fbpx

Faglig læsning: Når dit barn læser for at lære

Hos Teach First Danmark udsender vi et dagligt nyhedsbrev i den periode, hvor skolerne er lukket på grund af covid19-virus. 

Dette nyhedsbrev er til dig, som skal hjælpe dit barn igennem en skoledag derhjemme. Her i nyhedsbrevet kan du få nemme idéer og inspiration til hjemmeundervisningen, som er særligt udformet af vores erfarne lærere.

Faglig læsning: Når dit barn læser for at lære

Vi læser af forskellige årsager. Nogle gange for at høre en god historie, andre gange for at blive klogere. Det er generelt nyttigt for dit barn at kende læseformålet, inden det skal i gang med en ny tekst.

Man kan dele formålet med læsningen op i tre:

  • Vi læser for at opleve, når vi læser skønlitterære tekster
  • Vi læser for at gøre, når vi læser opskrifter, manualer, vejledninger
  • Vi læser for at lære, når vi læser faglitterære tekster

I dag dykker vi ned i faglig læsning: at læse for at lære.

1. Skab overblik, før I går i gang

Faglig læsning kræver noget andet end at læse skønlitterære tekster. Der er ofte flere ting, man skal forholde sig til. Det kan bla. være indholdsfortegnelse, stikordsregister, faktabokse, ordforklaringer, illustrationer mm.

Brug tid sammen med dit barn til at skabe jer et overblik over bogen. Tal om, hvad bogens emne er, hvad barnet ved om emnet i forvejen, og hvad barnet godt kunne tænke sig at vide mere om.

2. Stop op undervejs, mens I læser

Mens I læser den faglitterære tekst, er det vigtigt at stoppe op undervejs og sørge for, at barnet forstår, hvad det læser. Sørg også for at tale om fagord, nye begreber, illustrationer og faktabokse.

3. Tal om bogen, når I er færdige med at læse

Når I har læst bogen, kan I tale om, hvad bogen handlede om. Hvad overraskede jer ved teksten? Hvad ved I nu om emnet?

Få gode ideer til, hvad I kan læse

Med disse links finder du gratis fagbøger samt opgaver til faglig læsning:

Gratis læsestof

Læs gratis fagbøger her

Opgaver til faglig læsning

Opgaver til læsning om ræven
Opgaveark til faglig læsning af bøger

Få stuktur på den faglige læsning

I kan strukturere jeres faglige læsning ved hjælp af VØL-modellen. Den hjælper jer med at få overblik over, hvad I ved i forvejen om emnet inden læsningen, hvad I ønsker at lære af teksten – og ikke mindst hvad I har lært af læsningen.

Vi anbefaler derfor, I tegner og udfylder et skema med disse tre felter: 

VED
Det ved jeg om emnet
ØNSKER
Det ønsker jeg at lære
LÆRT
Dette har jeg lært










Hvad kan I lave? Dagens tre gode ideer

Dit barns skole har højst sandsynligt givet besked om, hvad I skal lave hjemme – det skal I selvfølgelig gøre først. Her kan I få inspiration og idéer, hvad I kan lave derudover.

Husk, at denne tid også er en oplagt mulighed for at lave nogle hyggelige ting sammen med dit barn, fx at bage, spille brætspil eller gå en tur.

1. Få undervisning på DR-skolen

På DR Skole kan du finde mange forskellige undervisningsforløb, som dækker alle fag og klassetrin.

>>Prøv DR-skolens undervisning

2. Skak på skemaet 

Har du nogensinde prøvet at spille skak? Det gamle spil kan bruges til at træne tålmodighed, fordybelse, kritisk tænkning og matematiske forståelse. 

Julie Nør Larsen, der er Teach First-lærer, bruger ofte skoleskak i undervisningen. Hendes anbefalinger til både nybegyndere og øvede er:

3. ReStudy: Danmarks største samling af undervisningsvideoer

ReStudy er et sted, hvor du kan finde massevis af instruktionsvideoer indenfor stort set alle emner, fag og klassetrin.

ReStudy er gratis i den periode, skolerne har lukket.

>>Gå til ReStudy


Dagens ‘brain breaks’

‘Brain breaks’ er korte aktive pauser, som man bruger i stillesiddende undervisning for at aktivere kroppen. Det giver mere energi og øger børnenes motivation og koncentration. 

“Øreflip-næsetip”
Styrk jeres koordineringsevne med jeres næsetip og øreflip – det er sværere end det lyder ici.

>>Sådan laver man øvelsen

“Meditation”
Meditationen varer 5 min. og kan udføres både liggende på gulvet eller siddende på en stol.

>>Sådan laver man øvelsen


Husk ‘Dagens tænker’ til de store børn

Hver dag kl 7:30 stiller to af vores dygtige Teach First-lærere en ny matematikopgave på deres YouTube-kanal. Du får løsningen morgenen efter.

Opgaverne er lavet til 7.klasses niveau og opefter. De stiller krav til elevernes logik og regneforståelse. De vil dække forskellige emner, der vil variere i sværhedsgrad.

>>Gå til YouTube-kanalen


Få virtuel undervisning med Sofaskolen

Hver dag kl 8.00 byder Sofaskolen indenfor med gratis, virtuel undervisning i dansk og matematik til alle børn i grundskolen.

>>Kom godt igang med Sofaskolen

Læs også

Kom til sommerfest og generalforsamling hos Teach First Danmark fredag 7. juni 2024

Vi inviterer alle medlemmer, graduates og alumner til sommerfest og generalforsamling.

Kan vi regne med æbler og pærer? Ordvalg og sprogforståelse i matematikundervisning

TF-alumne Mikkel Stoltenberg har udgivet en bog om sprogets store betydning for elevernes udbytte af [...]

Velkommen til årgang 2023!

De nye Teach First-graduates er netop begyndt ude på skolerne. Tag godt imod dem!

Vi åbner for nye ansøgninger til vores vinteroptag

Skal der ske noget nyt i dit liv og din karriere? Drømmer du om at [...]

Her er vores to nye lærerfaglige mentorer

Vi kan nu med stolthed præsentere vores to nye lærerfaglige mentorer: Lasse Rømer og Thomas [...]

Sara er uddannet havbiolog, men arbejder som lærer på Tingbjerg Skole (artikel i Politiken)

Folkeskolen er i stor mangel på uddannede lærere. På Tingbjerg Skole er flere af lærerne [...]

Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023

Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *