores dygtige Teach First-lærere en ny matematikopgave på deres YouTube-kanal. Du får løsningen morgenen efter.

Opgaverne er lavet til 7.klasses niveau og opefter. De stiller krav til elevernes logik og regneforståelse. De vil dække forskellige emner, der vil variere i sværhedsgrad.

>>Se nyeste opgave på YouTube


Få virtuel undervisning med Sofaskolen

Hver dag kl 8.00 byder Sofaskolen indenfor med gratis, virtuel undervisning i dansk og matematik til alle børn i grundskolen.

>>Kom godt igang med Sofaskolen

Læs også

Kom til sommerfest og generalforsamling hos Teach First Danmark fredag 7. juni 2024

Vi inviterer alle medlemmer, graduates og alumner til sommerfest og generalforsamling.

Kan vi regne med æbler og pærer? Ordvalg og sprogforståelse i matematikundervisning

TF-alumne Mikkel Stoltenberg har udgivet en bog om sprogets store betydning for elevernes udbytte af [...]

Velkommen til årgang 2023!

De nye Teach First-graduates er netop begyndt ude på skolerne. Tag godt imod dem!

Vi åbner for nye ansøgninger til vores vinteroptag

Skal der ske noget nyt i dit liv og din karriere? Drømmer du om at [...]

Her er vores to nye lærerfaglige mentorer

Vi kan nu med stolthed præsentere vores to nye lærerfaglige mentorer: Lasse Rømer og Thomas [...]

Sara er uddannet havbiolog, men arbejder som lærer på Tingbjerg Skole (artikel i Politiken)

Folkeskolen er i stor mangel på uddannede lærere. På Tingbjerg Skole er flere af lærerne [...]

Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023

Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *