Hos Teach First Danmark udsender vi et dagligt nyhedsbrev i den periode, hvor skolerne er lukket på grund af covid19-virus.
Dette nyhedsbrev er til dig, som skal hjælpe dit barn igennem en skoledag derhjemme. Her i nyhedsbrevet kan du få nemme idéer og inspiration til hjemmeundervisningen.

Læs med dit barn og for dit barn
At være god til at læse er ikke noget medfødt. Det skal man træne sig til. Flere undersøgelser viser, at børn bliver bedre til at læse, hvis deres forældre også læser. Så selvom dit barn godt kan læse uden hjælp, er det alligevel vigtigt, at I læser sammen.
At læse handler ikke kun om at afkode bogstaver, men også om forståelse. Læseforståelse er elevernes evne til at få mening ud af det læste, og selv de store børn har brug for træning i læseforståelse.
Du kan træne dit barns læseforståelse ved at lade dit barn læse højt for dig. Det skaber gode og hyggelige oplevelser – lad derfor barnet være med til at bestemme, hvilken bog I skal læse. Og husk, at højtlæsning også fremmer gode læseoplevelser, så derfor anbefaler vi også, at du læser højt for barnet.
Gode råd til dit barns læsetræning
1. Tal med dit barn om bogen, inden I går i gang med at læse
Kig på forsiden, bagsiden, på billederne, og tal om, hvad bogen mon handler om.
2. Tal med dit barn om bogen, mens I læser den
Tal om svære ord, om handlingen, sammenhænge og forståelse.
3. Tal med dit barn om bogen, efter I har læst den
Tal om, hvad der skete, om den minder om andre historier, hvad barnet synes om bogen og hvorfor.
>>Få inspiration til gode læsevaner her

Hvad kan I lave?
Som supplement til skolernes tilbud til hjemmeundervisningen har vi herunder udvalgt nogle hjemmesider, hvor du kan få idéer og inspiration.
Husk, at denne tid også er en oplagt mulighed for at lave nogle hyggelige ting sammen med dit barn, fx at bage, spille brætspil eller gå en tur.
1. Mød Calle-Corona – matematik for 1.-4. klassetrin
På hjemmesiden “Finurlige Fif” er der et fint undervisningsforløb i matematik, som tager udgangspunkt i corona-virussen. På hjemmesiden kan du downloade et undervisningshæfte på 12 sider, som du kan printe ud derhjemme.
>>Se undervisningsforløbet
2. Live-undervisning i biologi & natur-teknologi
Randers Regnskov er en tropisk zoologisk have, hvor der lever en række spændende dyr i store glaskupler. Hver dag kl. 9:00 holder Regnskovens Skoletjeneste live-undervisning. Her kan du møde en biolog og en dyrepasser, der underviser i spændende, tropiske dyrs liv.
>>Følg undervisningen på Facebook

Dagens ‘brain breaks’
‘Brain breaks’ er korte aktive pauser, som man bruger i stillesiddende undervisning for at aktivere kroppen. Det giver mere energi og øger børnenes motivation og koncentration.
“Øreflip-næsetip”
Den første øvelse er en sjov en, hvor man skal bruge sin øreflip og næsetip.
“Guns N’ Roses”
Dagens anden ‘brain break’ har fået navn efter rockbandet Guns N’ Roses.
Læs også
Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023
Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]
Tidligere borgmester i København bliver ny direktør i Teach First Danmark
[...]
HURRA! Teach Frist Danmark optager den største årgang til dato
HURRA! I år har Teach First Danmark optaget den største årgang siden vi startede tilbage [...]
Dimission for årgang 2020
[...]
Non-profit foreningen Teach First Danmark kan stå klar med 300-400 kvalificerede lærere over de næste fire år
[...]
“I skolen fik jeg at vide, at jeg var for klog til at blive folkeskolelærer” (graduate i Berlingske)
[...]
En skolelærers skema
Som skolelærer har man rigtig mange skift og forskellige kasketter på. Du tænker måske, at [...]
En opgave min klasse elskede
Da jeg startede med at have klassen, havde jeg svært ved at få ro om [...]