Jurist og graduate: Fra de bonede gulve til skolegården. ”Mine hænder var blevet kolde”.

Artiklen er uddrag og en omskrivning af en artikel i Kristeligt Dagblad fra den 12. marts. Du kan læse den fulde artikel om Vinoth i Kristeligt Dagblad.

Kristeligt Dagblad fortæller i dag om historien om Vinoth Paramasamy, som var godt i gang med karrieren som jurist, da han blev graduate hos Teach First Danmark. Her underviser Vinoth som led i et toårigt ledelsesudviklingsprogram på fuld tid i en folkeskole i et socialt udsat område og videreuddanner sig samtidig til folkeskolelærer. ”Mit arbejde skal give mening for konkrete menneskeskæbner,” siger han.

29-årige Vinoth Paramasamy fortæller i artiklen, at han ofte bliver mødt med en let rynket næse, når han fortæller, at han er blevet lærer i folkeskolen.

”Jamen, var du ikke jurist?” spørger de fleste undrende, og det tolker Vinoth Paramasamy som et udtryk for, at det generelt opfattes som finere at være jurist end at undervise mellemtrinnets klasser i engelsk og matematik.

”Jeg er helt klart trådt et skridt ned ad rangstigen i manges øjne. På den anden side er det mine historier, folk helst vil høre, fordi de unægtelig er mere underholdende end boopgørelser og ministernotater,” fortæller Vinoth Paramasamy i artiklen.

Vinoth fortæller i artiklen, at hans motivation for at studere jura på Københavns Universitet var en blåøjet gymnasie-idealisme og et ønske om at gøre verden bedre gennem et fag, hvor retfærdighed er omdrejningspunktet.

Jeg vil gerne være den type lærer, som jeg aldrig selv havde. Jeg vil være den lærer, der ser børnene som dem, de er, og jeg vil gøre mit til, at de udvikler sig til at blive den bedste udgave af sig selv.

Vinoth Paramasamys forældre kom til Danmark som tamilske flygtninge fra Sri Lanka, før han blev født, og den årelange borgerkrig i forældrenes hjemland kulminerede blodigt i 2009, mens Vinoth Paramasamy gik i 3.G og skulle beslutte sig for en fremtidig uddannelse.

Valget faldt på jura og på studiet blev gymnasie-idealismen mere pragmatisk for Vinoth. Da han blev jurist i 2016, gik han direkte til et job i Kulturministeriet og siden til Børne- og Socialministeriet. Men efter to år blev Vinoth i tvivl.

”Jeg havde i længere tid haft en følelse af tomhed, når jeg sad der ved skrivebordet. Var der nogensinde nogen, der ville læse det notat, jeg havde skrevet? Flyttede min indsats overhovedet noget? Det gjorde den måske, men jeg kunne ikke se det. Jeg plejer at sige, at mine hænder var blevet kolde. Jeg frygtede, at jeg ville komme til at lave pseudoarbejde resten af mit arbejdsliv,” fortæller Vinoth Paramasamy i artiklen.

Vinoth siger, at hans følelse ikke skal opfattes som en kritik af arbejdsgangen i ministerierne eller af andre juristers arbejde.

”Ikke et ondt ord om de kolde hænder, for dem er der selvfølgelig brug for. Jeg havde bare brug for at få varmet mine egne op og føle, at jeg gjorde en forskel for konkrete menneskeskæbner”.

Efter stillingen hos Børne- og Socialministeriet traf Vinoth en stor beslutning. Hans plan havde være at blive advokat. Men i stedet søgte han ind på Teach First Danmarks toårige program for udvalgte bachelorer og kandidater på tværs af studieretninger. Hvis man kommer gennem nåleøjet og bliver optaget, bliver man fastansat på en folkeskole i et socialt udsat område, hvor man underviser og bidrager til at inspirere nogle af de børn i folkeskolen, som har allermest brug for det. Vinoth kunne mærke, at det var det han ville.

Vinoth Paramasamy klarede Teach First Danmarks optagelsesprøve og begyndte i august sidste år at undervise på Herstedvester Skole i Albertslund på Københavns Vestegn. Og selvom Vinoth må stå model til en del forundring, er han glad for beslutningen.

”Nu går jeg hjem hver dag og føler, at jeg har løftet en opgave, der batter noget. Den idealisme, jeg har i mig, kan jeg omsætte til noget meget konkret her på skolen,” siger Vinoth Paramasamy i artiklen.

“Jeg vil gerne være den type lærer, som jeg aldrig selv havde. Jeg vil være den lærer, der ser børnene som dem, de er, og jeg vil gøre mit til, at de udvikler sig til at blive den bedste udgave af sig selv.”

Vinoth er populær på sin skole. Når han går på gangene på Herstedvester Skole så vinker børnene og giver high fives, og de trygler Vinoth om at spille fodbold med dem i frikvarteret.

”Især i forhold til børnene med minoritetsbaggrund synes jeg, at jeg har noget at byde ind med. Da jeg gik i skole, var der mange referencer og ord, jeg ikke kendte, fordi jeg ikke kom fra en baggrund, der har været dansk i generationer. Det blev jeg tit drillet lidt med både af mine klassekammerater og faktisk også af nogle af lærerne.”

Vinoth fortæller, at jobbet som skolelærer er det bedste, han nogensinde har haft. Samtidig har han dog fået en nyfunden respekt for lærergerningen.

”Det er uden tvivl også det hårdeste job, jeg nogensinde har haft. Selvfølgelig er det hårdt helt konkret, fordi man skal løse mange opgaver på meget kort tid. Men det er også hårdt, fordi man hele tiden er bevidst om, at man holder nogle børns skæbne i sin hånd, og at man er dén, som har en stor del af ansvaret for deres udvikling. Det er nogle gange lidt skræmmende, samtidig med, at det jo også er det, der gør det så meningsfyldt,” siger han.