Overvejer du at sende en ansøgning til Teach First Danmark, har du fået færden af en ret speciel mulighed. Det er en unik oplevelse på godt og ondt, og du lærer meget om dig selv og om folkeskolen. Når det er sagt, er det vigtigt at afstemme forventninger. Brug sekretariatet, brug os graduates, kom til events og stil alle de spørgsmål, du kan komme i tanke om. Jeg har skrevet lidt om blot en håndfuld af mange relevante overvejelser.
Du kommer til at mangle tid
Punktum. Der er ikke det store behov for at uddybe dette. Tal med venner, familie og kæreste om, at de kommer til at se dig mindre, og du nok bliver dårligere til at svare på sms’er. Især de lange, hvor du skal forholde dig til alt muligt. Når I ses vil det sandsynligvis også være en til tider træt version af dig selv. Men til gengæld med vilde historier om, hvad der sker på arbejdet og om børn, der siger de sjoveste ting!
Du er folkeskolelærer for fulde gardiner
Lad dig ikke forvirre af hjemmesidens nystrøgne skjorter og blå farver, der mest af alt minder om business og banker. Teach First Danmark har en vision om, at du kan blive en god leder, hvis du er en god lærer. En vision jeg bestemt ikke er uenig i. Men som graduate er du ny skolelærer med alt hvad det indebærer af tunge skoletasker, kridt på bukserne og risikoen for at fange lus eller en gavmild snotklat fra dine krammeglade elever. Lærerjobbet kommer i første række. Ledelseskompetencerne kommer snigende hen ad vejen i takt med, at du bliver en bedre lærer.
Du kan blive tilbudt jobs, der ikke passer på din profil eller dine ønsker
Teach First er stadig nyt i Danmark og er ikke særlig udbredt. Som graduate kan du på ingen måde vælge og vrage blandt klassetrin og fag, du gerne vil undervise i. Men vær alligevel realistisk og klar til at sige nej til stillinger, som du ikke kan se dig selv i. Også selvom det er nervepirrende, og din optagelse afhænger af, at du får ansættelse på en skole. Hvis du fx aldrig har arbejdet med små børn, skal du ikke være i indskolingen. Det lyder banalt, men kan være svært at efterleve, når rekrutteringen først går i gang.
Din undervisning er en mindre del af jobbet
Som lærer har du mange bolde i luften, og du ved aldrig, hvordan den kommende uge bliver, uanset hvor detaljeret du har planlagt din undervisning og forberedelsestid. Jeg er selv blevet overrasket over, hvor lille en del af mit arbejde, der består af forberedelse og undervisning, og hvor stor en del, der består af uforudsete konflikter, møder, telefonsamtaler og mails. Alt sammen er en kæmpe del af jobbet og nødvendigt for at give børnene de bedste forudsætninger. Men til tider kan det være hamrende frustrerende, at tiden går fra ens forberedelse.

“Hvad skete der lige der?”
Børn finder på de vildeste ting, og jobbet som skolelærer kan give anledning til mange gode grin og spøjse oplevelser….
Vil du også være være med til at inspirere alle børn i Danmark til at opdage og udvikle deres fulde potentiale?
Bliv Teach First graduate
Bliv en del af et toårigt ledelsesudviklingsprogram, hvor du underviser og bidrager til at løfte de børn i folkeskolen, der har allermest brug for det.
Læs også:
100 grunde til at blive graduate
Læs også
Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023
Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]
Tidligere borgmester i København bliver ny direktør i Teach First Danmark
[...]
HURRA! Teach Frist Danmark optager den største årgang til dato
HURRA! I år har Teach First Danmark optaget den største årgang siden vi startede tilbage [...]
Dimission for årgang 2020
[...]
Non-profit foreningen Teach First Danmark kan stå klar med 300-400 kvalificerede lærere over de næste fire år
[...]
“I skolen fik jeg at vide, at jeg var for klog til at blive folkeskolelærer” (graduate i Berlingske)
[...]
En skolelærers skema
Som skolelærer har man rigtig mange skift og forskellige kasketter på. Du tænker måske, at [...]
En opgave min klasse elskede
Da jeg startede med at have klassen, havde jeg svært ved at få ro om [...]