Økonom og folkeskolelærer i Jyllands-Posten: "Lærerne har brug for en ny fortælling" - Teach First Danmark

Økonom og folkeskolelærer i Jyllands-Posten: “Lærerne har brug for en ny fortælling”

Lærerjobbets anseelse i samfundet er styrtdykket gennem de senere år. Og det er katastrofalt for folkeskolen – og eleverne. Derfor skal uddannelsen blive bedre til at vise mulighederne for karriere – og gøre op med myten om, at “alle kan blive lærer”.


Af Henriette Nylander, cand.polit. og uddannet lærer via Teach First Danmark

Dygtige lærere gør en kæmpe forskel, og folkeskolen er uden tvivl en af samfundets vigtigste institutioner. Alligevel er det ikke længere prestigefyldt at være lærer. Og det er et stort problem, hvis folkeskolen skal kunne tiltrække flere dygtige unge og sende alle børn i Danmark godt på vej.

 

Hvordan kan det ske, at folkeskolen, som er så vigtig for det, vi skal leve af, ikke er i topform? Hvordan har vi formået at så tvivl om kvaliteten af lærerstanden? Og hvorfor er lærergerningen, som er så krævende og givende, ikke en af Danmarks mest prestigefulde karriereveje?

Som akademiker, der efterfølgende har taget en læreruddannelse og arbejdet som lærer i folkeskolen, har jeg oplevet, at lærergerningen er det job, der har krævet mest af mig og udviklet mig mest. Det har også vist mig, at lærergerningen har potentiale til at tiltrække mange flere af de mest ambitiøse unge.

Så hvordan er vi nået hertil? Hvordan kan det ske, at folkeskolen, som er så vigtig for det, vi skal leve af, ikke er i topform? Hvordan har vi formået at så tvivl om kvaliteten af lærerstanden? Og hvorfor er lærergerningen, som er så krævende og givende, ikke en af Danmarks mest prestigefulde karriereveje?

Jeg peger på tre grunde, nemlig kvaliteten af læreruddannelsen, manglende synlige karrieremuligheder og en svag forståelse i samfundet for, hvad det kræver at være en dygtig lærer.

Mellem min bachelor- og kandidatuddannelse forsøgte jeg først at blive lærer via den ordinære læreruddannelse. Til at starte med var oplevelsen god, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var umuligt at få studieintensiteten til at udgøre et fuldtidsstudium. Undervisningen blev ofte tilrettelagt ud fra, at de studerende ikke havde læst, og eksaminerne var to år forude, så hvorfor læse nu? Den ambitiøse underviser, der lagde et højt fagligt niveau, fik klager.

Den oplevelse bakkes op af den seneste evaluering af læreruddannelsen fra 2018. Her konkluderes det, at en fælles, ambitiøs læringskultur endnu ikke er dominerende på uddannelsen som helhed. Efter seks måneder på læreruddannelsen skiftede jeg selv tilbage til økonomistudiet. Jeg savnede opbakning og ligesindede. Denne oplevelse går også igen i evalueringen, der bemærker, at det opleves som demotiverende for gruppen af fagligt.

Jeg blev i stedet lærer gennem NGO’en Teach First Danmark, som tilbyder udvalgte kandidater fra universitetet en kombination af et lærerjob i et udsat boligområde, en meritlæreruddannelse om aftenen og et mentorforløb, hvor en erfaren lærer observerer ens undervisning og giver feedback. For at blive optaget i dette program skulle jeg gennem et optagelsesforløb, der ud over en ansøgning bestod i en praktisk undervisningsøvelse, en samarbejdsøvelse og en individuel samtale. Det år, jeg blev optaget, blev 5 pct. af 634 ansøgere optaget.

Før jeg blev lærer, så jeg ikke selv en sammenhæng mellem at ”gøre karriere” og blive lærer i folkeskolen. I dag ved jeg, at der er masser af oplagte karrieremuligheder i folkeskolen. Det gælder både specialistfunktioner på skolerne, som skoleleder og i forvaltningen, hvor en lærerbaggrund også giver rigtig god mening. Den gode lærer er dygtig til at formidle, organisere, samarbejde og en masse andet, som er efterspurgt i næsten alle organisationer.

Kombinationen af teori og praksis i dette program, kyndig feedback fra en mentor og sparring med ligesindede accelererede min udvikling som lærer. Det er elementer, som læreruddannelsen med fordel kan inkorporere. Men det er ikke nok alene. Det skal også være tydeligere, hvad en karriere som lærer kan føre til både i og uden for folkeskolen.

Derfor bør læreruddannelsen, men også kulturen på skolerne, blive bedre til at synliggøre, understøtte og opmuntre til, at man som lærer også kan bruge sine erfaringer og kompetencer i andre job – og omvendt. For en lærer, der kommer tilbage til skolen med nye erhvervserfaringer, nye kompetencer og friske perspektiver, er alt andet lige en bedre, mere motiveret og mere inspirerende lærer. Og det er en fortælling, som kan tiltrække flere ambitiøse unge til læreruddannelsen.

Både udfordringerne på læreruddannelsen og manglen på tydelige karriereveje i og uden for folkeskolen leder frem til den tredje barriere, nemlig samfundets syn på lærergerningen. På mange måder er fortællingen i samfundet, at alle kan blive lærer. At sige, at man er lærer, udløser ikke anerkendelse, imponerer ikke og signalerer ikke, at du er ambitiøs. Måske snarere tværtimod. Den fortælling skal ændres. Det sker dog ikke, hvis ikke der også sker forandringer på læreruddannelsen og på skolerne, så alle ikke kan blive lærer, men den gode lærer kan blive det meste.


Henriette er uddannet cand.polit. i 2016. Hun gennemførte Teach First Danmarks program i 2018 og underviste tre år på Søndervangsskolen i Glostrup. Herefter har hun arbejdet som økonom i Finansministeriets kontor for uddannelse og undervisning, men savnede lærerjobbet. Derfor starter hun nu igen som folkeskolelærer – og denne gang på Lolland, hvor hun håber at kunne gøre en forskel tæt på eleverne.


 

Læs også

Med 40 grader i skyggen fandt jeg respekten for lærere