fbpx

Teach First Danmark får ny direktør

Direktør i Teach First Danmark Thomas Alexander Hoelgaard

PRESSEMEDDELELSE 


Teach First Danmark ansætter ny direktør fra 1. oktober.

Det bliver Thomas Alexander Hoelgaard, som siden 2014 har været ansvarlig for foreningens kommunikation og rekruttering. Thomas har spillet en afgørende rolle i opbygningen og udviklingen af Teach First Danmark og kender foreningen særdeles godt. 

Thomas har gennem årene stået for især Teach First Danmarks kommunikation og rekruttering, som i foreningens første syv år har ledt til mere end 3.000 ansøgere og mere end 250 Teach First Danmark-lærere på godt 70 skoler i udsatte boligområder i hovedstadsområdet og Kalundborg. 

Thomas har en kandidat i socialvidenskab og kommunikation fra Roskilde Universitet og har tidligere arbejdet i bl.a. Uddannelses- og Forskningsministeriet, inden han kom til Teach First Danmark i 2014. 

Bestyrelsesformand Martin Vigild udtaler:

“Med Thomas har Teach First Danmark fået en direktør med et indgående kendskab til foreningen og et ualmindeligt stort engagement i dens arbejde og formål. I et land som Danmark er det uacceptabelt at 20 pct. af 25-årige ikke har en uddannelse, og at vi endnu ikke har løst det problem. Teach First Danmark har vist, at vi kan være en del af løsningen. Med Thomas i spidsen har vi fået et stærkt udgangspunkt for at engagere flere dygtige lærere til folkeskoler i udsatte boligområder og hjælpe flere børn i Danmark, der har brug for det, med at få en god skolegang og en uddannelse, som fører dem videre i livet.”

Teach First Danmarks kommende direktør, Thomas Alexander Hoelgaard, udtaler: 

“Siden 2015 år har Teach First Danmark bidraget til at tusindvis af børn i udsatte boligområder hver dag møder fremragende og inspirerende lærere i folkeskolen. Det er mit mål, at vi sammen med bl.a. professionshøjskolerne KP og Absalon kan bidrage til at sikre endnu flere gode lærere til udsatte elever på skoler, hvor behovet for dem er størst. Det er stærke lærerkræfter, som med deres forskellige baggrunde og erfaringer understøtter diversiteten i folkeskolen og supplerer andre dygtige lærere på skolerne.”

Afgående direktør og medstifter Jesper Bergmann udtaler:

“Thomas har et indgående kendskab til Teach First Danmark og en smittende passion og begejstring for Teach First Danmarks formål og arbejde. Jeg er derfor sikker på, at Thomas vil være en god repræsentant for Teach First Danmark. Jeg har nydt at arbejde sammen med Thomas gennem årene, og jeg forventer mig meget af Teach First Danmarks fremtid med Thomas som direktør.”

Læs også

Kom til sommerfest og generalforsamling hos Teach First Danmark fredag 7. juni 2024

Vi inviterer alle medlemmer, graduates og alumner til sommerfest og generalforsamling.

Kan vi regne med æbler og pærer? Ordvalg og sprogforståelse i matematikundervisning

TF-alumne Mikkel Stoltenberg har udgivet en bog om sprogets store betydning for elevernes udbytte af [...]

Velkommen til årgang 2023!

De nye Teach First-graduates er netop begyndt ude på skolerne. Tag godt imod dem!

Vi åbner for nye ansøgninger til vores vinteroptag

Skal der ske noget nyt i dit liv og din karriere? Drømmer du om at [...]

Her er vores to nye lærerfaglige mentorer

Vi kan nu med stolthed præsentere vores to nye lærerfaglige mentorer: Lasse Rømer og Thomas [...]

Sara er uddannet havbiolog, men arbejder som lærer på Tingbjerg Skole (artikel i Politiken)

Folkeskolen er i stor mangel på uddannede lærere. På Tingbjerg Skole er flere af lærerne [...]

Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023

Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *