Derfor er jeg lærerfaglig mentor!

Hvad laver du? – bliver jeg ofte spurgt. “Jeg er lærerfaglig mentor hos Teach First Danmark”, svarer jeg. Hvad er det? – bliver jeg så spurgt. Det vil jeg fortælle lidt om her.

Af Christel Tajo-Hjenner
Lærerfaglig mentor hos Teach First Danmark

Fra folkeskolærer til lærerfaglig mentor

Inden jeg blev en del af Teach First Danmark, var jeg folkeskolelærer i 16 år og rigtig glad for det. Jeg var glad, når jeg oplevede elever, som ikke troede på sig selv, pludselig opdage nye muligheder, fordi deres lærere troede på dem. Glad for mine kolleger, som jeg så hver dag, og glad for kun at have seks kilometer til arbejde…

Så hvorfor valgte jeg at bytte mit lærerjob ud med et job, hvor der er mere transporttid, og hvor jeg kun ser mine kolleger en gang om ugen, og hvor jeg – værst af alt – ikke har mine egne elever?

Fordi jeg tror på Teach First Danmarks vision. Fordi jeg tror på, at jeg kan påvirke endnu flere elever positivt ved at hjælpe andre, som også brænder for at være en positiv indflydelse i børns liv og hjælpe dem til at opdage deres potentiale og tro på sig selv.

En lærerfaglig mentor er en god støtte

Der er ikke altid nok, at ville noget af hele sit hjerte. Man har også brug for hjælp. Det kan være rigtig svært at være ny lærer i folkeskolen og ikke mindst i et socialt udsat område. Det er her, at vi som lærerfaglige mentorer støtter graduates. Vi bruger blandt andet et observationssystem, der hedder CLASS. Det fokuserer på tre overordnede dimensioner:

Relationsdannelse
Klasseledelse
Læringsledelse

Oversat til billedsprog taler vi om, at hjertet skal være på plads (relationsdannelse), før skelettet kan bygges (klasseledelse), og så kan vi endelig arbejde med hjernen (læringsledelse).

Relationsdannelse og klasseledelse lyder måske let, men det er det langt fra for alle. Det overrasker de fleste, hvor meget arbejde det kræver. I de skoler, hvor graduates underviser, kan læringsledelse – altså hjernearbejdet – sjældent opnås før de to andre dimensioner er på plads.

Relationsdannelse er også at uddelegere ansvar

To gange om året skal elever, der bliver undervist af graduates, udfylde en spørgeskemaundersøgelse – en Student Survey – hvor de vurderer deres lærer. En af mine graduates, Astrid, havde et svært første år i programmet, fordi relationsarbejdet var mere udfordrende, end hun havde forventet. Det var noget, som også viste sig i elevernes vurdering af Astrid.

Astrid var nu i begyndelsen af sit andet år og havde væsentligt større overskud end i sit første år som graduate. Så efter et par Student Surveys, som ikke var imponerende, tog vi fat på udfordringen.

Jeg bad Astrid om at være modig og delagtiggøre eleverne i nogle af de positive svar, men også i de besvarelser, der scorede lavt. På den måde kunne eleverne sammen med Astrid tage medansvar for deres egen læring og klassemiljøet. Det giver en bedre læring, end hvis en elev blot konstaterer “jeg lærte ikke noget, fordi jeg har en dårlig lærer” eller “min lærer kan ikke lide mig…”

Astrid var naturligvis i tvivl, men kastede sig over opgaven. Hun viste besvarelserne til eleverne, som blev meget overraskede og berørte. Der skete det, jeg som lærerfaglig mentor ønskede. Eleverne tog ansvar for deres svar, og de fik en forståelse for, at de påvirker andre med deres ord.

