Det må aldrig blive accepteret, at en elev opgiver at lære matematik

Det må aldrig blive accepteret, at en elev bare opgiver at lære matematik, fordi han eller hun ikke er ”matematisk anlagt”.

Jeg har hørt det utallige gange. Det er ofte en kommentar folk har givet mig, når jeg fortalte dem, at jeg studerede Matematisk Modellering på DTU: ”Jeg har aldrig forstået det der matematik” eller ”Jeg er bare ikke god til tal” eller den værste, ”Hold da op, du må godt nok være klog”. Selvfølgelig har vi alle vores naturlige faglige styrker og svagheder. Men det er min opfattelse, at det er mindre socialt acceptabelt at møde en person, der læser dansk på universitetet, med en kommentar som ”Jeg har bare aldrig rigtig forstået det der med bogstaver”.

“Brøkregning, programmering og raketvidenskab må ikke blive ting, der bare ”automatisk” er svære

— Sophia Bardenfleth, Teach First Danmark graduate

Ligesom at vi lægger stor vægt på, at alle skal lære at læse og skrive, uanset om de lærer det hurtigt eller ej, så er det på tide, at matematikken bliver prioriteret lige så højt. Der findes mange indsatser for elever med sproglige vanskeligheder, fx ordblinde. De kan få støtte til læsning og stavning og ekstra tid ved prøver og eksamener. Og nu skal jeg lige skynde mig at få noget på plads: Jeg har ingen forudsætninger for at udtale mig om, hvorvidt det at være ordblind kan sammenlignes med det at have svært ved matematik og grundlæggende talforståelse. Derfor er jeg også tilbageholdende med at kalde det ”talblind”, da det automatisk sætter en form for lighedstegn mellem de udfordringer, som eleverne i hver gruppe har, hvilket jeg ikke ved om kan retfærdiggøres. Det er heller ikke mit mål her. Derimod vil jeg gerne overbevise jer om, at matematik er en færdighed, som bliver stadig vigtigere i vores moderne teknologiske samfund. Og derfor skal den prioriteres på samme niveau som almindelige sproglige færdigheder. For at kunne overbevise jer om det, vil jeg komme med to vigtige pointer.

Pointe 1

Den første er, at matematik handler om meget mere end at kunne sige tabellerne udenad og være i stand til at lægge to brøker med forskellig nævner sammen.

Matematik handler i høj grad om at udvikle problemløsningskompetencer. Når man arbejder med en opgave i matematik, handler det i høj grad om at gå systematisk til værks. Og dette gælder alle typer opgaver – fra simple regnestykker til avancerede modelleringsopgaver. Først skal vi bestemme opgavens type – er det et plusstykke, en ligning, eller en tekstopgave, hvor vi får givet noget information, vi skal bruge efterfølgende? Dernæst skal vi tænke over, hvilke metoder vi kender til at løse denne type opgave – hvordan stiller jeg et plusstykke korrekt op? Hvordan reducerer jeg en ligning? Hvilke informationer er vigtige for det spørgsmål jeg skal besvare i tekstopgaven? Til sidst kan det være nødvendigt at evaluere på det svar, man er kommet frem til, for at kontrollere om man har brugt metoden korrekt – passer mit resultat med min forventning? Fik jeg svaret på det, der blev spurgt om i opgaven?

“Børn skal i højere grad inspireres og opmuntres til at interessere sig for naturvidenskab og prioritere deres matematiske kompetencer. De skal hjælpes til at forstå, hvor stort et udbytte de vil få af det senere hen.

— Sophia Bardenfleth, Teach First Danmark graduate

Når man skal løse en matematikopgave, skal man kunne kategorisere, systematisere, planlægge, lave hypoteser, prøve sig frem, evaluere forskellige metoder og sætte resultater op mod egne forventninger. Disse problemløsningskompetencer er ekstremt nyttige i stort set alle erhverv. Om man skal designe møbler, udvikle computerspil, være sekretær eller eventkoordinator, analysere data for Google, være business management konsulent eller sygeplejerske, så vil det være nyttigt at kunne stille problemer op og finde løsninger på en systematisk måde. Så selvom det kan være svært at gennemskue, hvornår man skal bruge, at kunne sige om en trekant er retvinklet, ligebenet eller ligesidet, skal man ikke tage fejl af at det nytter noget at skulle igennem den proces, der leder til den pågældende færdighed.

Pointe 2

Der er et stigende behov for personer med rigtig stærke matematiske kompetencer.

Vi lever i en verden, der er i lynhurtig teknologisk udvikling. Det går hurtigere og hurtigere og vi når måske til et punkt inden alt for længe, hvor vi ikke længere kan følge med. Hvis vi alligevel skal forsøge at udsætte tidspunktet, hvor vi bliver sat fuldstændig af og robotterne overtager verden, så skal vi knokle for det. Det gør vi ved at sørge for, at så mange som muligt bliver i stand til at forstå og udvikle teknologien. Og her er det vigtigt at forstå, at teknologi og matematik hænger uløseligt sammen. Alt hvad der foregår inde i en computer er bygget på matematik og logik.

Med disse to pointer håber jeg at være med til at gøre opmærksom på, at matematik er en nødvendig kompetence. Uanset om man er ”matematisk anlagt” eller ej, så skal det prioriteres. Elever, der har udfordringer, skal have ekstra hjælp. Elever der har en naturlig evne for faget skal inspireres til at videreudvikle dem. Matematikundervisningen i folkeskolen skal i højere grad se fremad og lægge vægt på, hvilke styrker det kan give eleverne i deres fremtid.

Brøkregning, programmering og raketvidenskab må ikke blive ting, der bare ”automatisk” er svære. Det er alt for farligt at holde matematikken og dens relaterede felter oppe på en videnskabelig pedestal, der afskrækker elever fra at tro, at de kan mestre faget – også selvom de ikke forstår tingene første gang, det bliver forklaret.

Med 40 grader i skyggen fandt jeg respekten for lærere