Teach First alumne starter sin egen NGO: “Lektiepiloter”

I 2015 blev Mikkel Bruun som 24-årig optaget på Teach First Danmarks graduate-program. Nu har han startet sin egen NGO, “Lektiepiloter”, som med støtte fra Egmont Fonden hjælper forældre med at hjælpe deres børn med matematik-lektierne.

Vi har spurgt Mikkel om projektet.

 

Hvordan fik du ideen til Lektiepiloter?

Som graduate leverede jeg god undervisning. Men jeg blev nogle gange frustreret over, at nogle af børnene ikke havde så gode muligheder for at få hjælp derhjemme. Så selvom jeg leverede god undervisning var der bare nogle børn, der blev ved med at sakke bagud.

Samtidig oplevede jeg, at forældrene jo faktisk rigtig gerne vil hjælpe deres børn med lektierne. De er bare usikre på, hvordan de kan gøre det. Så en dag inviterede jeg forældrene ind på skolen for at lære dem nogle øvelser til at hjælpe deres børn. Deres tilbagemeldinger var så positive, at jeg tænkte, at det burde jeg tilbyde flere forældre.

Hvordan fik du hjælp til at komme i gang?

Jeg havde afprøvet ideen med min egen klasse. Noget tid efter var jeg så til en workshop hos Teach First Danmark, hvor Egmont Fondens direktør fortalte, hvad de lægger vægt på, når de uddeler fondsmidler, og så gik det op for mig, at man ikke skulle have så meget andet end en idé. Jeg sendte en forespørgsel til Egmont Fonden med sparring fra Teach First Danmark og endte med at sende en rigtig ansøgning afsted og fik så penge til at afprøve projektet det næste års tid.

 

– en stor sidegevinst er, at forældre med forskellige baggrunde møder og hjælper hinanden.

 

Er det bestemte skoler du hjælper?

Som det er nu, har det typisk været graduates fra en af Teach First Danmarks partnerskoler, som har præsenteret muligheden for forældrene. Læreren tager altså stilling til, om han eller hun synes det er en god ide, og så bliver hele klassens forældre inviteret ind til et møde på skolen. På mødet holder jeg et oplæg og giver forældrene små praktiske opgaver, der viser dem, hvordan de kan bruge forskellige værktøjer til at hjælpe deres børn med lektierne.

Er det forældre med en særlig baggrund du hjælper?

Det er typisk forældre med en meget blandet baggrund, og jeg lægger vægt på, at oplægget skal være for alle. Derfor er det også op til den enkelte lærer at gøre en ekstra indsats for at få fat i de udsatte familier, og der kan være mange årsager til at de ikke har overskud til at deltage.

Indtil videre har der været stor tilslutning fra både ressourcesvage og mere ressourcestærke forældre. Så en stor sidegevinst er, at forældre med forskellige baggrunde møder og hjælper hinanden. Jeg oplever, at forældrene udveksler erfaringer om, hvordan de får deres børn til at snakke om deres oplevelser i skolen på tværs af klasser, og på den måde samler det forældrene om skolen og deres børns læring som et fælles projekt.

 

Det vigtigste er, at man som forælder holder sig fra blot at sige “ja, det er rigtigt”, hvis barnet svarer rigtigt, men for eksempel i stedet spørger “hvordan er du kommet frem til det svar?”, så man får afdækket om barnet har tænkt på den rigtige måde.

 

Hvad gør du på møderne sådan helt praktisk?

Jeg har taget hele paletten af de ting, jeg har lært på DTU, hos Teach First Danmark, fra min læreruddannelse og mit arbejde som lærer, og så har jeg konkluderet de tre vigtigste ting, man kan bruge, hvis man ikke selv er uddannet lærer, nemlig rutiner, sprog og dialog, hypoteser og fejl.

Hvad er rutiner?

– forældrene skal være bevidste om at samtalerne med deres børn sker på et tidspunkt, hvor det er gunstigt at starte en dialog med dem. Mange forældre oplever, at deres børn ikke taler så meget om deres skolearbejde derhjemme. Så det handler om at få en god dialog i gang og forstå, hvilke spørgsmål man kan stille, så man får en god samtale om børnenes oplevelser i skolen både fagligt og socialt.

Hvad er sprog og dialog?

Hvis du skal give børn en forståelse af noget abstrakt, virker det altid godt at sammenligne med noget, de allerede kender og forstår. På samme måde er det godt at forklare faglige begreber ved hjælp af andre ord, som ikke er fagord, men som børnene er nødt til at forstå for at få den fulde forståelse for, hvad for eksempel et areal er. Det er noget alle forældre kan lære.

 

Det handler også om at give forældrene en succesoplevelse, fordi mange af dem selv har haft dårlige oplevelser med matematik i skolen eller hænger fast i ældre måder at undervise på.

 

Hvad er hypoteser og fejl?

Børn kan komme frem til både rigtige og forkerte svar ved hjælp af forkerte hypoteser. Jeg bruger eksempler fra min egen undervisning, som kan hjælpe forældrene til at finde ud af, hvordan deres børn kommer frem til en løsning, og om de har forstået hvordan en opgave skal løses. Det kan for eksempel være, at barnet måler fra tallet 1 på linealen i stedet for 0. Det vigtigste er, at man som forælder holder sig fra blot at sige “ja, det er rigtigt”, hvis barnet svarer rigtigt, men for eksempel i stedet spørger “hvordan er du kommet frem til det svar?”, så man får afdækket om barnet har tænkt på den rigtige måde.

Hvilken forskel håber du på at projektet kan gøre?

Jeg håber, at det bliver udbredt til hele landet og kan rykke ved opfattelsen af hvad det vil sige at hjælpe sine børn med matematik-lektierne, og hvad der er muligt. Også selv om man som forældre selv synes, at det der matematik er svært. Det handler også om at give forældrene en succesoplevelse, fordi mange af dem selv har haft dårlige oplevelser med matematik i skolen eller hænger fast i ældre måder at undervise på. Der er sket rigtig meget med matematikundervisningen didaktisk og pædagogisk. Så når forældrene oplever, at de faktisk godt kan finde ud af det, bliver de motiveret for det på en helt ny måde.

 


 

Om Mikkel Bruun

Læs mere om Lektiepiloter

 

The following two tabs change content below.
Mikkel Bruun

Mikkel Bruun

BSc i matematik og teknologi (DTU, 2015)

Teach First Danmark Ambassadør (alumne) og lærer på Kokkedal Skole.

Kommentarer

Læs også