Deres umiddelbare respons var: “Hold kæft, hvor har vi været strenge mod dig!” og “Vi synes faktisk, du er en god lærer”
– Astrid, Teach First graduate

Herefter gik Astrid i gang med opgaven. Hun bad eleverne om i grupper at foreslå, hvordan klassen kunne ændre adfærd på forskellige områder, og hvordan det hele kunne måles, fordi mål skal være målbare. Astrid stillede følgende spørgsmål til hver arbejdsgruppe:

Hvilke spørgsmål svarede I mest positivt/negativt på?
Hvad skal der til for at ændre jeres svar til næste Students Survey?
Giv tre konkrete råd til dig selv og de andre elever, som kan være med til at ændre jeres syn på det givne område, for eksempel inddragelse i undervisningen
Giv tre konkrete råd til Astrid, så hun bliver bedre til at inddrage jer
Hvordan kan vi evaluere det og gøre det målbart?

Eleverne gik til opgaven på en rigtig god og konstruktiv måde. Da de havde fået udarbejdet deres forslag, blev de vist til hele klassen, så de kunne stemme om forslagene.

De bruger også argumentet, at de selv har været med til at lave reglerne, og derfor ikke kan klage over dem.
– Astrid, Teach First graduate

Jeg foreslog Astrid at holde det på “Kinderæg-niveau” og arbejde videre med 3-4 forslag. Eleverne stemte og kom frem til følgende forslag:

At være stille
At samle skrald op
At stoppe, når der bliver sagt stop!

Blandt elevernes ønsker til Astrid fik følgende forslag flest stemmer:

Astrid skal tage mobilen efter to advarsler
Lade være med at snakke i lang tid
Bruge mindre tid på folk, som ikke laver noget og i stedet bruge tiden på de der har brug for hjælp

“Har vi holdt det, vi lovede hinanden? (billedet)

Efter afstemningen vurderede eleverne en gang om ugen, hvor godt det gik med forslagene. De udregnede et gennemsnit, som Astrid tegnede ind i et skema med uge-numre ud ad x-aksen og scores fra 1-10. op ad y-aksen. Hermed kunne alle følge med i udviklingen (og så fik vi også inddraget et matematisk-fagligt aspekt).

Astrids vurdering af resultaterne:

“Min umiddelbare vurdering er, at de er blevet mere opmærksomme på, både hvordan jeg agerer og hvordan de selv agerer. De er heller ikke blege for at holde mig oppe på de forskellige ting, for eksempel, at jeg stadig er for dårlig til at overholde reglen om, at jeg skal tage elevernes mobil efter anden advarsel.

De bruger også argumentet, at de selv har været med til at lave reglerne, og derfor ikke kan klage over dem.

Den faste rutine gør også, at vi naturligt snakker om det hver eneste uge, og at vi ikke pludselig glemmer det. Jeg regner med at lave en evaluering af projektet inden jul, og spørge dem, hvordan de har oplevet processen, og om det er noget de synes vi skal fortsætte med.

2 uger efter: En mærkbar forandring

Efter et par uger kom jeg på besøg i klassen igen, og der var sket en markant ændring. Det var rigtig rart at komme på besøg. Der var flere smil hos eleverne, og mange elever søgte Astrid meget oftere end tidligere. Både verbalt og ved at komme hen og lægge en hånd på hendes arm eller skulder. Astrids smil var også mere spontant, end jeg havde oplevet tidligere.

Udover at jeg var rigtig glad, blev jeg faktisk også rørt! Astrid havde turde vise sine elever tillid ved at involvere dem i de svære besvarelser, og den tillid havde de honoreret på bedste vis. Astrid fortalte mig efter timen, at hun sidste år havde haft ondt i maven, når hun skulle ind til klassen, men nu var det helt modsat. Hun glæder sig hver gang og synes, at det er ærgerligt, at hun ikke har dem i flere timer!

Derfor er jeg lærerfaglig mentor! Jeg har mulighed for at følge udviklingen hos både eleverne og deres lærer – og jeg glædes så meget, når det lykkes, og når en modig graduate som Astrid tør tage kampen op og gøre en forskel.

Et motto hos Teach First Danmark er led dig selv, led andre, led forandring – og det er præcis hvad Astrid gjorde. Hun har ledet sig selv, med en hjælpende hånd. Hun har ledet sine elever, selv om det var svært. Og hun har skabt en mærkbar forandring.

Læs også