Onlineundervisning i 1. klasse? Kan man det? - Teach First Danmark

Onlineundervisning i 1. klasse? Kan man det?

Emma Flokstra Nielsson, som underviser på Dyvekeskolen, blev for nylig stillet overfor en helt ny type udfordring: online undervisning for de alleryngste. Men kan man overhovedet det? Med godt samarbejde, leg og fokus på trivsel lykkedes det!

Det er midt i juleferien. Jeg er kommet helt ned i gear efter, ærlig talt, at have været tæt på en stresssygemelding op til ferien. Men så indkaldes der til pressemøde, og min helt casual ferie hjemme i lejligheden falder på gulvet. Om 6 dage skal mine elever gå i skole derhjemme, og det bliver nok ikke kun 2 ugers tid. Panik. Hvad nu med de forløb jeg havde planlagt? Vi kan jo ikke lave samarbejdsøvelser med hulahopringe og mix og match kort på teams?! Og kan 1. klasser og 2. klasser overhovedet onlineundervises? Hvordan fungerer Teams overhovedet?! Jeg søger mod lærerens svar på guldkrukken for enden af regnbuen: Facebookgrupperne! Og der er så mange ideer. Jeg suger dem til mig. Alle sammen. Og så slår det mig: Her er en chance for at tage min baggrund med mig ind i mit nye liv som lærer. Videoer. 

 

Det er nogle af mine yndlingsøjeblikke som graduate, de der ”måske var det altid meningen, jeg skulle ende her med netop den her erfaring og viden”. Når alt går op i en større enhed.

Udover, at jeg har læst engelsk og amerikanske studier, så har jeg nemlig i flere år boltret mig som fotograf – primært still, men de sidste år også levende billeder. Min store kærlighed til et knivskarpt billede og mit professionelle udstyr kan nu bruges til noget helt essentielt for eleverne derhjemme – de kan lave matematik med mig, når det passer dem og i deres eget tempo. Det er nogle af mine yndlingsøjeblikke som graduate, de der ”måske var det altid meningen, jeg skulle ende her med netop den her erfaring og viden”. Når alt går op i en større enhed. 

Videoeventyret

På min skole er der nødundervisning, som betyder undervisning i fagene dansk, matematik, engelsk og tysk/fransk. Jeg underviser derfor min egen 1. klasse i matematik og mit engelskhold i 2. klasse. Vi havde én dag til at forberede materialer til forældre og børn, og med hjælp fra mine fantastiske kolleger og min klasselærer-makker og medgraduate lykkedes det os faktisk at sende 10 forskellige hæfter/kompendier og en masse kopiark i forskellige mapper hjem til mine klasser tirsdagen efter juleferien. 

 

Hvis nogen er værd at være lidt til grin for, så er det da mine elever.

Herefter begyndte mit videoeventyr. Jeg har kun 2 gange før skullet filme mig selv, og aldrig brudt mig om det, men jeg prøvede alligevel. Hvis nogen er værd at være lidt til grin for, så er det da mine elever. Jeg startede med en instruktionsvideo til en, for klassen, klassisk øvelse i dagens tal. Så lavede jeg en video om et hjemmelavet spil, så vi kunne tage vores spilleglæde fra matematik med hjem. Og så tog det ligesom fart derfra. I skrivende stund har jeg filmet og klippet 21 videoer til min fjernundervisning. I de første glemmer jeg at smile og taler meget langsomt, men i den nyeste smiler jeg hele tiden, skifter tøj i et hop og laver sprællemænd i turbofart (250% hastighed helt konkret). I starten var jeg bange for at se dum ud, men nu vil jeg gøre alt for at få et smil frem på en af mine elevers ansigt hjemme foran skærmen – også selvom de ikke alle sammen ser mine videoer. For hvis bare én af mine elever får hjælp til en regnemetode eller smiler af min video, så er det det værd. Og heldigvis har jeg også hørt fra mere end én elev, der får gavn af dem. 

