fbpx

Sådan skriver du en god ansøgning

Den gode ansøgning til Teach First Danmarks toårige graduate-program er motiveret, gennemarbejdet og skrevet med personlighed. Vi giver nogle tips til, hvordan du rammer plet med din ansøgning.


Lav din research

At blive graduate er en stor beslutning. Derfor er det vigtigt, at du har researchet på Teach First Danmarks graduate-program, inden du sender os din ansøgning. Det sikre, at vi kan mærke, at du brænder for programmet og vores vision – men i lige så høj grad at du selv er klar over, hvad du går ind til, hvis du bliver optaget i programmet. Undersøg, hvad programmet kræver  ved at læs på vores hjemmeside og tjekke vores sociale medier. Vi anbefaler også, at du kommer til en infoaften – det øger dine chancer for at blive optaget med din første ansøgning.

Tilpas din ansøgning til vores ansøgningsskema

Hos Teach First Danmark adskiller vi os ved at bede om din ansøgning i et ansøgningsskema, hvor du skal svare på specifikke spørgsmål med et begrænset antal tegn. Brug antallet af ord med omhu, så du svarer præcist. Du skal overbevise os om, at du matcher det, vi søger. Når du skal skrive ansøgningen, kan du enten kopiere spørgsmålene fra ansøgningsskemaet over til et word-dokument eller skrive din ansøgnings direkte ind i ansøgningsskemaet. 

Vis os din motivation

Vi leder efter graduates, der er topmotiverede for at være del af Teach First Danmark. Vi  lægger stor vægt på, at du har en dyb motivation at blive del af vores graduate-program. Det skal vi kunne mærke i din ansøgning. Hvorfor vil du gerne være Teach First graduate? Hvad er det særligt du brænder for? Hvor kommer din passion fra? Sørg for, at det er tydeligt og konkret beskrevet i din ansøgning. 

Skriv med personlighed

Når vi læser ansøgninger igennem, taler vi ofte om, om vi kan ‘mærke’ personen bag ansøgningen. Det lyder lidt abstrakt, men handler om noget meget vigtigt – nemlig personlighed, autencitet og troværdighed. Din ansøgning skal i bund og grund matche dig som person, så vi kan forestille os, hvordan du vil være til en eventuel optagelsesdag. Vær dig selv i din ansøgning, og pas på med at skrive en meget generisk, klichefyldt eller akademisk ansøgning. 

Brug konkrete eksempler 

Et godt råd, der altid holder, er, at du skal komme med konkrete eksempler på, hvordan du har løst lignende opgaver før. Det er ikke nok at skrive, at du er god til noget – du skal vise det gennem opgaver, du har løst. Beskriv det så præcist som muligt, så vi kan få en idé om, hvordan du vil løse lignende opgaver i fremtiden.

Læs også

Sådan laver du et godt CV

 

Vil du være med?

Bliv Teach First graduate

Bliv en del af et ambitiøst graduate program med topmotiverede bachelorer og kandidater, som har viljen og lederpotentialet til at løse et af Danmarks største problemer. Det handler om at skabe lige muligheder for alle børn og unge i Danmark – uanset deres sociale baggrund.

Om programmet

Læs også

Kom til sommerfest og generalforsamling hos Teach First Danmark fredag 7. juni 2024

Vi inviterer alle medlemmer, graduates og alumner til sommerfest og generalforsamling.

Kan vi regne med æbler og pærer? Ordvalg og sprogforståelse i matematikundervisning

TF-alumne Mikkel Stoltenberg har udgivet en bog om sprogets store betydning for elevernes udbytte af [...]

Velkommen til årgang 2023!

De nye Teach First-graduates er netop begyndt ude på skolerne. Tag godt imod dem!

Vi åbner for nye ansøgninger til vores vinteroptag

Skal der ske noget nyt i dit liv og din karriere? Drømmer du om at [...]

Her er vores to nye lærerfaglige mentorer

Vi kan nu med stolthed præsentere vores to nye lærerfaglige mentorer: Lasse Rømer og Thomas [...]

Sara er uddannet havbiolog, men arbejder som lærer på Tingbjerg Skole (artikel i Politiken)

Folkeskolen er i stor mangel på uddannede lærere. På Tingbjerg Skole er flere af lærerne [...]

Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023

Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *