Fattige børn har fået sværere ved at komme til tops i Danmark

Det er blevet sværere at komme fra bund til top i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Teach First Danmark har talt med chefanalytiker Mie Pihl om, hvad der ligger bag resultaterne.

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser at børn fra den fattigste femtedel af befolkningen har tre gange så stor en risiko for selv at ende blandt den fattigste femtedel som voksen – sammenlignet med børn fra den rigeste femtedel i Danmark. Det er en fordobling siden år 2000, hvor risikoen var halvanden gange så høj. Siden 2000 er chancen for at de samme børn finder vej til toppen faldet fra 16 pct. til 12 pct.

Din sociale baggrund bestemmer dine muligheder

Mie Pihl er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og står bag undersøgelsen. Hun mener, at den faldende sociale mobilitet i Danmark hænger sammen med den økonomiske ulighed i Danmark, som er stigende. Hvor man havner i livet afhænger i høj grad af, hvor ens forældre kommer fra, hvor veluddannede de er, og hvor meget de tjener.

For bare 20 år siden var der flere der brød mønstret, og det gælder især for den del af befolkingen, som ikke har nogen uddannelse. Og det passer godt til det vi ved, nemlig at det er uddannelse, der gør os i stand til at vokse ud af vores sociale arv. 

Mie Pihl, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Social arv er et selvforstærkende problem

Mie Pihl ser den faldende sociale mobilitet som et selvforstærkende problem, fordi den stigende økonomiske ulighed i Danmark også afspejler sig i den måde vi bosætter os på og i klumper os sammen med dem, der ligner os.

“Vi kan se, at der bliver færre blandede skoler, hvilket hænger sammen med den måde vi bosætter os på. Det betyder også, at det ikke længere er de stærke børn i skolen, der kan trække de svage op; for de går ikke i samme skole længere, og det kan betyde, at man ikke får samme mulighed for at møde børn med en anden baggrund og få den inspiration, som man måske ikke får derhjemme”, vurderer Mie Pihl.

Uddannelse er det vigtigste middel til at bryde den negative sociale arv

Ifølge Mie Pihl er uddannelse entydigt det vigtigste middel til at bryde den negative sociale arv. Derfor er det også et kæmpe problem, at der er så mange unge i Danmark, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, forklarer hun. For de har hermed færre muligheder i et samfund, hvor der er få ufaglærte job og stilles høje krav til ens færdigheder.

Men når vi har en velfærdsstat med fri adgang til uddannelse, hvordan kan det så være, at der er så mange der starter på en ungdomsuddannelse, men ikke gennemfører den? Ifølge Mie Pihl handler det om at fokusere på de institutioner og strukturer i samfundet, som netop gør, at man som et ungt menneske kan blive inspireret og få ændret sit syn på, hvad man kan og på ens muligheder i livet. Her spiller folkeskolen fortsat en afgørende rolle som en løftestang i det danske samfund, mener Mie Pihl.

Folkeskolen er med til at skabe mønsterbrydere, fordi den er et sted, hvor man går ind med ulige muligheder, men gerne skulle forlade med lige muligheder 

Mie Pihl, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mie Phil siger, at forskningen viser, at uddannelse er den vigtigste investering, hvis man skal sikre lige muligheder i et samfund. Hvornår man skal sætte ind er til diskussion. Men det er afgørende, at man kan læse, skrive og regne ordentligt, når man går ud af folkeskolen, fordi det øger sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Vil du være en del af løsningen?

Analysens hovedkonklusioner

• For personer, der er vokset op i den fattigste femtedel, er 34 pct. selv i den fattigste femtedel som voksen. Er man derimod vokset op i den rigeste femtedel, så er det blot 11 pct., der selv er i den fattigste femtedel som voksen.

• Børn fra den fattigste femtedel har 3 gange så stor risiko for selv at havne blandt den fattigste femtedel som voksen, i forhold til børn fra den rigeste femtedel. Det er en fordobling siden år 2000, hvor risikoen var godt 1½ gange så høj.

• Er man vokset op i den rigeste femtedel, havner 32 pct. selv i den rigeste femtedel som voksen. I år 2000 var det godt 27 pct. Andelen af børn fra den fattigste femtedel, som selv er blandt den rigeste femtedel som voksen, er faldet. Fra knap 16 pct. i år 2000 til 12 pct.

• Regeringens kurs med lavere arveafgift og besparelser på uddannelser er med til at svække indkomstmobiliteten og vil give flere privilegier til børn fra rige familier, mens børn fra fattige familier får sværere ved at bryde den sociale arv, når uddannelserne forringes

Ovenstående er citeret fra analysen “De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv”, Jonas Schytz Juul et al., 2. juli 2018. Læs den fulde analyse her.

Læs også

Toptunet ingeniør på hemmelig mission i folkeskolen