    

 

 

 

 

 

At gøre en forskel på mere end én måde

Det er også smilene, der er fokus i min undervisning generelt. Det vigtigste er, at mine elever har det godt. Lige for tiden er det derfor, vi har morgenmøde hver morgen og præsenterer dagens program for hele klassen online. Det er derfor, min makker har haft dansk lige efter mødet, med dem der havde behov for hjælp fra en lærer – så de ikke skal huske en masse tidspunkter eller sidde alene. Det er derfor, vi hver dag bruger en halv time med en mindre gruppe børn, hvor vi tjekker op på deres humør, leger en leg og danser. Både fordi det er sjovt at danse sammen og lettere at blive set, når der ikke er 17 andre, der kæmper om opmærksomheden på vores små skærme. Det er derfor, vi mødes til fredagsmøde og fortæller om det gode, der er sket i løbet af ugen og hører en fredagssang – så vi husker at se på det positive og fornemmer klassefællesskabet. Det er derfor, vi har forsøgt at lave en fleksibel hverdag for forældrene – så vores familier ikke skal have unødvendige konflikter, fordi mor og far har møde samtidig med sønnikes engelsktime. Det er derfor, vi får eleverne til at sende os billeder af deres arbejde – så vi kan rose, hvor seje og gode de er. Det er derfor de må ringe mig op på teams hele skoledagen. Og så er det derfor, jeg de sidste mange dage har tilbragt en times tid online med en af mine elever – fordi han har brug for voksenkontakt og selskab, og fordi vi griner sammen. 

 

Vigtigst er trivsel, og det mener jeg, at vi får, hvis vi holder fællesskaberne og relationerne i live.

Det er derfor, jeg blev graduate i første omgang. For at gøre en forskel. Og lige nu er det en anden måde, jeg gør det på end før. En måde, hvor jeg skal være fleksibel og muligvis favne elevernes baggrunde og personligheder endnu mere end før. Og heldigvis har jeg tid til det, fordi jeg med nødundervisning, har noget undervisning jeg ikke skal afvikle, og fordi vi i min klasse ikke har faste lektioner, mens vi er hjemme. Og så minder jeg mig selv og eleverne om, at vi også gør en forskel ved at blive hjemme. Så færre kan blive smittet med corona.

 
Onlineundervisning er at prøve sig frem og fokusere på trivsel

Der er mange, der tror, at man ikke kan have onlineundervisning i en 1. klasse, og nej, det kan jeg da heller ikke på samme måde, som jeg gør det i min 2. klasse, og slet ikke som jeg tror de gør det i 9. Men i min klasse, hvor alle har fået udleveret en iPad af skolen, kan langt de fleste nu selv komme på om morgenen. De kan ringe mig og hinanden op, og de kan, til min store frustration, spamme chatfunktionen med emojis og GIFs. De kan trykke på et link og se min video eller høre en fantastisk podcast om Mozart eller Mø. De kan rigtig meget, og jeg bliver dagligt imponeret over deres udholdenhed og evne til at omstille sig. Men jeg tvivler på at de kunne lige så meget, hvis ikke vi viste dem, at vi holdt af dem og bekymrede os om dem. 

 

Vigtigst er trivsel, og det mener jeg, at vi får, hvis vi holder fællesskaberne og relationerne i live. Faktisk er trivsel så vigtigt for os i vores klasse, at vi I denne uge har lagt bøgerne på hylden og skruet på forventningerne. Vi skal nemlig, inspireret af endnu en medgraduates klasse, arbejde mere kreativt og projektorienteret. Nu står lektierne bl.a. på kreative udfoldelser, regnehistorier og bestilling fra et engelsk menukort. Fra start af har vi meddelt forældrene, at vi prøver os frem og tilpasser os deres hverdage og behov, så godt vi nu kan. Og fordi flere af vores elever nu virkede udmattede, prøver vi en mere kreativ tilgang af. Det håber jeg kan give endnu flere smil.

Og så glæder jeg mig til, at vi snart kan se dem i klassen igen. Jeg savner i hvert fald vores gamle hverdag. Både de sjove og søde øjeblikke, men faktisk også udfordringen med at få ro i timen uden muligheden for en ”sluk for alles mikrofoner”

 


Læs også:

Matematiker på mission: Matematikangst skal ud af folkeskolen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Deltag i et online infomøde.

Hør mere om programmet og stil spørgsmål til en graduate.

Tilmeld dig >
Holler Box