fbpx

Empati – en overset kompetence?

Empati er evnen til at genkende og forstå andres følelser. Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted (ikke at forveksle med sympati, som er evnen til at dele en følelse med en person, dvs. at man selv oplever samme følelse som personen)


Efter at have deltaget i en lærerkonference planlagt af lærere og for lærere i Abu Dhabi, har jeg taget værdien af empati til efterretning. Nyere studier har vist, at empatien inden for de seneste år er styrtdykket med op imod 40 procent. Dette skyldes blandt andet de elektroniske midler, som i dag er en fast del af vores hverdag, samt forældres mangel på tid til nærvær med deres børn, hvilket har sat alvorlige spor.

Dette var hårde ord fra Dr. Michele Borba (internationalt anerkendt psykolog med speciale i undervisning, Palm Springs, Californien), som har skrevet ”bekymrende” meget litteratur på området. Hun fortæller, hvilket jeg nikker genkendende til, at elever i dag vil være ”rige” og ”succesfulde”. De vil ikke arbejde ”med mennesker”, som var omdrejningspunktet for de jobs, mine egne folkeskolekammerater ønskede at få.

Inden for udviklingen af folkeskolens kompetenceområde kigger man efter ’21st Century Skills’ . Det er de færdigheder, man forudser at arbejdsmarkedet efterspørger fremadrettet.

Når jeg i dag snakker med mine elever, som står overfor at skulle afslutte folkeskolen, er det ikke mange, som vælger de fag, der direkte har interaktioner med andre. Søren vil være mekaniker, Hans vil være forfatter, Hassan vil være arkitekt og Selma vil bare gerne være rig. Det undrer mig og får mig derfor til at overveje, om vi i virkeligheden bør undervise mere i de medmenneskelige værdier? Eller er det blot mit eget værdisæt jeg fremmer?

Efter lærerkonferencen er det dog blevet klart for mig, at jeg skal undervise i empati. Det er en værdi, der giver hele mennesker, som kan skabe både bedre medmennesker, men også bedre medarbejdere og ledere. Heldigvis er empati en kompetence, hvilken man kan arbejde med og komme til at mestre. Det er bevist, at det ikke er nok blot at vise, hvorledes man udøver empati, men det er blevet nødvendigt at undervise i kompetencen.

We are what we repeatedly do. Excellence then is not an act, but a habit – Aristoteles

Til lærerkonferencen hørte jeg bl.a. et foredrag med ovenævnte Dr. Michele Borba, som er mit nye forbillede. Et af hendes budskaber var at holde fokus på, hvilke værdier jeg vil give mine elever. Disse værdier bliver nødt til at blive gjort til en vane for eleverne, som ikke nødvendigvis har disse med hjemmefra. Blandt de mange vaner, som Barba rådede til at fremelske var:

  • Lære elever at ”læse” følelser hos andre (væk med computeren og kig på din sidemakker, eller brug udtrykket, som jeg har overtaget fra min mor ”Smack the Mac”)
  • Se følelsesladede filmklip eller læse følelsesladet litteratur (I Armenien kigger elever på grædende babyer og folk, der griner og er glade)
  • Italesætte god opførsel hos en elev foran andre elever (Fang eleverne i et godt øjeblik, italesæt det, og lad andre elever høre det)
  • Kigge eleverne i øjnene hver dag, ved bl.a. at tage imod dem i døren (dét, at føle sig set, er en større læring for eleverne end jeg tidligere har tænkt)
  • Sige undskyld, tak og generelt udøve venlighed overfor andre
  • Lære eleverne hvordan man samarbejder
  • Lære eleverne at tage imod og give konstruktiv kritik
  • At det er menneskeligt at fejle og at læreren også fejler (hvilket heldigvis kommer ganske naturligt for mig)

(forskning viser at) ens lærer og ens mor er afgørende for, hvordan man klarer sig i livet.

Til lærerkonferencen stod det dog klart for mig, at selvom jeg føler, at jeg måske allerede gør en masse tiltag i mit lærerjob, så er det ikke nok. Eleverne er blevet mere narcissistiske, og empati er en mangelvare (Dr. Michele Borba).

Men er det ikke hvad jeg allerede gør?

Det ses, at empati er en eftertragtet vare på arbejdsmarkedet, bl.a. fordi det giver mere åbne og lyttende medarbejdere. Empati giver endvidere bedre ledere. Man kan trøste sig med, at det kan læres, hvis man ikke allerede besidder denne kompetence. Ved at undervise i empati, burde glæden blandt børnene ligeledes stige. Ved en stigning i glæde, er det bevist, at eleverne ligeledes klarer sig bedre både fagligt og socialt og blive mere succesfulde.

Inden for udviklingen af folkeskolens kompetenceområde kigger man efter 21. Century Skills. Det er de færdigheder, man forudser at arbejdsmarkedet efterspørger fremadrettet. I planen for 2020 bliver der brug for emotional intelligence, som er en kompetence der er kommet til efter 2015. Derfor er den almene folkeskole nødt til at kigge nærmere på begrebet empati og muligvis få bekendtgjort elever med, hvorledes man skal være sammen uden den elektronik, som er en del af deres hverdag.

Læreren er og bliver afgørende for, om eleverne lærer disse kompetencer, da folkeskolen har de rammer, som kompetencen kan dyrkes i. Desuden er det bevist, at ens lærer og ens mor er afgørende for, hvordan man klarer sig i livet. Derfor skal vi tage arbejdet med at inkorporere empati seriøst og dygtiggøre os for de børn og unge mennesker, vi dagligt står overfor. Personligt er jeg glad for at være blevet gjort bevidst om værdien af empati igen.

Når man som lærer har givet noget videre til andre, så kan man ikke ønske sig mere. Jeg vil elske at mine elever var de bedste til fysik og matematik, men vigtigst af alt, så vil jeg forgude, hvis de blev nogle dejlige unge mennesker, med gode værdier.

Teaching is not a job – it’s a profession


Cecilie Nybye Ågesen, Teach First Danmark Alumne

Cecilie er uddannet cand.scient. i ernæringsvidenskab i 2014 og gennemførte i 2017 som en del af det første hold Teach First Danmarks toårige graudate-program.

Læs også

Kom til sommerfest og generalforsamling hos Teach First Danmark fredag 7. juni 2024

Vi inviterer alle medlemmer, graduates og alumner til sommerfest og generalforsamling.

Kan vi regne med æbler og pærer? Ordvalg og sprogforståelse i matematikundervisning

TF-alumne Mikkel Stoltenberg har udgivet en bog om sprogets store betydning for elevernes udbytte af [...]

Velkommen til årgang 2023!

De nye Teach First-graduates er netop begyndt ude på skolerne. Tag godt imod dem!

Vi åbner for nye ansøgninger til vores vinteroptag

Skal der ske noget nyt i dit liv og din karriere? Drømmer du om at [...]

Her er vores to nye lærerfaglige mentorer

Vi kan nu med stolthed præsentere vores to nye lærerfaglige mentorer: Lasse Rømer og Thomas [...]

Sara er uddannet havbiolog, men arbejder som lærer på Tingbjerg Skole (artikel i Politiken)

Folkeskolen er i stor mangel på uddannede lærere. På Tingbjerg Skole er flere af lærerne [...]

Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023

Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]