fbpx

Mine (11) nytårsforsæt som lærer

1. Jeg vil tage tingene mindre personligt

Jeg vil ikke tage det personligt, hvis en ud af 60 elever siger ”Du er bare så nederen og skrap”, når jeg har ringet til hans mor, fordi han snakkede under en fremlæggelse. Jeg prøver jo bare at skabe et godt læringsmiljø, hvor alle føler sig trygge og motiverede for at lære. Og så kan jeg altid tage kage med dagen efter og bestikke mig til noget kærlighed.

2. Jeg vil ikke blive sur på mig selv, fordi jeg ikke gør det lige så godt som min kollega med 20 års erfaring

Jeg indrømmer gerne, at jeg helst vil være bedst til det hele og lære mine elever så meget som muligt. Du vil gerne præstere det samme som din superkollega, der mestrer klasseledelse, superundervisning og oveni formår at tage kage med til kollegaerne…I 2017 vil jeg bare nyde at have så fantastiske kollegaer og lære af dem – om 20 år kan det jo være, at jeg er lige så god!

3. Jeg vil bruge hverdagen mere i min undervisning

Jeg havde tema om Amerikansk Valg i min engelskundervisning –og hvor var det fedt at bruge avisartikler, nyhedsudsendelser og mærke, at eleverne gik hjem og følte sig som eksperter på ”current events”.I 2017 vil jeg prøve at lave ugens nyhed i mine timer og koble tingene mere op på hverdagen. Jeg leger desuden med tanken om at lære statistik og lære eleverne at tænke kritisk om journalisters brug af statistik. At jeg så har en modtageklasse og flere af dem ikke lige kan læse dansk – det finder vi ud af!

4. Jeg vil stole mere på, at eleverne kan tage ansvar selv

En af mine yndlingsbøger om at være lærer hedder ”The Lazy Teacher”. Hovedbudskabet er, at jo mindre du laver, jo mere eleverne laver, desto mere lærer de. Mit første halve år har omfattet en del micro-management med ”I har nu 1 minut til at tænke over dette, og så har I 4 minutter til at skrive ned”… Nu kender jeg børnene bedre, og det er på tide at lade dem få lidt mere frihed i gruppearbejdet. Jeg kan altid bede dem filme det, så jeg kan tjekke bagefter.

5. Jeg vil fortsætte med ros og smil

Smil. Det er en af de ting, jeg har gjort rigtig fra start af (dem er der utrolig få af) ici. Jeg elsker mit arbejde og som konsekvens smiler jeg hele tiden og roser eleverne. Det er noget de lægger mærke til og kommer og siger betyder, at de tør sige noget i klassen og yder meget bedre. Det skal jeg bare blive ved med – også hvis jeg får en periode, hvor jeg har lyst til at lukke mig ind i et rum og forbyde alle under 18 år at komme ind.

6. Jeg vil stoppe med at erstatte min velforberedte undervisning med spontane superkreative ideer, jeg får klokken 5.30 om morgenen

Jeg forbereder mig altid i virkelig god tid, og alle papirer ligger klar i mapperne og alt er timet og tilrettelagt til strukturerede timer med læringsmål, evalueringer og alt, der ville gøre John Hattie stolt. Og så to timer før finder jeg ud af, at jeg gerne vil lave en bevægelsesdag og har nøjagtig 15 minutter på skolen til at finde sjove engelske ord, printe og klippe ud… og ender med at komme halvsvedende til timen med et PowerPoint, der står den forkerte dagsorden på. Drop det!

7. Jeg vil fortsat få spontane ideer og bruge dem dagen efter

Noget af det fedeste ved at være lærer er, at man kan få en fed ide og vide, at man bare kan tage den i brug, når man har lyst. Jeg venter bare lige til ugen efter med den.

8. Jeg vil laminere mindre

Nogle gange er det bare helt okay at klippe noget hurtigt ud til en hurtig quiz og byt eller stafet leg. Laminering tager meget lang tid, er unødvendig og … who am I kidding. Laminering rocks. Jeg skal laminere endnu mere OG lancere en kampagne for at vi får ansat en piccoline, hvis hovedopgave er at laminere for lærerne.

9. Jeg vil ikke sige god aften til Pedellen Kim hver dag

Jeg elsker at arbejde. Men når Pedellen, der slukker på skolen sukkende siger ”skal du aldrig hjem?” eller ens kollega kalder dig for ”no-life” Vibeke, så har du måske taget den for langt. I 2017 vil jeg arbejde…præcis lige så meget! Men mere derhjemme, så folk tror jeg har andet i livet.

10. Jeg vil besøge alle eleverne, som jeg er klasselærer for

Jeg har besøgt et par af eleverne – og hvor er det bare en skøn oplevelse. Man får mødt forældrene i et miljø, hvor de er trygge, og man får set barnet på en helt andet måde. Det skal i kalenderen. Bonus: Det er jo ikke rigtigt arbejde, at sidde og drikke kaffe, så man kan næsten kalde det at være til fest og være ung og vild.

11. Når en time går galt, vil jeg prøve at få målet til at blive socialt

Nogle gange går det galt. Man planlægger en eller anden innovativ leg, som man tror vil være den perfekte symbiose af bevægelse, sjov og læring. Og så er resultatet bare børn, der løber rundt som hovedløse kyllinger og mig, der prøver at få ro på dem og bliver småirriteret, og det ender med halvdårlig stemning. I 2017 vil jeg huske, at nogle gange skal man bare go-with-the-flow. Er det kaos, kan vi i det mindste lade det blive sjov kaos, og så er det bare det som børnene har fået ud af timen. Så tager vi læringen næste gang.

 

Læs også:

Toptunet ingeniør på hemmelig mission i folkeskolen

Bliv Teach First graduate

Bliv en del af et ambitiøst graduate program med topmotiverede bachelorer og kandidater, som har viljen og lederpotentialet til at løse et af Danmarks største problemer. Det handler om at skabe lige muligheder for alle børn og unge i Danmark – uanset deres sociale baggrund.

Om programmet

Læs også

Kom til sommerfest og generalforsamling hos Teach First Danmark fredag 7. juni 2024

Vi inviterer alle medlemmer, graduates og alumner til sommerfest og generalforsamling.

Kan vi regne med æbler og pærer? Ordvalg og sprogforståelse i matematikundervisning

TF-alumne Mikkel Stoltenberg har udgivet en bog om sprogets store betydning for elevernes udbytte af [...]

Velkommen til årgang 2023!

De nye Teach First-graduates er netop begyndt ude på skolerne. Tag godt imod dem!

Vi åbner for nye ansøgninger til vores vinteroptag

Skal der ske noget nyt i dit liv og din karriere? Drømmer du om at [...]

Her er vores to nye lærerfaglige mentorer

Vi kan nu med stolthed præsentere vores to nye lærerfaglige mentorer: Lasse Rømer og Thomas [...]

Sara er uddannet havbiolog, men arbejder som lærer på Tingbjerg Skole (artikel i Politiken)

Folkeskolen er i stor mangel på uddannede lærere. På Tingbjerg Skole er flere af lærerne [...]

Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023

Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]