“I skolen fik jeg at vide, at jeg var for klog til at blive folkeskolelærer” (graduate i Berlingske)

Af Rebecca Holmberg Jensen. Graduate, årgang 2017.
Bachelor i sociologi fra KU og læreruddannet gennem Teach First Danmark

Læs indlægget i Berlingske Tidende 


Jeg er 29 år og uddannet lærer. Jeg har været folkeskolelærer i fire år og står nu i den situation, at jeg for anden gang har valgt lærergerningen fra.

Første gang var efter gymnasiet, hvor jeg valgte en universitetsuddannelse i stedet. Og denne gang, fordi jeg vil prøve mig selv af i andre job. Den første gang illustrerer et problem, men mit nuværende valg viser derimod, hvad der skal til for, at flere dygtige unge i fremtiden vil vælge at blive lærere.

Lad mig uddybe:

Egentlig var det oplagt, at jeg var blevet folkeskolelærer fra start. Jeg har altid haft interesse for børn og undervisning og en ambition om at gøre en forskel. Da jeg blev student, luftede jeg tanken for en lærer i gymnasiet. »Du kan mere end det, og lærer kan du altid blive«, svarede han, og en veninde gav sit besyv med: »Du er jo for klog til at blive lærer«.

Læs resten af indlægget nedenfor:

Jeg valgte i stedet at læse sociologi, klarede mig godt og havde samtidig job på socialforskningsinstituttet. Men jeg manglende mening og savnede at gøre en konkret forskel for nogen. Til mit held opdagede jeg et nyt talentprogram for universitetsuddannede, hvor man bliver lærer på en folkeskole i et udsat boligområde

Så i 2017 startede jeg, efter min bachelor, som lærer via non-profit organisationen Teach First. Jeg fik et fuldtidsjob som folkeskolelærer på den Københavnske Vestegn, læste til lærer i min fritid og fik støtte fra en lærerfaglig mentor.

Fra mine studier, mit arbejde og ikke mindst min fortid som anbragt barn havde jeg på forhånd et godt kendskab til udsatte børn. Alligevel blev jeg som lærer overvældet af omfanget og kompleksiteten af de problematikker, som de mest sårbare børn i folkeskolen lever med. Efter fire år i folkeskolen slår det mig stadig, hvor stort et ansvar man har som lærer, og hvor svært et job, det er. 

Hvis vi skal tiltrække flere dygtige unge til lærergerningen, skal vi skabe en stærkere fortælling om, hvad det faktisk kræver at være lærer. Fordi det kræver noget helt særligt.

Det er lige præcis ikke noget “du altid kan blive”. Derimod kræver det, at du både fagligt og menneskeligt kan noget helt særligt. Min gamle gymnasielærer tog altså fejl. Samtidig havde han også ret. For det er nemt at blive optaget på læreruddannelsen i Danmark i modsætning til i Finland, hvor 85 procent af alle ansøgere bliver afvist. Havde min veninde også tænkt, at jeg var for klog til at blive lærer, hvis dette var tilfældet i Danmark? 

I dag er det kun 50 procent af nyoptagne på læreruddannelsen, som opfylder karakterkravet på 7, og 40 procent af lærerstuderende, finder aldrig vej til folkeskolen. Det beskedne karakterkrav på læreruddannelsen afspejler ikke det svære og ansvarsfulde job, som dygtige lærere i folkeskolen løfter hver dag. Det sender et forkert signal og øger sandsynligheden for at tiltrække ansøgere, som ikke er egnede. Omvendt kan det medføre, at der er unge, der vælger lærervejen fra, selvom den for dem ville være det helt rigtige. 

Jeg er overbevist om, at mange unge i dag tiltrækkes af uddannelser, som gør det muligt at afprøve forskellige jobs gennem livet. Det er ikke den opfattelse, man får af læreruddannelsen, og det et problem.

Hvis vi skal tiltrække flere dygtige unge til lærergerningen, skal vi skabe en stærkere fortælling om, hvad det faktisk kræver at være lærer. Fordi det kræver noget helt særligt, og fordi det, du kæmper for som lærer, indeholder alt det, der appellerer til en ambitiøs ungdom, som søger mening og impact. Du er ikke “bare” lærer. Du er leder og kulturbærer og det vigtigste forbillede for en masse børn, næst efter deres forældre. Du er på afgørende vis med til at skabe fundamentet for et godt samfund. 

Samtidig skal vi sikre, at unge kan se karrieremuligheder i at blive lærer ud over folkeskolen. Fordi det rummer både et stort rekrutteringspotentiale og udviklingspotentiale for folkeskolen. For når jeg nu vælger at stoppe som lærer, så skyldes det, at jeg som mange andre i min generation ikke kan se mig selv lave det samme 10 år i træk – uanset hvad det er. Men jeg vender helt sikkert tilbage til folkeskolen. Med nye kompetencer og erfaringer ‘udefra’.

Og netop dén fortælling har lærergerningen også brug for: Som en karrierevej, hvor dine erfaringer fra klasseværelset er guld værd i ‘virkeligheden’, og hvor du i retur kan bringe virkeligheden ind i klasseværelset. Kort sagt – et fantastisk sted at udfolde dig og gøre en forskel, hvis du er dygtig nok.

Videoer med to graduates fra Teach First Danmark

Sara har læst statskundskab og uddannelsesvidenskab. Hun blev lærer via Teach First Danmark i 2016 og færdiggjorde sin meritlæreruddannelse i 2018.

Se flere videoer med lærere fra Teach First Danmark her.

Sophia er uddannet ingeniør i 2016 og blev samme år lærer via Teach First Danmark. Hun færdiggjorde sin meritlæreruddannelse i 2018. Hun modtog Novo Fondens Naturfagslærerpris i 2021.

Læs også

Kan vi regne med æbler og pærer? Ordvalg og sprogforståelse i matematikundervisning

Vi kan nu med stolthed præsentere vores to nye lærerfaglige mentorer: Lasse Rømer og Thomas [...]

Velkommen til årgang 2023!

De nye Teach First-graduates er netop begyndt ude på skolerne. Tag godt imod dem!

Vi åbner for nye ansøgninger til vores vinteroptag

Skal der ske noget nyt i dit liv og din karriere? Drømmer du om at [...]

Her er vores to nye lærerfaglige mentorer

Vi kan nu med stolthed præsentere vores to nye lærerfaglige mentorer: Lasse Rømer og Thomas [...]

Sara er uddannet havbiolog, men arbejder som lærer på Tingbjerg Skole (artikel i Politiken)

Folkeskolen er i stor mangel på uddannede lærere. På Tingbjerg Skole er flere af lærerne [...]

Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023

Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *