fbpx

Ventetid er tænketid

Som folkeskolelærer bruger man mange forskellige tricks til at forbedre undervisningen og sikre mest mulig læring og trivsel. Claus venter, venter og venter så lidt mere. Læs med her, for at høre, hvordan tænketid kan være et fagligt greb! 


“Da jeg startede som Teach First Graduate, havde jeg travlt. Der var rigtig meget man skulle nå, og jeg var meget ambitiøs. I undervisningen tog jeg ofte den elev, der først rakte hånden op, hvilket blev tydeligt, da min mentor observerede mig. Jeg blev derfor udfordret til at give mine elever mere tænketid.

Tænketid som et fagligt greb

Jeg forsøgte at give dem mere tid, efter jeg stillede et spørgsmål, men det blev nok ikke til særlig meget. Ikke overraskende, udeblev den store effekt. Jeg aftalte med min mentor at forsøge igen. Efter lang tids øvelse, hvor jeg aktivt skulle holde længere og længere pauser, oplevede jeg, at flere elever begyndte at række hånden op! Nogle elever rakte hånden halvt op, så tog de den lidt ned, så halvt op igen.

jh

Jeg har spurgt mine elever, om de havde lagt mærke til, at der var mere tænketid. Det havde de slet ikke, selvom jeg ofte er oppe på 1 minuts stilhed. 

Det er altid spændende at spørge netop de elever, fordi alle forskellige input er med til at bringe undervisningen videre. Ventetiden handler ikke om, at de skal finde det rigtige svar, om de har ret eller tager fejl. Det handler om, at de skal stå ved deres svar og kunne argumentere for det.

Som min mentor havde forudset, rakte flere elever hånden op. Endda de elever der har svært ved det. Det giver mig mulighed for at vælge dem, og efterfølgende anerkende deres input. Og man kan altid finde noget godt at anerkende. Det er dog vigtigt, at man husker at vælge så mange forskellige elever som muligt, så dem der normalt rækker hånden op, ikke stopper med det, fordi de ikke længere bliver valgt. Jeg sørger derfor for at stille så mange spørgsmål, at der er plads til alle.

1, 2, 3, 4, 5, 6….

Mine pauser bliver stadig længere og længere. I starten var det akavet og lidt ubehageligt, men nu er det blevet naturligt. Jeg går lidt rundt og kigger ud ad vinduet, mens jeg venter. Jeg har spurgt mine elever, om de havde lagt mærke til, at der var mere tænketid. Det havde de slet ikke, selvom jeg ofte er oppe på 1 minuts stilhed. Så ventetid er blevet til tænketid.”


Læs også

Har du også haft en Sabrina i dit liv?

Læs også

Kom til sommerfest og generalforsamling hos Teach First Danmark fredag 7. juni 2024

Vi inviterer alle medlemmer, graduates og alumner til sommerfest og generalforsamling.

Kan vi regne med æbler og pærer? Ordvalg og sprogforståelse i matematikundervisning

TF-alumne Mikkel Stoltenberg har udgivet en bog om sprogets store betydning for elevernes udbytte af [...]

Velkommen til årgang 2023!

De nye Teach First-graduates er netop begyndt ude på skolerne. Tag godt imod dem!

Vi åbner for nye ansøgninger til vores vinteroptag

Skal der ske noget nyt i dit liv og din karriere? Drømmer du om at [...]

Her er vores to nye lærerfaglige mentorer

Vi kan nu med stolthed præsentere vores to nye lærerfaglige mentorer: Lasse Rømer og Thomas [...]

Sara er uddannet havbiolog, men arbejder som lærer på Tingbjerg Skole (artikel i Politiken)

Folkeskolen er i stor mangel på uddannede lærere. På Tingbjerg Skole er flere af lærerne [...]

Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023

Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *