Hos Teach First Danmark udsender vi et dagligt nyhedsbrev i den periode, hvor skolerne er lukket på grund af covid19-virus.
Dette nyhedsbrev er til dig, som skal hjælpe dit barn igennem en skoledag derhjemme. Her i nyhedsbrevet kan du få nemme idéer og inspiration til hjemmeundervisningen, som er særligt udformet af vores erfarne lærere.
Gå på opdagelse udenfor med dåsetelefoner
Hvordan legede børn i gamle dag før mobiltelefonen? Det gjorde de fx ved at lave telefoner af dåser. Det er en aktivitet, der passer perfekt til disse dage. Med en dåsetelefon kan du nemlig være udenfor og tale med andre på afstand.
Det skal I bruge til at lave en dåsetelefon:
- 2 rengjorte dåser eller papbægre
- 10 meter snor, fiskeline eller ståltråd
Sådan laver du dåsetelefonerne
Nu er du klar til at lave din dåsetelefon! Lav et hul i bunden i hver dåse. Stik enden af snoren ind, slå en stor knude på den, så snoren ikke falder ud. Du har nu to dåser, som er forbundet med en snor.
Find din makker – det må gerne være mor eller far – og lav et “tele-tjek”: Du taler, mens din makker har øret for dåsen. Når du er færdig med at tale, siger du “Roger over”. Nu ved den anden, at turen skifter til at sige noget, og du skal lytte.
Når I er færdige med at lave dåsetelefonen, kan I tale om følgende: Hvad er mon årsagen til, at lyden kan bevæge sig fra din dåse til den anden? Hvordan bliver lydkvaliteten, hvis snoren er slap? Hvordan bliver lyden, hvis du holder på snoren?
Fortæl hinanden, hvad I ser udenfor
I kan bruge dåsetelefonerne til at fortælle hinanden, hvad I ser på jeres vej udenfor.
For at gøre det endnu sjovere kan I printe naturpladen nedenfor og klippe den ud – eller I kan tegne den af. Så kan I tage den med på opdagelse udenfor og skiftes til at fortælle, når I ser noget på jeres naturplade ude i naturen.
Hvad kan I lave? Dagens gode idé
Som supplement til skolernes tilbud giver vi her idéer og inspiration til skoledagen derhjemme.
Husk, at denne tid også er en oplagt mulighed for at lave hyggelige ting sammen med dit barn, fx at bage, spille brætspil eller gå en tur.
Se videoer med sjove naturvidenskabelige forsøg
Kan et æg suge vand til sig? Bliver man slank af at spise ristet brød? Hvordan fungerer trådløs overførsel af strøm?
På Testoteket kan du finde flere forskellige korte videoer om naturvidenskab, som giver god information og er nemme at forstå.
>>Besøg Testoteket
Dagens ‘brain breaks’
‘Brain breaks’ er korte aktive pauser, som man bruger i stillesiddende undervisning for at aktivere kroppen. Det giver mere energi og øger børnenes motivation og koncentration.
Husk ‘Dagens tænker’ til de store børn
Hver dag kl 7:30 stiller to af vores dygtige Teach First-lærere en ny matematikopgave på deres YouTube-kanal. Du får løsningen morgenen efter.
Opgaverne er lavet til 7.klasses niveau og opefter. De stiller krav til elevernes logik og regneforståelse. De vil dække forskellige emner, der vil variere i sværhedsgrad.
Få virtuel undervisning med Sofaskolen
Hver dag kl 8.00 byder Sofaskolen indenfor med gratis, virtuel undervisning i dansk og matematik til alle børn i grundskolen.
>>Kom godt igang med Sofaskolen
Læs også
Kom til sommerfest og generalforsamling hos Teach First Danmark fredag 7. juni 2024
Vi inviterer alle medlemmer, graduates og alumner til sommerfest og generalforsamling.
Kan vi regne med æbler og pærer? Ordvalg og sprogforståelse i matematikundervisning
TF-alumne Mikkel Stoltenberg har udgivet en bog om sprogets store betydning for elevernes udbytte af [...]
Velkommen til årgang 2023!
De nye Teach First-graduates er netop begyndt ude på skolerne. Tag godt imod dem!
Vi åbner for nye ansøgninger til vores vinteroptag
Skal der ske noget nyt i dit liv og din karriere? Drømmer du om at [...]
Her er vores to nye lærerfaglige mentorer
Vi kan nu med stolthed præsentere vores to nye lærerfaglige mentorer: Lasse Rømer og Thomas [...]
Sara er uddannet havbiolog, men arbejder som lærer på Tingbjerg Skole (artikel i Politiken)
Folkeskolen er i stor mangel på uddannede lærere. På Tingbjerg Skole er flere af lærerne [...]
Kom til sommerfest og generalforsamling hos Teach First Danmark 9. juni 2023
Generalforsamling hos Teach First Danmark torsdag den 2. februar 2023
Der indkaldes til generalforsamling i foreningen torsdag den 2. februar kl. 19:00 i sekretariatets lokaler [...]