Hos Teach First Danmark udsender vi et dagligt nyhedsbrev i den periode, hvor skolerne er lukket på grund af covid19-virus.
Dette nyhedsbrev er til dig, som skal hjælpe dit barn igennem en skoledag derhjemme. Her i nyhedsbrevet kan du få nemme idéer og inspiration til hjemmeundervisningen, som er særligt udformet af vores erfarne lærere.

Få skuldrene ned: Lav hverdagsting med dit barn
Det er usædvanligt for mange af os at have så meget tid sammen derhjemme. Derfor kan det være en god idé at bruge noget af tiden på at gøre hverdagen lærerig og sjov for dit barn. På den måde kan du ordne mange af de praktiske ting, du alligevel skal have gjort, mens dit barn lærer noget undervejs.
Lav en madplan sammen
1. Skriv en indkøbsliste sammen med dit barn. Hvad skal der med, og hvad koster det? Det giver et indblik i penge og forberedelse.
2. Lav mad sammen med dit barn. Her kan i tale om:
- hygiejne
- om at følge en opskrift
- produkter
Gør oprydning til en leg
1. Sæt uret til 15 minutter, tænd for musikken og dans rundt, imens I rydder op og støver af. Giv jer selv en belønning bagefter.
2. Sorter vasketøjet og lær barnet at starte vaskemaskinen. Hvorfor bruger man vaskemiddel? Hvor høj varme vasker man bomuld på? Og hvorfor tørrer træningstøj og badebukser hurtigere?
Få noget til at gro
I kan dyrke jeres egne planter ved at sætte en avocadosten i et vandglas, og se det spire over de næste par måneder.
Det vigtigste ved disse råd er at have det hyggeligt sammen. Læring sker bedst gemmen relation og motivation. At have det sjovt er nøglen.
>>Få mere inspiration her

Hvad kan I lave? Dagens gode idé
Som supplement til skolernes tilbud til hjemmeundervisningen har vi udvalgt nogle hjemmesider, hvor du kan få idéer og inspiration.
Husk, at denne tid også er en oplagt mulighed for at lave hyggelige ting sammen med dit barn, fx at bage, spille brætspil eller gå en tur.
Dyrk planter med dit barn
Foråret er over os, og planterne begynder at spire. Så hvorfor ikke dyrke jeres egne derhjemme? Du kan sagtens bruge køkkenets forskellige frugter og grøntsager til at dyrke nye planter. I videoen nedenfor kan du se, hvordan du sammen med dit barn kan plante avocadosten, mangosten og ingefær og få flotte planter.
>>Sådan får du flotte planter derhjemme

Dagens ‘brain breaks’
‘Brain breaks’ er korte aktive pauser, som man bruger i stillesiddende undervisning for at aktivere kroppen. Det giver mere energi og øger børnenes motivation og koncentration. this site

Husk ‘Dagens tænker’ til de store børn
Hver dag kl 7:30 stiller to af vores dygtige Teach First-lærere en ny matematikopgave på deres YouTube-kanal. Du får løsningen morgenen efter.
Opgaverne er lavet til 7.klasses niveau og opefter. De stiller krav til elevernes logik og regneforståelse. De vil dække forskellige emner, der vil variere i sværhedsgrad.

Få virtuel undervisning med Sofaskolen
Hver dag kl 8.00 byder Sofaskolen indenfor med gratis, virtuel undervisning i dansk og matematik til alle børn i grundskolen.
>>Kom godt igang med Sofaskolen
Læs også
“Eins, drei, zwei, vier, five!”
Vi har mange kvalificerede lærere i folkeskolen. Dedikerede, fagligt skarpe og ikke til at undvære. [...]
Støtteerklæring fra Herlev Kommune og borgmester Thomas Gyldal Petersen
[...]
Ny støtteerklæring fra Skolelederforeningen til Teach First Danmark som NGO
[...]
Lærer udfordrer elevernes blik for danskhed
Samtalen i klasseværelset skal ændre elevernes syn på hinanden, hvis venskaber mellem forskellige etniciteter skal [...]
Politisk flertal bakker op om Teach First i jagten på statsstøtte
Teach First Danmark jagter offentlig støtte til deres organisation fra næste år, og det bakker [...]
Syv Teach First-lærere: “Vi valgte at blive lærere og arbejde for en bedre skole på grund af Teach First”
Syv lærere i folkeskolen, som har fundet vej til lærergerningen via Teach First Danmark, skriver, [...]
8 skoleledere om Teach First-lærere: “De er dygtige, gode kolleger, brænder for folkeskolen, og vi ville ikke være foruden”
“De kolleger, vi de sidste fem år har ansat gennem Teach First Danmark udmærker sig [...]
Fire socialdemokratiske borgmestre ser gerne Teach First Danmark på finansloven
[...]